Søgeresultater: 55

'Det tyske spørgsmål' har historisk været et presserende problem i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, ikke mindst i perioden mellem nederlaget til Tyskland i 1864 og frem til anden verdenskrigs afslutning i 1945. Forholdet til vores naboland mod syd blev ikke nemmere med atomtruslen fra DDR og Sovjetunionen under den kolde krig. Karl Christian Lammers' bog "Hvad skal vi gøre ved tyskerne bagefter?" handler om det politiske trekantsdrama, der udspillede sig mellem Danmark, Vesttyskland og DDR i årene efter anden verdenskrig og Tysklands opdeling frem til murens fald i 1989 samt den officielle tyske genforening i 1990. Karl Christian Lammers (f. 1943) er historiker, kommentator og lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie med ekspertise i Tysklands historie i det 20. århundrede, især nazismens historie og tysk historie og politik efter 1945. Han er forfatter til en række historiske værker, herunder "Føreren. Hitlers politiske karriere" (1991), "Hitlers modstandere. Det andet Tyskland 1933-1945" (1996) og "Goebbels. Hitlers spindoktor" (2008). Lammers bliver ofte benyttet i medierne til at kommentere tyske forhold og var desuden en del af redaktionen af tidsskriftet European Contemporary History i London i perioden 1992-2007.

Peter Dalhoff-Nielsen tager os med på en rejse i Albanien i starten af 1990’erne, hvor opbruddet i Jugoslavien sendte jordskælv gennem Balkan, og undertrykkelse, tortur og diskrimination mange steder blev dagligdag for den albanske befolkning. Bogen fortæller både om de folk, journalisten møder på sin vej, men kaster også blikket tilbage på albanernes turbulente historie og præsenterer os for et modstandsdygtigt og gæstfrit folk, mens det står midt i en af landets største kriser i starten af 1990’erne. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1993. Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Revolutionens arnested går store omvæltninger i møde. Globaliseringen og et øget pres på migrationen til Europa forandrer den franske nation, som har ry for at være sig selv nok og se sig selv som et omdrejningspunkt i den globale politik.  I "Franske fristelser" vender den erfarne Frankrig-specialist, Lally Hoffmann, opmærksomheden mod det ny Frankrig med et både kærligt og kritisk blik. 

Hun rejser gennem landet og taler undervejs med politikere og samfundsanalytikere, traditionelle franskmænd og deres nye medborgere.

Lally Hoffmann er både cand.mag. i fransk og russisk fra Københavns Universitet, hvor hun freelancede for DR, Politiken, Information og Weekendavisen. Udover dette har hun en Master of Arts in Broadcasting, som hun tog på San Francisco State University. Efterfølgende fik hun arbejde på DR som rapporter i Frankrig, før hun gik over til TV2, hvor hun nu er korrespondent i Paris. Hun har skrevet seks bøger hvoraf fire omhandler Frankrig.

Med Land at lede har Kaare R. Skou skrevet hovedværket inden for dansk politisk historie. Med fokus på dramatiske højdepunkter og store personligheder fortælles hele folkestyrets historie fra Grundlovens fødsel i 1840´erne og op til Anders Fogh Rasmussen.

Undervejs udnytter forfatteren sit fantastiske overblik og trækker paralleller fra fortid til nutid. Han sætter ord på det særegne ved dansk politik og krydrer historien med anekdoter, der ellers kun har været kendt på Christiansborg.

Land at lede er opdelt i 22 logisk afgrænsede historiske perioder, som hver er illustreret med malerier eller fotos af de vendepunkter, som har skabt dansk politik som vi kender det i dag - på godt og ondt.

"Kaare R. Skou præsterer både overblik og dyb indsigt i Christiansborgs krinkelkroge i sin nye bog om dansk politik."
- Politiken

Tyve år efter ‘Che’ Guevaras død rejser Jan Stage og Julie Melchior rundt i Latinamerika for at sætte ord på, hvad der drev den afdøde revolutionære cubaner – og samtidig danne et billede af, hvordan det latinamerikanske folk tænker om revolutionerne, og hvordan de har det nu.

Tyskland har gennem tiden haft stor betydning for Danmark. Nogle vil mene, at Anden Verdenskrig og striden om grænsen i Sønderjylland er det altoverskyggende i forholdet til Tyskland, men i virkeligheden har vi gennem århundrederne også fået mange gode ting fra den store nabo mod syd. Mange af vores mest elskede traditioner som konfirmationen, juletræet og adventskransen kom til Danmark fra Tyskland, og det var også derfra Reformationen banede sig vej til Danmark.

"Tysklands betydning for Danmark" fortæller om de mange måder, hvorpå Tyskland på godt og ondt har sat sit præg på det danske samfund og den danske kultur igennem de sidste mange århundreder. Bogen beskriver også de historiske begivenheder som krig, besættelse og grænsestrid, der har haft indflydelse på forholdet mellem vores to nationer. Bogen er skrevet til undervisning af elever fra 7. klasse, men kan læses af alle, der interesserer sig for Tyskland.
Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

I mange år har Latinamerika stået i et usundt afhængighedsforhold til USA, som har haft uhensigtsmæssig stor indflydelse på de enkelte lande på det store kontinent. I "Hundrede års afhængighed" fra 1987 diskuterer Dines Boertmann Latinamerikas forhold til USA, dets muligheder for løsrivelse fra amerikanernes greb og Vesteuropas muligheder for at gribe ind og støtte Latinamerikas frigørelse fra USA. Dines Boertmann (f. 1954) er en dansk forfatter og journalist. Han har foretaget mange rejser til Latinamerika, Mellemøsten og Sovjetunionen. Han har blandt andet skrevet for Information, Land og Folk og arbejdet for Danmarks Radio. Dines Boertmann har skrevet flere bøger om Latinamerika og er en aktiv samfundsdebattør.

Fra april 1975 til januar 1979 fandt et folkemord sted i Demokratisk Kampuchea, som Cambodja hed, mens Pol Pot og De Røde Khmerer sad ved magten. Næsten tre millioner cambodjanere mistede livet under uhyrlighederne. Midt under rædslerne besøgte det danske Kommunistiske arbejderparti (KAP) Kampuchea. Efter hjemkomsten skrev Arbejderavisens redaktør, der deltog i turen, en række ukritiske artikler, der tegnede et positivt billede af det revolutionære land og dets kommunistiske projekt.

Det indtryk, danskerne tog med sig hjem fra Demokratisk Kampuchea, var et resultat af De Røde Khmerers opstillede facade af en succesfuld samfundsomvæltning.

Som den første historiker har Peter Frederiksen fået adgang til et materiale i danske og udenlandske arkiver, der ikke tidligere har været genstand for historisk undersøgelse. Resultatet er en kritisk blik på det danske besøg i Kampuchea, hvor de deltagende ikke var klar over, at de var vidner til systematisk undertrykkelse og udryddelse, mens deres politiske holdniger gjorde det nemt for De Røde Khmerer at manipulere med dem. Peter Frederiksen (f. 1964) er en dansk forfatter og historiker. Han har udgivet en række historiebøger, hvoraf en del af dem er rettet mod undervisningsbrug. Frederiksen har fungeret som ekstern redaktør på flere forlag og gæster hyppigt medierne med sin historiske viden.

"Hvordan kunne det komme så vidt i det halve Europa? Hvorfor brød det kunstige magtsystem sammen netop nu ved indgangen til 1990‘erne? Hvilken skæbne venter det sovjetiske imperium, der var den egentlige årsag til den misere, som revolutionerne gjorde op med. Har opbruddet gjort Europa helt? Hvilke muligheder har et Europæiske Fællesskab (EF), der er i dynamisk udvikling? Og hvad betyder det alt sammen for vor fælles, europæiske fremtid?

Det er denne bogs emner."

Tøger Seidenfadens bog stiller en række spørgsmål, der opstod i Europa, da den mur og de grænser, der havde opdelt kontinentet i øst og vest, pludselig åbnedes. Hvordan så fremtiden ud? Ville Europa virkelig kunne forenes i én union uden den fjendtlighed og mistænkelighed, som havde hersket i et halvt århundrede?

Tøger Seidenfadens observationer og overvejelser er i høj grad endnu relevante. Tøger Seidenfaden (1957-2011) var en dansk journalist, forfatter og debattør. Han er mest kendt for sine år som ansvarshavende chefredaktør på dagbladet Politiken fra 1993 frem til sin død i 2011. Før ansættelsen på Politiken var Tøger Seidenfaden blandt andet chefredaktør på Weekendavisen og administrerende direktør for TV2. Tøger Seidenfaden var en ivrig samfundsdebattør, som i mange år var toneangivende i dansk politik.

Siden Uffe Ellemann-Jensen forlod dansk politik, har han arbejdet videre med sine hjertesager: de baltiske landes selvstændighed, det europæiske samarbejde, menneskerettigheder og international sikkerhedspolitik. I denne bog fortæller han veloplagt og skarpt om den verden – og det Danmark – han selv har været med til at forme. Vi hører om Putin, Trump, Brexit, karikaturkrisen og Mellemøsten. Om betydningen af uafhængige medier i en tid med fake news og WikiLeaks og om vigtigheden af det liberale demokrati som garant for et liv i frihed og tryghed.
Uffe Ellemann-Jensen fortæller også om det nære: om at have en søn og en datter i politik, om at blive ældre, om helbredet, glæder og sorger – og om at bruge tiden på det og dem, man holder af.

"Det er lige præcis her Uffe Ellemann-Jensen ofte befinder sig – og befinder sig godt. På kant med den parlamentariske sædvane. På kant med den traditionelle ministerrolle. På kant med regeringens liv. På kant med den ’gode tone’ i den politiske debat. På kant med journalister. På forkant med udviklingen. Og på kant med den."

Uffe Ellemann-Jensen har altid været en kontroversiel skikkelse på den politiske scene. Mogens Rüdiger tegner et spændende portræt af den daværende danske udenrigsminister, der havde fået så mange næser af Folketinget, at han til sidst lige så godt selv kunne stemme for at uddele endnu én til ham selv. Bogen tegner et spændende portræt af en af det tyvende århundredes største danske politikere.

"Rüdigers seriøsitet sikrer, at bogen er læseværdig og nyttig. Ikke mindst fordi den yder udenrigsminister Ellemann-Jensens imponerende resultater fuld retfærdighed." – Peter Wivel, Weekendavisen Mogens Rüdiger er en dansk forfatter og professor i historie ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Han har skrevet en lang række bøger om dansk politik og nyere dansk historie.

Kaare R. Skou beretter engageret og spændende om 24 af de mest dramatiske døgn i folkestyrets historie – fra martsrevolutionen i 1848 til tamilsagen i 1995. Læs bl.a. om begivenhederne, der ledte frem til Grundlovens vedtagelse i 1849; om kampen på Fælleden i 1872, der nær havde udviklet sig til en revolution; om kongens svære beslutning og de hårde forhandlinger, der ledte til parlamentarismens indførelse i 1901; om Danmarks rolle i de to verdenskrige; om Jens Otto Krags overraskende farvel til statsministerposten i 1972 og endelig de hektiske 1990’ere med nej til EU‘s Maastrichttraktat i 1992 og oprør på Nørrebro året efter, hvor nejet blev forvandlet til et ja.

Kaare R. Skou (f. 1947) har i over tyve år fulgt det politiske liv i Folketinget og haft sin daglige gang på Christiansborg, først som journalist for Radioavisen og fra 1989 som politisk redaktør for TV 2. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har desuden udgivet bøger om danmarkshistorien og det politiske liv i Danmark.