Søgeresultater: 12

Krigen i Syrien er en af vor tids største menneskelige katastrofer. Den er grum og gruopvækkende. Og vi er alle dens modvillige vidner.

I ”Du må ikke græde – for så mister du blod” tager danske Nagieb Khaja os med på en dramatisk rejse ind i denne på én gang komplekse og såre simple skueplads for menneskelig dårskab og heltemod. I skyggen af et magtspil mellem storpolitiske kræfter som Rusland, USA og flere lande i Mellemøsten krydser han igen og igen grænsen til Syrien og formår at skabe kontakt med mennesker, som dagligt er berørt af borgerkrigen; fra Al-Qaeda-ledere og freelance-jihadister til muslimske nødhjælpsarbejdere og vestlige krigere. Med åbne sanser og en afvæbnende ærlighed vækker Nagieb tillid og fortrolighed i et land, hvor enhver tiltro til menneskeheden for længst synes ophørt.

Ruslands invasion af nabolandet Ukraine har kastet Europa ud i kontinentets største væbnede konflikt siden Anden Verdenskrig. Mens invasionen er blevet fordømt i store dele af verden, insisterer man i Kreml på at kalde krigen for en specialoperation med det formål at afnazificere og demilitarisere Ukraine og at undgå et folkedrab på etniske russere i den østlige del af landet. Men hvordan endte de tidligere sovjetrepublikker i Østeuropa i denne situation, og hvad tænker ukrainere, russere, belarusere og transnistriere om deres egen og Ruslands plads i verden? Gennem reportagerejser i Rusland, Ukraine, Belarus og Transnistrien tegner journalist Frederik Tillitz et billede af det Østeuropa, der endte i væbnet krig mellem broderfolk. Fra fronten i Østukraine, ind i de belarusiske torturfængsler, ned langs Volgafloden, til Transnistrien, hvor man drømmer om en genforening med Rusland, og tilbage til Ukraines internt fordrevne flygtninge. Reportagerejserne er foretaget sammen med fotograferne Ólafur Steinar Gestsson og Anders Rye Skjoldjensen i perioden fra fejringen af 100-året for den russiske revolution i 2017 til de første uger af invasionen af Ukraine i 2022.

Midt under den syriske borgerkrig er Adam Holm rejst ind i regimets hjerte i Damaskus for at finde svar på, hvordan befolkningen her fortsat kan støtte den brutale præsident Assad. Et personligt og udfordrende portræt af den smukke hovedstad og de hårdt prøvede borgere. Siden 2011 har den syriske befolkning været revet midt over i en krig, der år for år kun er blevet mere blodig og kompleks. Mange journalister har undersøgt, hvorfor oprørere og jihadister kæmper mod præsident Bashar al-Assad, mens færre har forsøgt at forstå, hvorfor store dele af den syriske befolkning stadig støtter diktatoren.Er det af frygt, kold beregning eller ægte idealisme?Størst er støtten i landets hovedstad, Damaskus. Adam Holm kender byen indgående fra en række ophold siden 1998. Efter krigens udbrud er han tre gange vendt tilbage for at tale med gamle antikvitetshandlere, unge aktivister, ofre og bødler, regimets generaler og sågar en højt placeret turistminister i et land med flere terrorister end turister. Hver gang har han åbent og kritisk spurgt ind til deres liv, situation og betragtninger om krigen. Jasminbyen, som Damaskus også kaldes, har i århundreder tiltrukket eventyrere, handelsfolk, forfattere og troende, men er i dag en skygge af sig selv. Med EN BY I KRIG tegner Adam Holm et personligt og udfordrende portræt af den smukke hovedstad og de hårdt prøvede borgere i regimets hjerte. ADAM HOLM (f. 1969) er historiker, ph.d. og journalist, tidligere vært på DR2 Deadline og nu tilknyttet P1, Weekendavisen og Berlingske. Han har tidligere udgivet interviewbogen "Endestation Europa".

En personlig, journalistisk beretning i 81 kapitler om de voldsomme borgerkrige, der hærgede i Tjetjenien i 1990’erne, hvor russerne invaderede republikken for at nedkæmpe dets forsøg på løsrivelse. Bombardementer, snigskytter, overgreb, tortur, deportationer, lig i gaderne, flugt, tab af familiemedlemmer – som privatperson og journalist var Magazieva førstehåndsvidne.

Da borgerkrigen i Syrien brød ud for fem år siden, blev den syriske forfatter og journalist Samar Yazbek tvunget væk fra sit hjemland. Tre gange har hun siden sneget sig ind over grænsen tilbage til det krigshærgede land, alle flygter fra, for at bevidne de lidelser, hendes folk gennemgår. Forord af Adam Holm.

Puk Damsgård er den danske journalist, der har rejst mest i Syrien. Bogen er hendes personlige beretning om at blive smuglet over grænsen for at rapportere fra et land i opløsning og om mennesker, hvis liv er i en permanent undtagelsestilstand. Vi møder blandt andre den heroiske og lattermilde læge Dr. Kassem og den unge Mohannad, der modvilligt er draget i krig, mens han drømmer om at blive gift med sin elskede. Men først og fremmest følger bogen storbykvinden Nour, der i en frihedsrus engagerer sig i det syriske oprør, som ender med at blive hendes livs mareridt. Hvor solen græder tager læseren med på en sjælden rejse ind bagfrontlinjerne i en krig, hvor mere end 150.000 mennesker er blevet dræbt, og millioner er sendt på flugt.

"Man kunne normalt tage til Hebron uden formaliteter, men netop natten til 12. november var tre israelske soldater blevet dræbt og seks såret i et minefelt langs våbenstilstandslinjen i Hebron-sektionen. Det havde affødt jordanske militære foranstaltninger, og jeg måtte hente et laissez-passer hos Jerusalems guvernør Anouar al Khatib."

Ib Rehné deler ud af minder om sine mange år som korrespondent i Mellemøsten og de utallige spændende mennesker, han mødte. Han følger den dramatiske udvikling i regionen på helt nært hold og er flere gange så tæt på begivenhederne, at hans eget liv kommer i fare. Han præsenterer os for et væld af interessante personer, der alle har deres egen særlige interesse i de konflikter, der præger regionen. Ib Rehné (1922-2005) var en dansk journalist og forfatter. Han var særlig kendt for sine mange år som korrespondent i Mellemøsten for Danmarks Radio, men nåede i løbet af sin lange karriere som journalist også at være korrespondent i blandt andet Paris og Japan og at arbejde for Berlingske Tidende, Weekendavisen og TV 2. Ib Rehné udgav flere bøger blandt andet om sine oplevelser som korrespondent.

Når en konge dør, plejer en efterfølger at stå klar i kulissen. Sådan var det ikke i 1533, da Frederik 1. udåndede. Rigsrådet, der skulle vælge en ny regent, kunne ikke nå til enighed og udskød beslutningen. Spliden fik modsætninger mellem katolikker og protestanter til at flamme op. Riget var i ubalance, og striden om arvefølgen førte fra sommeren 1534 til en regulær borgerkrig. Oprørske bønder hvæssede deres leer, og lejetropper blev hyret ind, blandt andet anført af en tysk greve. Den blodige fejde stod på i to lange år og banede vejen for Reformationen og afskaffelsen af den katolske kirke i Danmark.

Krigen i Syrien og den generelle ustabilitet i den region i verden holder ikke op lige med det første. Og upåagtet at den brede befolkning givetvis er mere optaget af hverdagen, har konflikterne i den region direkte indflydelse på livet som det leves, også på vores breddegrader.  I Diktatoren i Damaskus tager journalist og forfatter Adam Holm et andet greb på fortællingen om Syrien. Han tager udgangspunkt i den siddende diktator, Bashar al-Assad, og dennes vej til magten. Det er en dramatisk og besynderlig historie om en magtfuld familie, om etniske og religiøse konflikter, om kærlighed og flugt, om fædre og sønner og brødre. Og om at ende med at stå i centrum af en af de mest grusomme, voldsomme og ødelæggende krige i nyere tid. 

Millioner af syrere er flygtet fra deres hjem i Syrien på grund af borgerkrigen, og tusindvis har søgt til Europa.”Farvel, mit Syrien” er en journalistisk fortælling om, hvordan borgerkrigen i Syrien har udviklet sig siden 2011, og et indblik i, hvordan historien ser ud fra syrernes side. I bogen følger vi de tre syrere; Jad fra Damaskus samt søstrene Sara og Ranim fra Homs. Vi får et indblik i deres liv i Syrien før krigen, deres oplevelser under krigen og flugten fra borgerkrigen til Danmark. Undervejs møder vi menneskesmuglerne Abu Muhammed samt brødrene Kerem og Onan, som er nogle af dem, der tjener deres penge på de flygtninge, borgerkrigen har skabt.

Som 17-årig drømmer Leymah Gbowee fra Liberia om at læse videre på universitetet, arbejde som læge, blive gift, få børn og bo i et pænt hus. Inden hun fylder 18, er alle hendes drømme og planer knust.

Siden borgerkrigen i Sri Lanka startede i 1983 er over 75.000 mennesker blevet dræbt og over 1 million mennesker drevet på flugt. De primære aktører er Sri Lankas regeringshær og De Tamilske Tigre, som på vegne af landets tamilske mindretal kæmper for en selvstændig tamilsk stat i det nordøstlige Sri Lanka. Denne bog er en fortælling om politisk opportunisme, chauvinisme, krænkede menneskerettigheder og kamp om ressourcer som jord, uddannelse, arbejde og magt.