Søgeresultater: 18

Midt under den syriske borgerkrig er Adam Holm rejst ind i regimets hjerte i Damaskus for at finde svar på, hvordan befolkningen her fortsat kan støtte den brutale præsident Assad. Et personligt og udfordrende portræt af den smukke hovedstad og de hårdt prøvede borgere. Siden 2011 har den syriske befolkning været revet midt over i en krig, der år for år kun er blevet mere blodig og kompleks. Mange journalister har undersøgt, hvorfor oprørere og jihadister kæmper mod præsident Bashar al-Assad, mens færre har forsøgt at forstå, hvorfor store dele af den syriske befolkning stadig støtter diktatoren.Er det af frygt, kold beregning eller ægte idealisme?Størst er støtten i landets hovedstad, Damaskus. Adam Holm kender byen indgående fra en række ophold siden 1998. Efter krigens udbrud er han tre gange vendt tilbage for at tale med gamle antikvitetshandlere, unge aktivister, ofre og bødler, regimets generaler og sågar en højt placeret turistminister i et land med flere terrorister end turister. Hver gang har han åbent og kritisk spurgt ind til deres liv, situation og betragtninger om krigen. Jasminbyen, som Damaskus også kaldes, har i århundreder tiltrukket eventyrere, handelsfolk, forfattere og troende, men er i dag en skygge af sig selv. Med EN BY I KRIG tegner Adam Holm et personligt og udfordrende portræt af den smukke hovedstad og de hårdt prøvede borgere i regimets hjerte. ADAM HOLM (f. 1969) er historiker, ph.d. og journalist, tidligere vært på DR2 Deadline og nu tilknyttet P1, Weekendavisen og Berlingske. Han har tidligere udgivet interviewbogen "Endestation Europa".

En personlig, journalistisk beretning i 81 kapitler om de voldsomme borgerkrige, der hærgede i Tjetjenien i 1990’erne, hvor russerne invaderede republikken for at nedkæmpe dets forsøg på løsrivelse. Bombardementer, snigskytter, overgreb, tortur, deportationer, lig i gaderne, flugt, tab af familiemedlemmer – som privatperson og journalist var Magazieva førstehåndsvidne.

I Ulvehjerter tegner Puk Damsgård Andersenet bevægende portræt af mennesker, hvis sind er som de bjerge, der omgiver dem: Brutale, nådesløse og vildt romantiske! Bogen er en dramatisk familiekrønike, som trækker sine spor tilbage til Rustam Khans barndom. Hans far og mor blev begge dræbt i en blodig familiefejde, og han har aldrig fået den hævn, som stammens traditioner kræver. Rustam Khan anser blodhævn for at være en barbarisk skik, men fejden truer konstant med at blusse op, og han har altid riflen klar, hvis forældrenes mordere skulle dukke op igen. Samtidig er han familiens sorte får, fordi han valgte at uddanne sine 18 børn- et valg, han stadig har svært ved at overskue konsekvenserne af.

Forord af Martin Lidegaard: Myanmar – verdens spejl

Myanmars historie og skæbne har altid fascineret, både da landet hed Burma og i nyere tid. Men hvorfor nu det? Hvad kommer dette fjerne land i Asien egentlig os ved? Hvad skulle der være af særlig interesse dér? Det er som om landets spektakulært smukke natur og værdige befolkning altid har vakt særlige følelser. Følelser som håb, solidaritet og drømme for og med den hårdt prøvede befolkning. Ligesom Aung San Suu Kyis indædte kamp, kortvarige triumf og tragiske fald har ætset sig ind i vores bevidsthed. Men hvorfor? Myanmars nyere historie har været tragedie på tragedie med brutal undertrykkelse, udbredt fattigdom og interne konflikter – men derved adskiller det sig jo desværre ikke fra mange andre udsatte steder i verden. Måske er forklaringen, at Myanmar på mange måder er et spejl på den udvikling, som hele verden gennemgår lige nu. Når vi følger Myanmar, forstår vi den virkelighed, der er vores. Landet er en prisme på vor tidsalder: Det gælder den hastige befolkningsvækst med stadig større generationer af unge mennesker, der har svært ved at finde arbejde og mening i et land, der er præget af fattigdom, ulighed, nepotisme og korruption – og hårdt ramt af klimaforandringer. Myanmar er dermed et billede på verdens vedvarende og ufattelige vækst, der stadig er alt andet end bæredygtig, hverken socialt, økonomisk eller miljømæssigt. Det gælder de etniske minoriteter, der i deres indbyrdes konflikter og gensidige foragt gør sig til parodier på sig selv, og som desværre også er et kendetegn ved vor tid. Hvor talrige er ikke de lande i verden, hvor befolkningen har mere travlt med at distancere sig fra hinanden på baggrund af race, religion eller etnicitet – end at stå sammen om at udvikle deres nation til glæde for alle? Myanmar er måske et ekstremt eksempel, men vi genkender alle fænomenet. Det gælder demokratiets skrøbelighed og fald, der ikke bare gør sig gældende lige nu i Myanmar, men også er et foruroligende grundvilkår for hele verden, hvor både demokrati og grundlæggende menneskerettigheder år for år får stadig mere trange kår. Og det gælder de vestlige og liberale demokratiers magtesløshed over for denne udvikling. Som Eva-Marie Møller beskriver med ubærlig ærlighed i denne bog, er handlemulighederne få og begrænsede i rækkevidde. Da ingen vestlige lande – af forståelige årsager – har appetit på at involvere sig militært, er den eneste reelle mulighed pres med økonomiske sanktioner. De er til gengæld et tveægget sværd, fordi de også rammer den hårdt prøvede befolkning, mens den militære elite som regel har forbindelserne til at sno sig ud af repressalierne. Dertil kommer, at ingen sanktioner bider, hvis ikke de omkringliggende lande, ikke mindst Kina, også tager del i dem, hvad de sjældent gør. Dermed fører forsøget på at møde uretfærdigheden med magt ofte til det modsatte: At omverdenens magtesløshed bliver udstillet. Og hvor mange regimer i verden oplever vi ikke dét med lige nu? Ingen nævnt, ingen glemt. Men Myanmar er også spejlet på det håb, der stadig eksisterer – både for landet selv og for verden. For netop de unge generationer insisterer på deres egen fremtid. De forstår de nye sociale medier, og de har set og oplevet både de demokratiske farer og de demokratiske muligheder, som de repræsenterer. De mestrer de nye medier langt bedre og med en legende lethed, der sætter både Myanmars forbenede generaler og alverdens diktatorer skakmat. At de nye teknologier netop altid kan udnyttes til både ondskab og i det godes tjeneste, ser vi nærmest dagligt på billederne fra Myanmar. For den unge generation i Myanmar vil ikke bare have arbejde og mad på bordet. De vil også have demokrati og medbestemmelse i forhold til deres egen fremtid – ligesom alle verdens unge vil. De vil have styr på klimaet; de vil have håb; de vil kunne drømme om at blive popstar – eller gademusikant; få en familie og leve i fred. Og det er den drøm, der udgør sprækkerne i undertrykkelsens betonmure. Det er her, de undertrykte henter energien – og giver den til alle os andre. Og det er derfor, at Eva-Marie Møller i denne bog ikke bare fortæller en fængslende historie om et fascinerende land. Hun sætter også et spejl op foran os selv, så vi ser alle de problemer, dilemmaer, valg og muligheder, som du og jeg – ja, alle moderne mennesker – står med lige nu i den verden, der er vores.

Myanmar er verdens spejl.

Martin Lidegaard, formand for Udenrigspolitisk Nævn, MF

Selvfølgelig ønsker Ukraine at blive en del af EU – eller hvad? Rigtig mange ukrainere føler et større fællesskab med den russisktalende verden end med Vesteuropa. Bogen vender op og ned på vores forståelse af det østeuro­pæiske land. Blandt de mange vestlige myter om Østeuropa er, at hele det ukrainske folk ønsker at blive en del af den vestlige blok. Mange millioner ukrainere ser derimod sig selv som værende mere knyttet til den russisktalende verden, og de opfatter Maidan-revolutionen i 2013-2014 som et mindretalskup. Derfor ser mange ukrainere heller ikke nødvendigvis Ruslands tilstedeværelse på Krim siden 2014 som noget negativt. Hvad Ukraine bliver for et land er uvist, men det bliver helt sikkert ikke det land, som voksede ud af Sovjetuni­onens sammenbrud i 1991. Bogen giver et kritisk blik på både USA’s og EU’s politik i landet, men den giver også forslag til, hvordan vi kommer videre. Den henvender sig til alle med interesse for nutidens europæiske samfundsforhold og historie.

"Man kunne normalt tage til Hebron uden formaliteter, men netop natten til 12. november var tre israelske soldater blevet dræbt og seks såret i et minefelt langs våbenstilstandslinjen i Hebron-sektionen. Det havde affødt jordanske militære foranstaltninger, og jeg måtte hente et laissez-passer hos Jerusalems guvernør Anouar al Khatib."

Ib Rehné deler ud af minder om sine mange år som korrespondent i Mellemøsten og de utallige spændende mennesker, han mødte. Han følger den dramatiske udvikling i regionen på helt nært hold og er flere gange så tæt på begivenhederne, at hans eget liv kommer i fare. Han præsenterer os for et væld af interessante personer, der alle har deres egen særlige interesse i de konflikter, der præger regionen. Ib Rehné (1922-2005) var en dansk journalist og forfatter. Han var særlig kendt for sine mange år som korrespondent i Mellemøsten for Danmarks Radio, men nåede i løbet af sin lange karriere som journalist også at være korrespondent i blandt andet Paris og Japan og at arbejde for Berlingske Tidende, Weekendavisen og TV 2. Ib Rehné udgav flere bøger blandt andet om sine oplevelser som korrespondent.

I ”Angrebet” forklarer verdens førende forsker inden for ukrainsk historie, hvorfor Rusland gik til angreb mod Ukraine, og hvad vi kan lære af krigen.

Matilde Kimer fortæller om krigen og dens skæbner. Hun er Ukraine- og Ruslandskorrespondent for DR og har dækket konflikten intenst siden 2014. Krigen Indeni er også hendes personlige beretning om, hvad det har gjort ved hende at opleve had, vold og livsfare på tætteste hold.

Da borgerkrigen i Syrien brød ud for fem år siden, blev den syriske forfatter og journalist Samar Yazbek tvunget væk fra sit hjemland. Tre gange har hun siden sneget sig ind over grænsen tilbage til det krigshærgede land, alle flygter fra, for at bevidne de lidelser, hendes folk gennemgår. Forord af Adam Holm.

Med DEN NØGNE SANDHED får læseren den myrdede russiske journalist og systemkritiker Anna Politkovskajas journalistiske testamente.

Anna Politkovskaja blev myrdet i oktober 2006. Hun arbejdede som journalist for avisen Novaja Gazeta, trodsede Putin og rapporterede om krigene i Tjetjenien, gidseltagningen i Beslan, korruption i det russiske statsapparat og meget mere. I dag står hun som indbegrebet af’den fjerde statsmagts integritet og omtales som Ruslands tabte samvittighed. Hun er blevet et symbol på kampen for ytringsfrihed og på den kritiske journalistik. DEN NØGNE SANDHED er en samling af Anna Politkovskajas stærkeste tekster, der frem for alt afslører et enestående mod til at kæmpe for sandhedens sag.
 

Hvordan kan det være, at Vesten, der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt, er ved at tabe til sig selv? Det har Rune Lykkeberg sat sig for at undersøge i bogen ”Vesten mod Vesten”.

Urolighederne på Uafhængighedspladsen i Kiev blev starten på et storpolitisk drama, der udspillede sig midt i Europa og truede med at sætte verdensfreden over styr. ”Det russiske forår” bragte ikke frihed og demokrati til Ukraine, men invasion, annektering med død og ødelæggelse i sit kølvand. Moskvas mål var at destabilisere Ukraine ved hjælp af en blanding af maskerade, masser af våben, propaganda og løgn. Vesten har fået en brat opvågnen og har opdaget, at Vladimir Putin er i fuld gang med at oprette en ny verdensorden. Samuel Rachlin har fulgt og kommenteret krisen i danske medier fra begyndelsen, og i "Jeg, Putin" opruller han konfliktens forudsætninger ved at gå tæt på personen Putin og kortlægge hans adfærd og udvikling som Ruslands leder. Bogen afdækker Putins vision og mission som den leder, der ikke kun vil genrejse Rusland, men også ser det som en del af sin historiske opgave at give nationen dens tabte identitet tilbage.