Søgeresultater: 47

Anker Jørgensen (1922-2016), som blandt meget andet var forbundsformand og statsminister, fortæller ud fra et foto fra et givent år om en begivenhed, en person eller en oplevelse, og skriver dermed sine erindringer i stikordsform.

Bogen går kronologisk frem, men har ikke hvert eneste årstal med. Den spænder over årene 1922-2008, og der er fotos af bl.a. familien, svømmepigerne, FDB, Stauning, Frits Clausen, PH, LO-kongressen, Knud Jespersen, John F. Kennedy, månelandingen, bilfrie søndage, Thomas Nielsen, Glistrup, Poul Hartling, Knud Heinesen, Auken og Nyrup, Gorbatjov og som det sidste Barack Obama.

Bogen udkom oprindeligt i 2010.

MAN KAN SAGTENS VÆRE BAGKLOG er den længe ventede erindringsbog af Preben Wilhjelm, en af de seneste halvtreds års mest markante politiske personligheder.

PW voksede op i Valby som søn af en enlig mor, efter at hans far, der sejlede som styrmand, var omkommet ved en ulykke, da PW var fem år gammel. Vi får fortællingen om en barndom og ungdom præget af ansvar og pligter og en tidlig sans for retfærdighed og sociale forskelle, som lagde grunden til det senere politiske engagement.

Preben Wilhjelm var mønsterbryder - han var den første i sin familie til at tage en studentereksamen, og senere uddannede han sig til fysiker. Han deltog aktivt i stiftelsen og ledelsen af Socialistisk Folkeparti og i sprængningen i 1967, der førte til dannelsen af Venstresocialisterne. PW var folketingsmedlem for VS i fire perioder frem til 1984.

Bogens hovedvægt ligger på folketingsårene, hvor PW hørte til de skarpeste og klareste debattører. Det var dog velkendt, at PW næsten konstant tilhørte et mindretal blandt de aktive i det meget urolige parti. I bogen beskriver han selv det sprudlende miljø omkring VS, der aldrig fik politisk magt - men stor indflydelse på opinionen i en årrække, der var præget af opbrud og voldsomme forandringer.

- Fyr Hækkerup, var det eneste råd, Jens Otto Krag gav til Anker Jørgensen, da han overlod ham statsministeriet i 1972.

Per Hækkerup (1915-1979) fik dog en central placering i Anker Jørgensens regering, men det er karakteristisk, at Hækkerup gennem hele sit politiske liv vakte stærke følelser, både hos modstandere og tilhængere.

Per Hækkerup var som politiker en meget karakteristisk type, som i dag er forsvundet fra dansk politik – berømt og populær for sin rappe replik, sine store cigarer og mange tynde whiskysjusser. Han var en usædvanlig politisk begavelse og en eminent taktiker, som trivedes som en fisk i vandet i Christiansborgs korridorer og gennem mere end tre årtier stod centralt i dansk indensrigs- og udenrigspolitik.

Dette er historien om politikeren Per Hækkerup, hans vilje til magt – og hvorfor han ikke nåede helt til tops, som han egentlig gerne ville.

"Bogen er rig på oplysninger, detaljer og anekdoter... Det er rigtig godt gjort af Nikolaj Bøgh." - Information Nikolaj Bøgh (f. 1969) er cand.scient.pol. og arbejder som presserådgiver. Han har tidligere blandt andet udgivet bogen "Jens Otto Krag: Man har et standpunkt... Taler og artikler 1948-78".

SJÆLDENT HAR SOCIALDEMOKRATER næret så store håb til deres formand, som de gør til Mette Frederiksen. Hun er partiformand, statsminister, arbejderklasse i fjerde generation, personificeringen af den socialdemokratiske sjæl og taler lige ind i partifællernes hjerter. Men hvem er kvinden, der er Danmarks yngste statsminister – og har hun det, der skal til? METTE F. er historien om en socialdemokratisk bevægelse i forandring og indre konflikt. Og det er historien om en ung kvinde, der vokser op, mens Danmark bliver et andet. Fra Aalborg SØ til Slotsholmen, fra sluthalvfjerdserne med Anker Jørgensen og til tiden med Helle Thorning-Schmidt. Findes der overhovedet i dag et Socialdemokratiet classic? Bogen beskriver Mette Frederiksens personlige og politiske op- og nedture. Morens død, datteren, der kom på privatskole, kampen med embedsværket og forholdet til partifællerne. Og den spørger, hvad der blev af oprøret – kampen for ligestilling, for et multikulturelt Danmark? I dag er de kompromisløse røde slagord skiftet ud med velforberedte taler. Kan man flytte sig så langt og stadig bevare troværdigheden? Bogen er en opdateret udgave af biografien af samme navn fra 2016.

Han fik hele verden til at håbe. Han fik os alle sammen til at sige ‘Yes, We Can!’ Og han påtog sig opgaven at lede Amerika gennem en af de værste økonomiske kriser i historien. Barack Obama var i den grad håbets præsident. Men blev det ved håbet og de fantastiske taler eller leverede han den politiske vare? I denne bog ser en række danske politikere, kulturpersonligheder, akademikere og journalister nærmere på Obamas otte år ved magten og den politiske arv, han efterlod sig her ti år efter han blevet taget i ed som USA’s første sorte præsident. Blandt bidragyderne er blandt andre er Lars Løkke Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Matilde Kimer, Mogens Lykketoft, Huxi Bach, Connie Hedegaard, Martin Lidegaard og Lotte Mejlhede.

I Putins Rusland giver seks forskere et bud på, om man kan forstå Rusland. Bogen behandler centrale aspekter af de økonomiske, politiske og klimamæssige problemer, som landet står over for. Desuden belyser forfatterne den russiske selvforståelse og dens rolle i krigen i Ukraine.

Valgt er andet, selvstændige bind af Ritt Bjerregaards erindringer, hvor hun tager os med bag kulisserne i dansk politik op gennem 70’erne og frem til begyndelsen af 90’ere. Bogen er et portræt af en af tidens mest populære og indflydelsesrige politikere, der havde sine meningers mod. Det bragte hende i modvind blandt politikerkolleger og i medierne. Vi møder den helt unge politiker, der bliver valgt til Folketinget i 1971 og kun to år senere bliver udnævnt til undervisningsminister af Anker Jørgensen. ”Ankers pinup” stod der dagen efter på Ekstra Bladets spiseseddel – og det var sigende for tiden. Kvinder måtte kæmpe en hård kamp for at blive taget alvorligt. I bogen fortæller Ritt Bjerregaard om arbejdet i Folketinget, om de vigtigste sager – fx kampen om RUC, der dengang var et yderst kontroversielt eksperiment, om Ritz-sagen, der endte med en ministerfyring, om en ny folkeskolereform, om de berømte fodnoter, om arbejdet som minister og gruppeformand og meget mere. Vi får også på tætteste hold en beskrivelse af Anker som politiker, af kaffeklubberne og strikkeklubben, af venner og fjender – og ikke mindst historien om partifællen og vennen Inge Fischer Møller, der blev frosset ud af partiets ledelse, hvilket fik katastrofale følger. Bogen slutter med Ritts historie om den berømte lejlighed på Vesterbrogade, der blev afgørende for hendes position i partiet, og for hendes forhold til Svend Auken og dermed optakten til det dramatiske formandsopgør mellem Auken og Poul Nyrup Rasmussen. Bogen rummer desuden passager om Ritts liv i dag, hvor kræften er tæt inde på livet. Undervejs i fortællingen kommenterer hun den aktuelle udvikling i Danmark. Også Socialdemokratiet får ord med på vejen. Det parti, som Ritt har brændt for, og som har været udgangspunkt for hendes mangeårige politiske arbejde, og som hun fortsat er medlem af.

De danske konger har traditionelt altid haft elskerinder. Det var ikke blot et spørgsmål om hor (som var forbudt). Eller om kærlighed (selv om det kunne være det). Ofte var forholdene alment kendte, hvis ikke ligefrem officielt anerkendte. Kongernes elskerinder blev som i Europa i øvrigt til en særlig institution, der spillede en vigtig rolle i iscenesættelsen af kongemagten. I "Til venstre hånd" fortæller Michael Bregnsbo om elskerinderne og deres rolle og betydning i dansk politik fra ca. 1500 og frem. Han stiller nye spørgsmål, der bidrager til at se elskerinderne som danmarkshistoriske begivenheder og sætter elskerindeinstitutionen i et nyt lys, bl.a. ved at medtænke samfundsudviklingen. Endelig søger han at give svar på, hvorfor skikken efterhånden gik af brug.

Han er blevet kaldt den bedste præsident USA aldrig fik. Han blev kendt som sin brors tro væbner og fortrolige. Hans 1968-kampagne blev kendt som en af de mest medrivende i amerikansk historie. Og han blev kendt som manden, der holdt nogle af de bedste taler i amerikansk historie.

Indtil 2011 er Bjarne Corydon den bedst bevarede hemmelighed på Christiansborg. Som chef for Socialdemokratiets Analyse- og Informationsafdeling er han dog en magtfuld skikkelse på partiets indre linjer. I sensommeren 2011 gør Corydon sin entré i offentligheden: Han bliver valgt ind i Folketinget og bliver snart efter finansminister – på afbud. Finansministre plejer ikke at være folkekære, men manden med den beroligende basrøst gør et tilforladeligt indtryk. I takt med at Helle Thorning-Schmidts regering går “reform-amok”, vender billedet. Udadtil sker der dramatiske ting: Moderniseringsstyrelsen etableres, underviserne “normaliseres”, en del af DONG sælges etc. Det hele sker under overskriften “Nødvendighedens Politik”. Indadtil sidder statsministeren og finansministeren – ingen af dem klassiske parlamentarikere – totalt isoleret i toppen af det ledende regeringsparti. I 2015 forlader Bjarne Corydon dansk politik, lige så pludseligt som han dukkede op fire år tidligere. Han forsvinder dog ikke ud af offentligheden. Han får en toppost i konsulentfirmaet McKinsey og bliver i 2018 administrerende direktør og chefredaktør på Dagbladet Børsen.

Tidl. minister og folketingsmedlem for de konservative Per Stig Møller fortæller i Dage og kampe om sit private og politiske liv.

Om hvordan det var at vokse op på Frederiksberg, som søn af to markante politiske forældre, og om slægtens betydning for familiedynastiet Møller. Men bogen er også beretning om de mørke sider af livet.

Dage og kampe fortæller om de dramatiske år i Det Konservative Folkeparti, om politiske sejre og nederlag, og ikke mindst om de mange kulturkampe forfatteren har deltaget i, med markante kulturpersonligheder som bl.a. Klaus Rifbjerg, Villy Sørensen og Henrik Stangerup.

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.