Søgeresultater: 239

'Det tyske spørgsmål' har historisk været et presserende problem i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, ikke mindst i perioden mellem nederlaget til Tyskland i 1864 og frem til anden verdenskrigs afslutning i 1945. Forholdet til vores naboland mod syd blev ikke nemmere med atomtruslen fra DDR og Sovjetunionen under den kolde krig. Karl Christian Lammers' bog "Hvad skal vi gøre ved tyskerne bagefter?" handler om det politiske trekantsdrama, der udspillede sig mellem Danmark, Vesttyskland og DDR i årene efter anden verdenskrig og Tysklands opdeling frem til murens fald i 1989 samt den officielle tyske genforening i 1990. Karl Christian Lammers (f. 1943) er historiker, kommentator og lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie med ekspertise i Tysklands historie i det 20. århundrede, især nazismens historie og tysk historie og politik efter 1945. Han er forfatter til en række historiske værker, herunder "Føreren. Hitlers politiske karriere" (1991), "Hitlers modstandere. Det andet Tyskland 1933-1945" (1996) og "Goebbels. Hitlers spindoktor" (2008). Lammers bliver ofte benyttet i medierne til at kommentere tyske forhold og var desuden en del af redaktionen af tidsskriftet European Contemporary History i London i perioden 1992-2007.

Peter Dalhoff-Nielsen tager os med på en rejse i Albanien i starten af 1990’erne, hvor opbruddet i Jugoslavien sendte jordskælv gennem Balkan, og undertrykkelse, tortur og diskrimination mange steder blev dagligdag for den albanske befolkning. Bogen fortæller både om de folk, journalisten møder på sin vej, men kaster også blikket tilbage på albanernes turbulente historie og præsenterer os for et modstandsdygtigt og gæstfrit folk, mens det står midt i en af landets største kriser i starten af 1990’erne. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1993. Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

Alle verdens ledere er begrænset af geografi. Deres valg styres af bjerge, floder, oceaner og beton. Hvorfor er Putin så besat af Krim-halvøen? Hvorfor var USA bestemt til at blive en global stormagt? Hvorfor forsøger Kina hele tiden at udvide sin magtsfære? Find svarene på disse spørgsmål, og mange flere, i Tim Marshalls bog.

"Fodnoteperioden" kaldte vi den, den sidste fase af Den Kolde Krig, hvor Danmark spillede en lidet glorværdig sikkerhedspolitisk rolle. Baggrunden var, at det danske Folketings traditionelle enighed om udenrigs- og sikkerhedspolitik brast til fordel for indenrigspolitiske manøvrer. Som udenrigsminister var Uffe Ellemann-Jensen centralt placeret, og han måtte undervejs inkassere adskillige af de berømte "næser". En højst aktuel beretning fra en aktiv aktør, der oplevede Den Kolde Krig først som soldat, siden journalist og endelig som politiker. Bogen udkom oprindeligt i 2004, og denne udgivelse er baseret på 2. udgave af Fodfejl fra 2005.

Fortællinger fra et land i forandring. I fem årtier var Burma – eller Myanmar, som landet hedder nu – lukket som en knytnæve. Der var langt fra Kiplings vej til Mandalay og flyvefisk i leg til burmesernes virkelighed af undertrykkelse, fattigdom og borgerkrig under et brutalt militærdiktatur. Kun i templerne og hos buddhistmunkene har burmeserne hele vejen gennem angsten og afmagten kunnet hente styrke, lærdom og trøst, mens militærjuntaens generaler har solgt ud af landets rigdomme og stukket pengene i foret. Aung San Suu Kyis hjemvenden i 1988 blev et vendepunkt. Hun gav stemme og mod til burmeserne og blev fra sin husarrest deres ikon med sin stædige og fredelige kamp for demokrati. Langsomt, frygteligt langsomt, løsnedes knytnævens greb; omverdenen fik glimt af generalernes brutale fremfærd – under Munkeopstanden i 2007, dernæst efter orkanen Nargis’ hærgen året efter. Forude tegnede sig svage konturer af en lysere fremtid. I dag spiller Aung San Suu Kyi en aktiv rolle i politik. Aviserne skriver om menneskerettigheder, og der har været frit suppleringsvalg til parlamentet. Endnu er de praktiske resultater beskedne, men glæden ved den genfundne frihed i det vidunderligt smukke land og håbet om en fremtid uden undertrykkelse og sult er umiskendelig. Og hvem ved, om det sagnomspundne land sydøst for Suez ligefrem kan tjene som forbillede for demokratiske reformer andre steder i verden?

Revolutionens arnested går store omvæltninger i møde. Globaliseringen og et øget pres på migrationen til Europa forandrer den franske nation, som har ry for at være sig selv nok og se sig selv som et omdrejningspunkt i den globale politik.  I "Franske fristelser" vender den erfarne Frankrig-specialist, Lally Hoffmann, opmærksomheden mod det ny Frankrig med et både kærligt og kritisk blik. 

Hun rejser gennem landet og taler undervejs med politikere og samfundsanalytikere, traditionelle franskmænd og deres nye medborgere.

Lally Hoffmann er både cand.mag. i fransk og russisk fra Københavns Universitet, hvor hun freelancede for DR, Politiken, Information og Weekendavisen. Udover dette har hun en Master of Arts in Broadcasting, som hun tog på San Francisco State University. Efterfølgende fik hun arbejde på DR som rapporter i Frankrig, før hun gik over til TV2, hvor hun nu er korrespondent i Paris. Hun har skrevet seks bøger hvoraf fire omhandler Frankrig.

Krigen i Syrien er en af vor tids største menneskelige katastrofer. Den er grum og gruopvækkende. Og vi er alle dens modvillige vidner.

I ”Du må ikke græde – for så mister du blod” tager danske Nagieb Khaja os med på en dramatisk rejse ind i denne på én gang komplekse og såre simple skueplads for menneskelig dårskab og heltemod. I skyggen af et magtspil mellem storpolitiske kræfter som Rusland, USA og flere lande i Mellemøsten krydser han igen og igen grænsen til Syrien og formår at skabe kontakt med mennesker, som dagligt er berørt af borgerkrigen; fra Al-Qaeda-ledere og freelance-jihadister til muslimske nødhjælpsarbejdere og vestlige krigere. Med åbne sanser og en afvæbnende ærlighed vækker Nagieb tillid og fortrolighed i et land, hvor enhver tiltro til menneskeheden for længst synes ophørt.

Med Land at lede har Kaare R. Skou skrevet hovedværket inden for dansk politisk historie. Med fokus på dramatiske højdepunkter og store personligheder fortælles hele folkestyrets historie fra Grundlovens fødsel i 1840´erne og op til Anders Fogh Rasmussen.

Undervejs udnytter forfatteren sit fantastiske overblik og trækker paralleller fra fortid til nutid. Han sætter ord på det særegne ved dansk politik og krydrer historien med anekdoter, der ellers kun har været kendt på Christiansborg.

Land at lede er opdelt i 22 logisk afgrænsede historiske perioder, som hver er illustreret med malerier eller fotos af de vendepunkter, som har skabt dansk politik som vi kender det i dag - på godt og ondt.

"Kaare R. Skou præsterer både overblik og dyb indsigt i Christiansborgs krinkelkroge i sin nye bog om dansk politik."
- Politiken

Tyve år efter ‘Che’ Guevaras død rejser Jan Stage og Julie Melchior rundt i Latinamerika for at sætte ord på, hvad der drev den afdøde revolutionære cubaner – og samtidig danne et billede af, hvordan det latinamerikanske folk tænker om revolutionerne, og hvordan de har det nu.

Europa var engang verdens ubestridte centrum, i dag er det et kontinent præget af politisk splittelse, voksende social ulighed og svære økonomiske udfordringer. Dertil kommer en lederskabskrise i EU, nationalistiske partier med vind i sejlene, Brexit, store flygtningestrømme og et stadig mere aggressivt og uforudsigeligt Rusland. I Endestation Europa taler historiker og journalist Adam Holm med en række fremtrædende europæiske intellektuelle om, hvor vi er på vej hen – venter afgrunden forude eller er der håb? Blandt de ti medvirkende er Nobelprismodtageren i litteratur, Svetlana Aleksijevitj, hendes finske kollega Sofi Oksanen, den tysk-franske politiker og anarkist, Daniel Cohn-Bendit, den hollandske historiker Geert Mak, den franske filosof Bernard-Henri Levy og den engelske historiker Antony Beevor.

Tyskland har gennem tiden haft stor betydning for Danmark. Nogle vil mene, at Anden Verdenskrig og striden om grænsen i Sønderjylland er det altoverskyggende i forholdet til Tyskland, men i virkeligheden har vi gennem århundrederne også fået mange gode ting fra den store nabo mod syd. Mange af vores mest elskede traditioner som konfirmationen, juletræet og adventskransen kom til Danmark fra Tyskland, og det var også derfra Reformationen banede sig vej til Danmark.

"Tysklands betydning for Danmark" fortæller om de mange måder, hvorpå Tyskland på godt og ondt har sat sit præg på det danske samfund og den danske kultur igennem de sidste mange århundreder. Bogen beskriver også de historiske begivenheder som krig, besættelse og grænsestrid, der har haft indflydelse på forholdet mellem vores to nationer. Bogen er skrevet til undervisning af elever fra 7. klasse, men kan læses af alle, der interesserer sig for Tyskland.
Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

I mange år har Latinamerika stået i et usundt afhængighedsforhold til USA, som har haft uhensigtsmæssig stor indflydelse på de enkelte lande på det store kontinent. I "Hundrede års afhængighed" fra 1987 diskuterer Dines Boertmann Latinamerikas forhold til USA, dets muligheder for løsrivelse fra amerikanernes greb og Vesteuropas muligheder for at gribe ind og støtte Latinamerikas frigørelse fra USA. Dines Boertmann (f. 1954) er en dansk forfatter og journalist. Han har foretaget mange rejser til Latinamerika, Mellemøsten og Sovjetunionen. Han har blandt andet skrevet for Information, Land og Folk og arbejdet for Danmarks Radio. Dines Boertmann har skrevet flere bøger om Latinamerika og er en aktiv samfundsdebattør.