Søgeresultater: 12

Der er ikke før skrevet om de danske sysselledere i Danmarks National Socialistiske Arbejder-Parti, DNSAP, i et samlet værk. Bogen giver også et sammenhængende indblik i partiorganisationen DNSAP og disse personers fællesmøde i historien. Hvordan var hverdagen for dem før, under og efter 2. verdenskrig? Hvem var de, og hvad fik disse mænd til at gå ind i DNSAP? Var de politiske idealister, opportunister eller blot aktører, der spillede den rolle, der var dem tildelt af situationen og de begivenheder, hele Europa, ja, hele verden, var kastet ud i. Det er det, denne bog vil forsøge at give et svar på ved hjælp af en omfattende gennemgang af ellers utilgængeligt arkivmateriale. I dette bind fortælles om de 42 sysselledere i Jylland og på Fyn. I bind 2 følger de sidste 33 fra Sjælland og Bornholm. Uddrag af bogen Syssellederens hovedopgave blev indgående beskrevet i DNSAP’s Organisationsplan fra 1936: ”… han har det fulde ansvar overfor partiføreren for organisationens ydre og indre trivsel indenfor sysselet. Han træffer den politiske afgørelse efter partiets program i alle spørgsmål, hvis rækkevidde ikke overskrider sysselets grænser … Syssellederen skal hver måned give partiføreren en indberetning om arbejdet indenfor syslet.” Han skulle også holder stabslederen for partiorganisationen (Th. Larsen) og landslederen for partiorganisationen (Philip Hoffmann-Madsen) underrettet om sit arbejde. Det er muligt, at det er blevet overholdt, men ikke alle rapporter findes i dag i arkiverne. I forbindelse med den første udnævnelse i januar 1936 skrev Frits Clausen på samme tid i DNSAP’s Månedsbreve, at de udpegede sysselledere kun skulle sidde på posten til udgangen af 1936. Men udskiftningerne kom helt af sig selv. Det skulle snart vise sig, at Clausen ingen grund havde til at bekymre sig om, at en sysselleder skulle blive gammel på sin post. Nogle sysler havde flere magtkampe end andre. Fyn og Storkøbenhavns syssel var helt klart i toppen, når det gælder magtkampe og udskiftninger. I alt nåede 75 personer igennem perioden fra 1936 til 1945 at kunne kalde sig sysselleder. Om forfatteren Henrik Asferg (f. 1967) er uddannet cand.mag. i historie og informationsforvaltning i 2018.

SJÆLDENT HAR SOCIALDEMOKRATER næret så store håb til deres formand, som de gør til Mette Frederiksen. Hun er partiformand, statsminister, arbejderklasse i fjerde generation, personificeringen af den socialdemokratiske sjæl og taler lige ind i partifællernes hjerter. Men hvem er kvinden, der er Danmarks yngste statsminister – og har hun det, der skal til? METTE F. er historien om en socialdemokratisk bevægelse i forandring og indre konflikt. Og det er historien om en ung kvinde, der vokser op, mens Danmark bliver et andet. Fra Aalborg SØ til Slotsholmen, fra sluthalvfjerdserne med Anker Jørgensen og til tiden med Helle Thorning-Schmidt. Findes der overhovedet i dag et Socialdemokratiet classic? Bogen beskriver Mette Frederiksens personlige og politiske op- og nedture. Morens død, datteren, der kom på privatskole, kampen med embedsværket og forholdet til partifællerne. Og den spørger, hvad der blev af oprøret – kampen for ligestilling, for et multikulturelt Danmark? I dag er de kompromisløse røde slagord skiftet ud med velforberedte taler. Kan man flytte sig så langt og stadig bevare troværdigheden? Bogen er en opdateret udgave af biografien af samme navn fra 2016.

Efter Svend Auken kom i Folketinget i 1971, var han en central figur i dansk politik. Først som minister i Anker Jørgensens regeringer, siden som partiformand og offer for det socialdemokratiske formandsopgør i 1992 og som magtfuld miljøminister i Nyrup-regeringen. I 2008 fortalte Auken, at han led af kræft, og han døde i august 2009.

I Dét, Svend mener, er udfolder Svend Auken over for Hans Mortensen denne vision og giver sit bud på Socialdemokratiets historiske rolle, partiets grundlæggende idé og dets fremtid. Derudover fortæller han om sit eget livssyn – herunder den kristne tro, der har præget hele hans liv. Og om sin politiske rejse fra barn af borgerlige modstandsfolk over en tid som socialdemokratisk EU-modstander til overbevist internationalist og europæer. Han taler endvidere om prisen for politik – om skuffelser, nederlag og håbet om nye sejre.

Hans Mortensen (1958) er politisk reporter på Weekendavisen. Han skrev i 2005 bogen De fantastiske fire om Svend Auken, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen. Dét, Svend mener, er udkom oprindeligt 2009.

Som landets øverste i rangordenen næst efter dronningen sad i perioden 2003-2007 en bondemand fra Himmerland. Folketingets medlemmer måtte vænne sig til, at deres formand sagde "a", når andre sagde "jeg", og at Christian Mejdahl havde en tolk ved sin side, når han modtog udenlandske gæster. Det nu forhenværende folketingsmedlem taler nemlig hverken engelsk, tysk eller fransk. Til gengæld har Christian Mejdahl så mange andre fortrin, der har været med til at gøre ham til en respekteret formand. Han er venlig og retlinet og styrede Folketinget på en klog og myndig måde.



Bogens forfatter, Jette Hvidtfeldt, fortæller – med formandens tilladelse – om et menneske, som repræsenterer alle de bedste gamle danske værdier som ærlighed, hjælpsomhed og beskedenhed tilsat flid og jysk lune. Men man skal ikke tage fejl og tro, at han er naiv og uvidende. Han ved i høj grad, hvad han har med at gøre, og han har en autoritet, som udspringer af hans evne til hurtigt at sætte sig ind i komplicerede sager, analysere dem og nå ind til det væsentlige. Christian Mejdahl har aldrig gjort oprør mod de kristne normer, han er vokset op med i sit indremissionske barndomshjem. Tværtimod sætter han al sin lid til den Herre, som for ham er højest af alle, og som får mere end en tanke morgen og aften ved bordet. Bogen kommer tæt på personen og politikeren Christian Mejdahl. Jette Hvidtfeldt er en dansk forfatter. Hun har skrevet flere biografier om danske toppolitikere.

Mogens Lykketoft er blevet kaldt Danmarks mest magtfulde mand, Den Røde Eminence og højrefløjs-socialdemokrat. Han er en statsminister som Danmark aldrig fik og her kommer hans egen fortælling om begivenhederne.

I denne personlige bog beskriver Mogens Lykketoft, hvad der har formet og inspireret ham, hvordan det har været at kæmpe for de værdier, han tror på. At balancere mellem idealisme og realisme. Om vanskelighederne ved at vinde frem i kampen om samfundets udvikling og samtidig bevare båndene til dem man holder mest af. Ægtefællen, børnene, børnebørnene og de gamle venner.

Lykketoft giver os fortællingen om fejltagelser, nederlag og sejre, hans politiske virke har medført, og hvad oplevelserne har lært ham om livet. Med grundighed, ærlighed og humor fortæller han om arbejdet med politik. Man får et enestående blik ind i maskinrummet fra en mand, der til fulde mestrer det politiske håndværk, og man kommer tæt på mennesket bag politikken.

Pressen skriver:

»Lykketofts overblik og viden er imponerende (…) Ingen kan være i tvivl om, at Lykketoft er en politiker med usædvanligt format, integritet, engagement, stor arbejdsevne og stor viden. Han er værd at læse.«
***** – Kristeligt Dagblad

»Lykketoft går åbenhjertigt til værks (…) Hans bog er et godt tidligt bud på julegaven til den, der vil vide, hvordan velfærdssamfundet har det – og hvorfor.«
– Information

»Et unikt og medrivende indblik i vanvittige magtkampe og fem årtiers politisk danmarkshistorie.«
**** – Berlingske

»Lykketoft har mange detaljer og kommer langt omkring i sine erindringer (...) 40 år i demokratiets tjeneste, de fleste af dem som folkevalgt og i mange af dem absolut centralt placeret som Danmarks finans- eller udenrigsminister. Mogens Lykketoft har været med, siden Jens Otto Krag var statsminister, og det siger ikke så lidt om den udvikling, som både Socialdemokratiet, Danmark og delvis Lykketoft selv har foretaget.«
**** – Jyllands-Posten

»Et væsentligt bidrag til forståelsen af Socialdemokratiets politik og det politiske liv igennem 50 år.«
**** – Altinget (Per Stig Møller)

En afslørende ny biografi om Adolf Hitler af den anerkendte historiker Brendan Simms.

Bendt Bendtsen har som byrådsmedlem, partiformand, økonomi- og erhvervsminister og EU-parlamentariker haft en fornem politisk karriere. Modsat mange andre toppolitikere har han dog også haft en lang karriere i det civile liv, som har haft dyb indflydelse på hans politiske mærkesager, hvad enten det har drejet sig om retspolitikken, bæredygtighed eller gunstigere vilkår for erhvervslivet. I denne erindringsbog fortæller Bendt Bendtsen med egen pen om opvæksten som bondedreng på slægtsgården i Allesø nord for Odense, tiden på Odense Friskole, arbejdet i landbruget og glæden ved naturen og jagten. Efter en tur i Livgarden kom han til politiet, hvor han gjorde tjeneste i 25 år. Den politiske interesse havde altid været der, så det faldt naturligt at engagere sig i Det Konservative Folkeparti og gå ind i kommunalpolitik i Odense. Derefter gik der stærkt, og han valgtes til Folketinget, blev formand for partiet og endelig vicestatsminister samt økonomi- og erhvervsminister. Efter landspolitikken blev det til ti år i Europa-Parlamentet. Fra bondedreng til vicestatsminister fortæller historien om, hvordan en politisk ildsjæl blev til, og hvordan et dybt personligt engagement i lokalsamfund og politiarbejde endte med at ændre Danmark på det rets- og skattepolitiske område. Bogen er dog ikke mindst et levende selvportræt af mennesket Bendt Bendtsen, krydret med et væld af anekdoter fra både det private og det offentlige liv. Uddrag af bogen ”23-01, 23-01, kør til danserestauranten pa hjørnet af Jagtvej og Vibenhus Runddel, der er skudt i lokalet.” Jeg kørte med gamle Thomsen – også kaldet 1101 Thomsen – han kørte bilen, og jeg sad ved siden af og meldte tilbage til HS på Politigården, at vi var på vej. Pulsen hamrede afsted, da Thomsen satte horn og lygter på, og speederen blev trykket i bund. Da vi passerede Søerne, trak Thomsen sin tjenestepistol og smed den over i skødet på mig og sagde: ”Få en bønne i kammeret, knægt” – en gang politislang for at få en patron i kammeret. Jeg ladede hans pistol og sikrede den, hvorefter han ganske roligt fik den og satte den i hylstret, mens vi bragede med langt over 100 km/t ud ad Øster Allé. Om forfatteren Bendt Bendtsen er født 1954 i Odense. Efter realeksamen på Odense Friskole arbejde han ved landbruget indtil indkaldelsen til Den Kongelige Livgarde. Ansat i Københavns Politi 1975. Tjeneste ved kriminalpolitiet i Odense fra 1984-99. Valgt til byrådet i Odense i 1989-99, Folketinget i 1994. Vicestatsminister, økonomi- og erhvervsminister 2001-08. Europa-Parlamentet fra 2009-19.

Gennem fem generationer har Mette Frederiksens familie været socialdemokrater, og hun kan følge partiets historie fra strejker og arbejdskampe til de store folkelige og politiske gennembrud gennem sin egen families historie. Socialdemokratiet er hendes dna.

Men det er også fortællingen om Mette Frederiksens rolle i Socialdemokratiet. Hvordan hun som 27-årig blev opfordret af Mogens Lykketoft til at efterfølge ham som formand efter valget i 2005 – og sagde nej. Om at stå klar med ministerliste og regeringsprogram i 2014, da alle troede, at Helle Thorning-Schmidt ville få en toppost i EU. At blive valgt i 2015 uden modkandidater som den oplagte efterfølger. I bogen fortæller hun for første gang om de erfaringer hun høstede fra regeringssamarbejdet S/SF/R i perioden 2011-2015.

Endelig er det historien om en socialdemokratisk partiformand, der er konfronteret med sværere udfordringer end forgængerne i en tid, hvor globalisering, teknologi, indvandring og ulighed får vælgere til at flygte fra de gamle partier og flokkes om nye bevægelser.

SIDEN 2002 HAR Recep Tayyip Erdogan og hans islamiske parti vundet samtlige valg i  Tyrkiet. Dæmoniseret i Vesten som populist og totalitær despot repræsenterer Erdoðan på hjemmebanen en ny national selvbevidsthed, der har gjort hans land til en regional stormagt og medlem af G20-klubben. På under 20 år er Tyrkiet blevet ændret til en moderne, islamorienteret stat, og Erdogan har med halvdelen af vælgernes samtykke gennemført hidtil usete sociale og økonomiske forbedringer af tyrkernes levevilkår, men samtidig konsekvent set stort  på menneskerettigheder, demokrati og ytringsfrihed. Hvem er han, manden bag forandringerne? Næsegrus  beundret, men også frygtet og hadet. Gaven fra Gud er et portræt af et land, et folk og dets leder, leveret med indsigt af journalist Lasse Ellegaard.

En fortælling, der tager læseren med helt ind i de begivenheder, der katapulterede Hitler og nazistpartiet ind på den politiske scene i Tyskland – og i fremmarch mod magten. I november 1923 forsøgte Hitler og nazistpartiet med Ølstuekuppet at tage magten. Fængslingen og den efterfølgende retssag gav Hitler en scene og et spotlys, der var som skabt til at hans demagogi. Fremfor at sætte Hitler ud af spillet, sendte sagen i stedet Hitler og nazisterne på fremmarch i et politisk stærkt splittet Tyskland. På vej mod magten. Bogen er historiefortælling, der går helt ind og lader sin læser møde hovedpersonerne og begivenhederne time for time, dag for dag.

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.

POUL SCHLÜTER, den længstsiddende danske statsminister siden 2. verdenskrig og Det konservative Folkepartis største parlamentariker, gør status over sine 75 år som konservativ.

Han fortæller om succeser og fiaskoer. Hvad var det, han gjorde, når det virkelig gik godt? Og når det gik galt? Hvad er det for en konservatisme, han identificerer sig med – og gerne ser, at Det konservative Folkeparti udfolder i dansk politik i fremtiden? Og hvad vil han gerne huskes for? På vej mod de 90 år er Schlüter stadig skarp som i sine velmagtsdage, uanset om det gælder Socialdemokratiet i opposition i 1980’erne, forholdet til Venstres ledere, Tamilsagen eller – aktuelt – Brexit, regeringens mange spindoktorer og sin ottende efterfølger som konservativ partileder, Søren Pape Poulsen.