Søgeresultater: 4

Berlingskes tidligere USA-korrespondent, Kristian Mouritzen, og freelancejournalist i USA Vivian Jordansen beskriver i en række essays, hvordan USA er splittet i en bitter kamp om de amerikanske værdier. Nogle går så vidt, at de kalder det starten på en ny amerikansk borgerkrig. Det er et opgør med "eliten" og politisk korrekthed. Under præsident Barack Obama voksede der en modstand frem mod hans værdipolitik. Modstanderne så en voldsom udvanding af den amerikanske exceptionalisme og det at være amerikaner. Alt sammen hjulpet af det faktum, at middelklassen mistede jobs, og der efter finanskrisen bredte sig en fornemmelse af, at USA havde mistet sin storhed. Donald Trump samlede denne utilfredshed op og brudfladerne er sat hårdt op: Det er religion mod sekularisme. Det er religiøse værdier mod moderne borgerrettigheder. Det er familieværdier mod kønnenes ligeberettigelse og seksuelle rettigheder. Og det er ikke mindst den dybe uenighed om, hvordan USA skal udfylde sin rolle i verden.

I Putins Rusland giver seks forskere et bud på, om man kan forstå Rusland. Bogen behandler centrale aspekter af de økonomiske, politiske og klimamæssige problemer, som landet står over for. Desuden belyser forfatterne den russiske selvforståelse og dens rolle i krigen i Ukraine.

De danske konger har traditionelt altid haft elskerinder. Det var ikke blot et spørgsmål om hor (som var forbudt). Eller om kærlighed (selv om det kunne være det). Ofte var forholdene alment kendte, hvis ikke ligefrem officielt anerkendte. Kongernes elskerinder blev som i Europa i øvrigt til en særlig institution, der spillede en vigtig rolle i iscenesættelsen af kongemagten. I "Til venstre hånd" fortæller Michael Bregnsbo om elskerinderne og deres rolle og betydning i dansk politik fra ca. 1500 og frem. Han stiller nye spørgsmål, der bidrager til at se elskerinderne som danmarkshistoriske begivenheder og sætter elskerindeinstitutionen i et nyt lys, bl.a. ved at medtænke samfundsudviklingen. Endelig søger han at give svar på, hvorfor skikken efterhånden gik af brug.

Ruslands stærke mand Vladimir Putin har i 14 år præget landet. Trods massive folkelige demonstrationer mod ham i marts 2012 blev han valgt til præsident i yderligere seks år. Det er historien om ham og hans vej til magten.