Søgeresultater: 52

I midten af 1980’erne mødtes USA’s præsident Ronald Reagan regelmæssigt med Sovjetunionens Mikhail Gorbatjov. Målet var at komme en aftale om nedrustning nærmere. Men var Reagan overhovedet interesseret i nedrustning? Eller nød han blot, som gammel skuespiller, det show, det var at mødes med lederen fra Kreml?
De spørgsmål går journalist Connie Pedersen i dybden med i denne bog om USA’s Sovjet-politik i 1980’erne. Bogen udkom første gang i 1986. Connie Pedersen (f. 1949) er cand.scient.pol. og cand.mag. i fransk. Hun arbejdede gennem mange år som udenrigsjournalist på blandt andet Ritzaus Bureau, Radioavisen og TV-avisen, og hun har skrevet flere bøger om udenrigspolitiske forhold.

Sovjetunionen er brudt sammen. Og en parentes (den sovjetiske epoke) er afsluttet. Udviklingen har radikalt ændret hele perspektivet på Ruslands nyere historie. Og det er denne blodige og destruktive parentes, indledt med bolsjevikkernes magterobring i 1917, der står i centrum for professor Bent Jensens Ruslandshistorie – fortalt i et let forståeligt og kontant sprog.

"Den ny Ruslandshistorie" beskriver den russiske histories anderledeshed før 1917. Men også udviklingen af de lovende reformer, som prægede Zarens Rusland i perioden op til første verdenskrig.

Bogen fortæller både om implementeringen af marxismen i Sovjetunionen, om unionens fredelige sammenbrud og de kaotiske år, der fulgte, da det russiske demokratis hårde fødsel gik i gang. Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

"Hvordan kunne det komme så vidt i det halve Europa? Hvorfor brød det kunstige magtsystem sammen netop nu ved indgangen til 1990‘erne? Hvilken skæbne venter det sovjetiske imperium, der var den egentlige årsag til den misere, som revolutionerne gjorde op med. Har opbruddet gjort Europa helt? Hvilke muligheder har et Europæiske Fællesskab (EF), der er i dynamisk udvikling? Og hvad betyder det alt sammen for vor fælles, europæiske fremtid?

Det er denne bogs emner."

Tøger Seidenfadens bog stiller en række spørgsmål, der opstod i Europa, da den mur og de grænser, der havde opdelt kontinentet i øst og vest, pludselig åbnedes. Hvordan så fremtiden ud? Ville Europa virkelig kunne forenes i én union uden den fjendtlighed og mistænkelighed, som havde hersket i et halvt århundrede?

Tøger Seidenfadens observationer og overvejelser er i høj grad endnu relevante. Tøger Seidenfaden (1957-2011) var en dansk journalist, forfatter og debattør. Han er mest kendt for sine år som ansvarshavende chefredaktør på dagbladet Politiken fra 1993 frem til sin død i 2011. Før ansættelsen på Politiken var Tøger Seidenfaden blandt andet chefredaktør på Weekendavisen og administrerende direktør for TV2. Tøger Seidenfaden var en ivrig samfundsdebattør, som i mange år var toneangivende i dansk politik.

"Mens 2. verdenskrig rasede på de russiske stepper, i Afrika, og ikke mindst i luftrummet over Europa, udkæmpede tyske og russiske elitestyrker en bitter kamp i et isoleret nordligt hjørne af Europa. Her stod slaget om kontrol over den isfrie havneby Murmansk, hvor Sovjetunionen modtog konvoj efter konvoj lastet med britiske og amerikanske kampvogne, kanoner, brændstof, håndvåben, fødevarer og fly.
Forsyningerne fra de allierede konvojer holdt Sovjetunionen i live på et kritisk tidspunkt i krigens begyndelse, og Hitler forsøgte derfor på alle måder at stoppe konvojerne."

De arktiske konvojer spillede en central rolle i forsvaret af Sovjetunionen under 2. verdenskrig. Det var samtidig så hårdt og farligt arbejde, at mandskabet gav dem tilnavnet ’selvmordskonvojerne’. Der var nemlig mange uhyggelige måder at dø på som en del af en konvoj, som ikke havde noget med fjenden at gøre. Her fortæller nogle af det overlevende mandskab deres drabelige beretninger om livet på en selvmordskonvoj.

Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

I slutningen af 1920’erne iværksatte Stalin kollektiviseringen af landbruget i Sovjetunionen og tvang dermed millioner af bønder væk fra deres jord. Planen skulle have ført til en gennemgribende modernisering og stigende produktion, men endte hurtigt i den mest katastrofale hungersnød i europæisk historie. Mindst fem millioner mennesker døde på få år. Gennem et væld af kilder afslører Anne Applebaum en af det 20. århundredes største forbrydelser – fra de kyniske beslutninger træffes i Kreml til bøndernes desperate og grufulde forsøg på at overleve i Ukraine.

Bortset fra Norge i en kort periode var Finland det eneste nordiske land, der optrådte som krigsførende militærmagt under Anden Verdenskrig. Det ledte til store tab og tragedier, og så var der tilmed en ekstra psykologisk dimensi-on, for Finland havnede under det meste af krigen på Nazitysklands side, skønt landet på ingen måde var nazistisk orienteret.

Finlands dramatiske skæbne under Anden Verdenskrig er næsten grotesk underbelyst i resten af Norden og navnlig i Danmark. Nu har Claes Jo-hansen med assistance fra finske historikere og ved brug af et bredt sammensat kildemateriale skrevet det første store værk på dansk, der samlet belyser vort nordiske broderfolks politiske og militære historie i årene 1939-45.

Den illoyale gesandt bygger på et omfattende dansk og sovjetisk kildemateriale og behandler baggrunden for den tidligere biblioteksdirektør Thomas Døssings ankomst til Moskva. Fremstillingen stiller skarpt på det dilemma, der i stigende grad blev Døssings problem. Gesandten magtede nemlig ikke at skelne mellem diplomaten Døssing, der loyalt skulle følge Frihedsrådets beslutninger, og politikeren Døssing, der absolut ikke var enig i den forsoningslinje, Frihedsrådet i efteråret 1944 slog ind på.
Den illoyale gesandt er en fascinerende biografi og et vedkommende bidrag til den unge generations aktuelle revurdering af besættelsestidens historie. Jørgen Grønvald Laustsen er historiker og har skrevet flere bøger om tiden under 2. verdenskrig.

I dokumentarbogen "Vanviddets logik" er forfatter og politiker Ole Sohn dykket ned i KGBs arkiver i forsøget på at spore en række danske skæbner, der led noget så grueligt under Stanlins rædselsregime.

I bogen følger man blandt andet familien Rachlins rejse fra Litauen til Danmark. En rejse, der begyndte som en deportationen, fordi familien drev forretning og herigennem blev betragtet som fjendtligt indstillede over for den kommunistiske stat. Man hører også om den danske folketingspolitiker Arne Munch-Petersen, der forsvandt i Moskva i 1937, og sømanden Claus Petersens anholdelse og tid i fængsel og fangelejre. For ej at forglemme immigranten Peter Nielsen, der blev mistænkt for spionage alene på grund af sit danske efternavn.

Bogen giver et indblik i Stalintidens barske realiteter, imens Ole Sohns personlige beretning af de selvsamme sibiriske landskaber, der har måtte lægge jord til så mange blodudgydelser, står tilbage som nutidens tavse vidner.

Ole Sohn (f. 1954) er en dansk forfatter og politiker. Ole Sohn har i sin politiske karriere været tilknyttet SiD, DKP, Enhedslisten, SF og Folkebevægelsen mod EU. Sideløbende med sit politiske arbejde, har Ole Sohn skrevet en lang række bøger. Blandet andet kan nævnes "Der var bud efter dem: Fire skæbneberetninger fra 30'ernes revolutionære miljø" (1994) "Her kommer fra dybet den mærke armé" (1995), "Gustav Munch-Petersen og den spanske borgerskrig" (2007) og "Frihedens port" (2013).

"Den tidligere kommunist Ole Sohn fortsætter med denne bog sit prisværdige arbejde for at afdække Stalin-tidens forbrydelser." -Vibke Sperling, Politiken

Skæbnekamp er beretningen om krigen på Østfronten mellem Hitlertyskland og Sovjetunionen set fra den sovjetiske side af fronten. Ud over de militære krigsbegivenheder kaster Niels Bo Poulsen blikket ind i krigstidens sovjetiske samfund og beskriver blandt andet livet for befolkningen under tysk besættelse, dagligdagen for russerne på den sovjetiske hjemmefront, styrets fortsatte undertrykkelse af sin egen befolkning. Et detaljeret, men også kritisk billede af Sovjetunionen i krig – og en fortælling, der trækker historien op til i dag, hvor Den Store Fædrelandskrig i nutidens Rusland er blevet ophøjet til en hellig fortælling, som ikke må udfordres.

Sovjetunionen, der bestod af 15 republikker med fælles kommunistisk styre, var en gigantisk stat – og selvom landet ikke længere eksisterer, kan vi stadig lære meget af historien om det. I denne bog, der udkom første gang i 1985, giver historiker Bent Jensen et indblik i Sovjetunionens historie, ideologi, økonomi og politik.

Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Natten mellem 6. og 7. november 1917 kuppede Lenin og bolsjevikkerne sig til magten i Petrograd. Bolsje-vikkerne vandt ikke et folkeligt mandat ved et valg – de tog magten, og med den russiske revolution gik det gamle Rusland under. Et nyt, hidtil ukendt samfund skulle opbygges. Historiker, dr.phil. og forfatter Bent Jensen skriver fortællingen om Zardømmets fald og bolsjevikkernes vej til magten i et uroligt og tumultarisk Rusland. Hvad var baggrunden for, at bolsjevikkerne kunne tage magten, hvordan kan man forklare år-sagerne til, at de kunne vælte det gamle samfund og ikke mindst, hvordan kunne de holde sig ved magten?

Under Anden Verdenskrig melder omkring en million russiske kvinder sig til Den Røde Hær for at kæmpe for Fædrelandet, mange helt unge og ganske uvidende om, hvad der venter dem. De udfører militære opgaver som snigskytter, piloter og mekanikere, og som sygeplejersker bjærger de sårede væk fra slagmarken og plejer dem. Da de efter krigen vender hjem, bliver de ikke mødt som helte, men derimod betragtet med mistænksomhed og ofte ligefrem foragt. Derfor tier de. Først da Svetlana Aleksijevitj i 1978, et halvt liv efter krigens afslutning, begynder at opsøge disse kvinder og interviewe dem, får deres oplevelser igen værdi, og kvinderne får den stemme, som de indtil nu har savnet.