Søgeresultater: 27

I dokumentarbogen "Vanviddets logik" er forfatter og politiker Ole Sohn dykket ned i KGBs arkiver i forsøget på at spore en række danske skæbner, der led noget så grueligt under Stanlins rædselsregime.

I bogen følger man blandt andet familien Rachlins rejse fra Litauen til Danmark. En rejse, der begyndte som en deportationen, fordi familien drev forretning og herigennem blev betragtet som fjendtligt indstillede over for den kommunistiske stat. Man hører også om den danske folketingspolitiker Arne Munch-Petersen, der forsvandt i Moskva i 1937, og sømanden Claus Petersens anholdelse og tid i fængsel og fangelejre. For ej at forglemme immigranten Peter Nielsen, der blev mistænkt for spionage alene på grund af sit danske efternavn.

Bogen giver et indblik i Stalintidens barske realiteter, imens Ole Sohns personlige beretning af de selvsamme sibiriske landskaber, der har måtte lægge jord til så mange blodudgydelser, står tilbage som nutidens tavse vidner.

Ole Sohn (f. 1954) er en dansk forfatter og politiker. Ole Sohn har i sin politiske karriere været tilknyttet SiD, DKP, Enhedslisten, SF og Folkebevægelsen mod EU. Sideløbende med sit politiske arbejde, har Ole Sohn skrevet en lang række bøger. Blandet andet kan nævnes "Der var bud efter dem: Fire skæbneberetninger fra 30'ernes revolutionære miljø" (1994) "Her kommer fra dybet den mærke armé" (1995), "Gustav Munch-Petersen og den spanske borgerskrig" (2007) og "Frihedens port" (2013).

"Den tidligere kommunist Ole Sohn fortsætter med denne bog sit prisværdige arbejde for at afdække Stalin-tidens forbrydelser." -Vibke Sperling, Politiken

Sovjetunionen, der bestod af 15 republikker med fælles kommunistisk styre, var en gigantisk stat – og selvom landet ikke længere eksisterer, kan vi stadig lære meget af historien om det. I denne bog, der udkom første gang i 1985, giver historiker Bent Jensen et indblik i Sovjetunionens historie, ideologi, økonomi og politik.

Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

"De bitre kampe i Stalingrads ruiner, rædslerne på Volgaflodens mørke vande og den intense luftkrig over Stalingrad kostede hundredtusindvis af soldater og civile livet. Slaget var så udmarvende og grusomt, at selv 2. verdenskrigs mest hårdføre generaler ikke kunne undgå at blive berørt af de massive tab, som kun to mænd trak på skuldrene af: Adolf Hitler og Josef Stalin. Uden at blinke sendte de mand efter mand i døden, og slaget om Stalingrad blev den ultimative styrkeprøve mellem historiens to mest grusomme diktatorer, som begge nægtede at give op."

Slaget om Stalingrad er et af de mest blodige og voldsomme under hele 2. verdenskrig, og de mord og forbrydelser, som de nazistiske og sovjetiske soldater udsatte hinanden og byens civile indbyggere for, er næsten ufattelige. Alligevel var det dette slag, der én gang for alle beviste Den Røde Hærs overlegenhed og vendte krigslykken. Hundredtusindvis af soldater og civile mistede livet på Stalingrads trøstesløse gader, mens de to diktatorer trak i trådene fra hver sin side af frontlinjen.

Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Den 22. juni 141 bryder helvede løs langs en 2.900 km lang front, da Tysklands invasion af Sovjetunionen er i gang. Operation Barbossa, Hitlers plan om en uskadeliggørelse af hans tidligere allierede Stalin, er begyndt. Mens de tyske soldaterne marcherer over grænsen, bliver det russiske luftvåben sat ud af spillet, og det sovjetiske hovedkvarter bliver bombet. Det er hundekoldt, og både forsyningsproblemer og udmattelse tærer på kræfterne, men marchen mod Moskva fortsætter. Det er den største hær, verden endnu har set, og består af millioner af tyske, ungarske, slovakiske, rumænske og finske soldater. Men foran Leningrad går invasionen i stå, og det er begyndelsen på 872 dages belejring, der koster 1,5 millioner af russere livet. Både Den Røde Hær og den sovjetiske befolkning er fast besluttede på, at overgivelse ikke er en mulighed.

I hele serien "Europa i flammer" møder vi de sidste nulevende øjenvidner, der selv fortæller om deres oplevelser under 2. verdenskrig. Bøgerne kommer gennem originale dokumenter, gribende breve og nye, uddybende interviews med eksperter helt tæt på de dramaer, der afgjorde historiens største krig. Sammen med hidtil usete billeder udgør bøgerne en opdateret og vedkommende rejse ind i de historiske begivenheder, der stadig former Europa i dag.

En mesterlig fortælling om den største militære operation i historien og det mest afgørende slag i 2. Verdenskrig: Hitlers invasion af Sovjetunionen i juni 1941.

Formålet med Operation Barbarossa var at udrydde sovjetisk kommunisme, likvidere jøderne og skabe lebensraum for det tyske herrefolk. Hvis det var lykkedes for Hitler at indtage Sovjetunionen, havde han haft Europas skæbne i sine hænder, men i stedet førte operationen til tilintetgørelsen af Det Tredje Rige. I løbet af seks måneders krigsførelse blev intet mindre end seks millioner mennesker dræbt, såret eller registreret som savnede, mens soldater på begge sider begik hårrejsende overgreb uden sammenligning i krigshistorien.

Jonathan Dimbleby fortæller ikke kun om selve slaget, men også om det politiske og diplomatiske spil der ledte til dette vendepunkt i krigen. Han giver levende beskrivelser af de almindelige mænd og kvinder, der kæmpede ved fronten eller kom i vejen for invasionen. Dimbleby trækker på helt nyt arkivmateriale, bl.a. fra hidtil lukkede russiske arkiver, når han beskriver, hvordan Sovjetunionen ødelagde Hitlers chance for at realisere visionen om et Tusindårsrige.

De tre baltiske lande har igennem århundrederne været underlagt mange forskellige fremmede herskere. Danskerne var nogle af de første ’kolonialister’ i Baltikum, og efter dem fulgte 700 år med fremmedstyre af tyskerne, svenskerne og russerne, som under Sovjetunionen gjorde Estland, Letland og Litauen til satellitstater i imperiet.

Peter Dalhoff-Nielsen fortæller om de tre baltiske landes historie og forholdet til naboerne mod øst, nord og vest. Bogen er skrevet i 1990 lige omkring det tidspunkt, hvor alle tre lande rev sig løs fra Sovjetunionen. Han beskriver det forløb, der førte til det opsigtsvækkende brud, om glasnost og perestrojkas betydning for de tre lande og om balternes håb for fremtiden. Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

"Danmark og de øvrige nordiske nabolande har altid interesseret Sovjetunionen, men i de senere år er disse lande for alvor kommet i Moskvas søgelys. Norden er umiddelbar nabo til den socialistiske supermagt, der har et enormt militærapparat anbragt i og omkring den nordiske region inklusive Østersøen. Et dramatisk udtryk for den sovjetiske interesse var grundstødningen af en sovjetisk ubåd i den svenske skærgård i 1981."

"Tryk og tilpasning" omhandler de forskellige måder, hvorpå Danmark under den kolde krig tilpassede sig Sovjetunionens krav, og hvilke mål den store nabo havde med de nordiske lande, der havde en strategisk vigtig position for supermagten. Bogen er baseret på sovjetiske såvel som danske kilder. Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Under den kolde krig var Sovjetunionen Danmarks ubestridt største trussel. Lige på den anden side af Østersøen lå den magtfulde supermagt inde med alt, hvad der skulle til for at udslette det lille land. Selvom Danmark ville have foretrukket at fungere som brobygger mellem øst og vest, måtte landet alligevel gå ind i Atlantpagten til stor ærgrelse for Sovjetunionen, der på grund af Danmarks vigtige strategiske position længe havde forsøgt at få indflydelse på dansk sikkerhedspolitik.

Efter Sovjetunionens sammenbrud fik historieprofessor Bent Jensen og hans kolleger endelig mulighed for at granske de danske såvel som de sovjetiske arkiver for at kaste lys over det komplicerede forhold mellem den store socialistiske supermagt og det lille Danmark, der også gemte på mange mennesker, der støttede de sovjetiske idealer. Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Året er 1983. I Washington har præsident Ronald Reagan erklæret økonomisk og psykologisk krig mod USSR. I Moskva har Jurij Andropovs paranoia bredt sig fra KGB til toppen af den sovjetiske ledelse. Atomoprustning i Vesteuropa, invasion i Grenada, terrorbomber i Libanon og nedskydningen af et koreansk passagerfly er med til at gøre dette år til Den kolde krigs højdepunkt. Supermagternes provokationer og hårde retoriske angreb på hinanden skaber en farlig situation, hvor små tilfældigheder eller misforståelser risikerer at udløse en altødelæggende atomkrig.



Ronald Reagan, Jurij Andropov, George Shulz og Oleg Gordievskij er nogle af hovedpersonerne i dette autentiske drama, som blandt andet udspiller sig i magtens korridorer i Washington og Moskva, i det krigshærgede Libanon og i luftrummet over Sakhalin og Kamtjatka-halvøen. Vi er med, hvor beslutningerne tages, og hvor konsekvenserne mærkes. Og historien fortælles i dramadokumentarisk form, så de afgørende begivenheder fremstår lige så intense, som de blev oplevet i 1983.
Rasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie.

I "Stalintiden - Sovejtunionens historie fra 1917-1953" beskriver historiker Per Kühlmann den russiske revolution i 1917 og udviklingen af det sovjetiske samfund under Stalin frem mod hans død i 1953.

""... Stalin er yderst brutal ... Derfor foreslår jeg, at man afsætter Stalin fra posten som generalsekretær. I hans sted skal der vælges en mand, der er ganske anderledes end Stalin ..."
Således skrev lederen af det kommunistiske parti i Sovjetunionen, V. I. Lenin, i december 1922 til sine kammerater i partiets top. Lenin døde selv godt et år efter. Stalin var ikke blevet afsat fra sin post som generalsekretær forinden. Tværtimod styrkede han i de næste år sin stilling i partiets ledelse. Han fik gjort posten som generalsekretær for partiet til det mest betydningsfulde hverv. Fra slutningen af 20'erne var han den egentlige leder af partiet. Fra midten af 30'erne var han Sovjetunionens absolutte enehersker. Fra det tidspunkt og til sin død i 1953 var Stalins ord lov i Sovjetunionen. Han herskede om muligt endnu mere enevældigt end den zar, hvis magt var blevet knust ved revolutionerne i 1917."

Per Kühlmann er en dansk faglitterær forfatter og historielærer. Han har udgivet en lang række bøger om både danmarks- og verdenshistorien for elever på folkeskole- og gymnasieniveau.

Antony Beevor, den største nulevende militærhistoriker, trækker på arkiver og nyeste forskning, når han samler de mange tråde i et af de mest rædselsvækkende kapitler i moderne tid. Mellem 1917 og 1921 blev der udkæmpet en bitter og blodig borgerkrig i kølvandet på den russiske revolution i 1917 og sammenbruddet af det russiske imperium. Terror affødte terror, som førte til stadigstørre grusomhed mod den civile befolkning. Borgerkrigen blev til en slags verdenskrig, da USA og flere europæiske lande blandede sig i konflikten.

Gennem arbejderen på gaden i Petrograd, soldaten på slagmarken og lægen på et improviseret felthospital kommer vi via øjenvidneskildringer helt tæt på krigen og dens ofre.

I 1943 er billedet på Østfronten vendt. I begyndelsen af felttoget tromlede tyske kampvogne al modstand ned på vej ind over de russiske stepper. Men nu har de slaviske "undermennesker" fået over taget og gjort det vidtstrakte land til et helvede for Hitlers invasionsstyrke. Knap 100.000 soldater må traske i krigsfangenskab efter slaget ved Stalingrad i begyndelsen af året. Og midt i juli tilføjer Den Røde Hær Værnemagten et afgørende nederlag efter en taktisk genistreg i historiens største panserslag. Også mange skandinaver i tysk tjeneste tager del i lidelserne på østfronten. Aksemagternes modgang reflekteres i vest, hvor de allierede går i land på Sicilien. Den stort anlagte invasion forløber glat, da tyskerne tror, landgangen skal ske et helt andet sted – først og fremmest takket være et udklædt lig med falske invasionsplaner.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.