Søgeresultater: 10

Den 25. december 2016 er det 25 år siden, at Mikhail Gorbatjov i en tv-transmitteret tale opløste Sovjetunionen. I Sovjetunionens fald fortæller Michael Dobbs hele historien om den kolde krigs endelige ophør.

Nikita Khrusjtjov kaldte Berlin ”det farligste sted på jorden”. For første gang i historien stod amerikanske og russiske tanks få meter fra hinanden. Én fejl, én nervøs soldat, én overgearet kommandør kunne blive startskuddet til en krig, der på et kort øjeblik kunne udvikle sig til en atomkrig. På den ene side stod en ung, uprøvet præsident for USA, der stadig var ved at komme sig efter katastrofen i Svinebugten. På den anden side stod Sovjetunionens øverstkommanderende under hårdt pres fra kineserne, østtyskerne og sin egen regering. Ingen af dem havde forståelse for den anden part, og begge prøvede de kynisk at manipulere begivenhederne. Uge efter uge kom de nærmere afgrunden. ”Hans genskabelse af diplomatiet og begivenhederne op til august 1961 tryllebinder læseren” New York Times ”Kempe løser en gigantisk opgave med succes. Historiefortællingen er mesterlig, underholdende og tydelig. Selve historien vil fremprovokere kritik og vrede blandt kommende generationer” Washington Independent Review of Books ”Både en berigende historie og flydende god læsning” Washington Post

Året er 1983. I Washington har præsident Ronald Reagan erklæret økonomisk og psykologisk krig mod USSR. I Moskva har Jurij Andropovs paranoia bredt sig fra KGB til toppen af den sovjetiske ledelse. Atomoprustning i Vesteuropa, invasion i Grenada, terrorbomber i Libanon og nedskydningen af et koreansk passagerfly er med til at gøre dette år til Den kolde krigs højdepunkt. Supermagternes provokationer og hårde retoriske angreb på hinanden skaber en farlig situation, hvor små tilfældigheder eller misforståelser risikerer at udløse en altødelæggende atomkrig.



Ronald Reagan, Jurij Andropov, George Shulz og Oleg Gordievskij er nogle af hovedpersonerne i dette autentiske drama, som blandt andet udspiller sig i magtens korridorer i Washington og Moskva, i det krigshærgede Libanon og i luftrummet over Sakhalin og Kamtjatka-halvøen. Vi er med, hvor beslutningerne tages, og hvor konsekvenserne mærkes. Og historien fortælles i dramadokumentarisk form, så de afgørende begivenheder fremstår lige så intense, som de blev oplevet i 1983.
Rasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie.

“Inde bag den falske væg var der forskellige slags håndvåben, ammunition og granater.” MIN FAR VAR SPION tager læseren med til spionernes frontlinje i Nazityskland, hvor Frank Jensens far, Ernst, ved et tilfælde bliver indsat som hemmelig agent på en tysk flyfabrik. Her er førstehåndsbeskrivelser af skududvekslinger, bombeangreb og nærdødsoplevelser på flugt fra nazisterne med statslige hemmeligheder gemt i en barbermaskine. Bogen giver et unikt indblik i, hvordan en snarrådig ung spion bliver betroet afgørende krigshemmeligheder og nye opgaver, selv da han sidder i fangelejr i Sverige, og for første gang beskrives det, hvordan danske agenter kæmpede mod kommunistiske agenter på tysk jord efter Anden Verdenskrig. I bogen afslører Frank Jensen også en hidtil hemmeligholdt “spioncirkel”, som har opereret i flere årtier efter krigens afslutning.

Den hemmelige krig er fortællingen om efterretningskrigen i og omkring Danmark, i særdeleshed under, på og over Østersøen og de danske farvande. For med Danmarks placering mellem stormagter i vest og i øst blev vi centrale for Den Kolde Krig.

Det hidtil mest dybtgående oversigtsværk på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning. Baseret på den nyeste internationale forskning og nyfrigivne arkiver i Vesten, Sovjetblokken og Kina.

Første del omhandler de trusler og udfordringer, Danmark og landets demokratiske institutioner stod over for: den militære trussel fra Sovjetunionen og Warszawapagten; de ideologiske udfordringer fra Danmarks Kommunistiske Parti, SF og Venstresocialisterne, den stalinistiske fredsbevægelse i 1940-1950’erne, den marxistiske kulturrevolution i 1960-1970’erne, den anden fredsbevægelse i 1980’erne samt de trusler, som den sovjetiske spionage, desinformation og meningspåvirkning udgjorde – herunder den, der blev udført af danske statsborgere.

Anden del beskriver de foranstaltninger, det danske demokrati traf for at afværge såvel truslerne fra Øst som udfordringerne fra danske østsympatisører: det militære forsvar, den danske "ikke-provokationspolitik" i forhold til Kreml, de danske efterretningstjenester og deres indsats, private antikommunistiske organisationer og det folkelige Danmarks stilfærdige modstand. Endelig behandles Socialdemokratiets forvandling i Den Kolde Krigs sidste periode, årsagerne hertil og konsekvenserne heraf.

Ulve, får og vogtere bygger på et omfattende trykt og utrykt materiale fra en række danske og udenlandske statslige og private arkiver, hvoraf en stor del kommer til anvendelse for første gang i dansk historieforskning.

Ulve, får og vogtere skildrer, hvordan Danmark under Den Kolde Krig stod mellem et kulturelt, politisk og økonomisk tilhørsforhold til Vesten på den ene side og frygten for den geografisk nærliggende totalitære supermagt på den anden side.
 

En sen nat midt under Den Kolde Krig lød sirenerne på den russiske varslingsstation Serpukhov-15: Et amerikansk atomangreb var under optræk. USA havde afsendt atomraketter mod Sovjetunionen, meldte computeren. De ville ramme om en halv time. Det var den 26. september 1983, Den Kolde Krigs køligste år, og for Jurij Andropov, USSR’s præsident, ville angrebet ikke komme som en overraskelse. Han havde frygtet det siden 1981, hvor Ronald Reagan blev præsident i USA. Men Andropov blev ikke underrettet om alarmen. For netop denne nat havde den 44-årige oberst Stanislav Petrov vagten på Serpukhov-15, og han besluttede, at det måtte dreje sig om en fejlmelding. Men så lød alarmen igen. Og igen. Manden der reddede verden er den spændende beretning om den nat, verden kom tæt på et atomangreb, der ville have lagt store dele af den vestlige verden øde.

Da Ruslands præsident Putin den 24. februar 2022 fra sit skrivebord holdt tale til det russiske folk, før han invaderede brodernationen Ukraine, var det ikke kun de gammeldags telefoner ved siden af ham, der var anakronistiske. Det var alt, hvad han sagde, også. Ud af det hele lyste en klippefast overbevisning om, at Rusland er et imperium, som har ret til at forsvare sin såkaldte interessesfære, uanset at den er sammenfaldende med det, ukrainerne kalder deres stat. Store imperier har altid søgt at underlægge sig andre folk i kampen om territorium, ressourcer, ideologi og magt. Denne bog handler om imperier og interessesfærer, men mest om de folk; de millioner af mennesker i Centraleuropa, der tilfældigvis bor i imperiernes skygge og alene af den grund gang på gang er blevet malet til støv. Med afsæt i Molotov-Ribbentrop-pagten mellem Rusland og Tyskland i august 1939 følger bogen historien frem til Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

Den kolde krig afrunder en krigs-triologi skrevet af historiker og forfatter, Søren Hemmingsen, der tidligere har lavet 1. verdenskrig og 2. verdenskrig i samme serie.

Den kolde krig forsætter, hvor 2. verdenskrig slap og omhandler nogle af periodens største militærstrategiske og storpolitiske konflikter, der flere gange var ved at sende de to supermagter USA og Sovjet ud i en altødelæggende atomkrig. Her skrevet i et sprog, så læserne føler sig taget i hånden, og understøttet af mange flotte billeder.

Bogen giver et godt overblik over Den kolde krigs forløb, fra den startede i 1945 til Berlin murens fald i 1989.