Søgeresultater: 6

Under Anden Verdenskrig melder omkring en million russiske kvinder sig til Den Røde Hær for at kæmpe for Fædrelandet, mange helt unge og ganske uvidende om, hvad der venter dem. De udfører militære opgaver som snigskytter, piloter og mekanikere, og som sygeplejersker bjærger de sårede væk fra slagmarken og plejer dem. Da de efter krigen vender hjem, bliver de ikke mødt som helte, men derimod betragtet med mistænksomhed og ofte ligefrem foragt. Derfor tier de. Først da Svetlana Aleksijevitj i 1978, et halvt liv efter krigens afslutning, begynder at opsøge disse kvinder og interviewe dem, får deres oplevelser igen værdi, og kvinderne får den stemme, som de indtil nu har savnet.

Da  Anden Verdenskrig brød ud, blev hundredvis af unge danske mænd fanget på den forkerte side af den dansk-tyske grænse. De var nemlig en del af det danske mindretal i Sydslesvig, og selv om de følte sig som danskere, var de tyske statsborgere – og skulle dermed indgå i Hitlers erobringstogter.

En af dem var Jens Berg, der 19 år gammel blev indkaldt til tysk krigstjeneste i vinteren 1941. I de følgende fire år blev han tre gange sendt til Østfronten – første gang i forbindelse med erobringen af Moskva, anden gang som forberedelse til slaget ved Stalingrad og tredje gang i forbindelse med tyskernes tilbagetog gennem Ukraine. De to første gange blev han såret – og tredje gang blev han taget til fange og tilbragte mere end et år i fangelejr.

I FANGET PÅ ØSTFRONTEN fortæller han nu selv sin dramatiske historie om modgang, lidelse og fangenskab. Men det er også en fortælling om håb og medmenneskelig respekt og forståelse midt i et inferno af krig og ødelæggelse.
 

Artillerist i Stalingrad er den unge løjtnant Wigand Wüsters enestående personlige øjenvidneberetning om historiens mest brutale militære slag, nemlig slaget om byen Stalingrad i det sydlige Sovjetunionen, som varede fra august 1942 til februar 1943. Stalingrad blev vendepunktet i Anden Verdenskrig. Wüster oplevede sammen med godt 300.000 omringede tyske soldater bykampens brutalitet, den bidende kulde, sulten og senere nederlaget. Sammen med 90.000 kammerater gik han i fangenskab, og han var en af de få tusinde, der overlevede og senere i 1950’erne fik lov til at vende hjem til Tyskland. Wüster havde altid sit fotoapparat hos sig ved fronten og tog talrige billeder. Billederne i bogen er hans egne. Akvarellerne i bogen har han også malet selv ud fra sin erindring om begivenheder, som han ikke kunne fotografere.

Gorbatjovs selvbiografi er en rørende fortælling om den fattige bondedreng, der blev leder af et
af verdens største imperier. Om hans barndom under Anden Verdenskrig og hans livslange kærlighed til sin kone, filosoffen Raisa. Om hans forsøg på at reformere kommunismen indefra, og hans indsats for at bringe en ende på det våbenkapløb, der i en årrække truede med at sprænge verden til atomer.
Med Gorbatjov sluttede Den Kolde Krig – en indsats, der i 1990 indbragte ham Nobels Fredspris. Året efter var det slut. Et mislykket militærkup tvang Gorbatjov til at fratræde posten som præsident. Hans reformer led skibbrud og Sovjetunionen gik i opløsning. Nu, mere end tyve år senere, fortæller han endelig hele sin egen historie.

"...ubehagelig, men fascinerende rundtur i Kremls politiske maskinrum"
- Weekendavisen

Nazisternes belejring af Leningrad, det nuværende Skt. Petersborg, begyndte den 8. september 1941 og varede næsten 900 dage. Lena Mukhina er 16 år gammel, da hun i maj måned 1941 begynder at skrive dagbog om sine tanker og sine håb, sin dagligdag med klassekammeraterne og sin frygt for at få dårlige karakterer. Men i september bliver historien en anden. Nazisterne belejrer Leningrad, og den personlige fortællestil bliver til en grufuld beretning om kronisk sult, fortvivlelse og død i den belejrede by. Lena Mukhinas dagbog er en øjenvidneberetning om den rædsel, beboerne i byen måtte overleve – hvilket mange ikke gjorde. Dagbogen blev opdaget i statsarkivet i Skt. Petersborg og er først for nylig blevet offentliggjort i Rusland – 70 år efter blokaden. Den giver et dag-for-dag-billede af, hvordan livet – på randen af døden – var for menneskene i den by, der blev gjort til et strategisk knudepunkt i nazisternes offensiv mod Sovjetunionen.

Sjælden og skræmmende øjenvidneskildring af Stalins tvangskollektivisering af de ukrainske bønder i 1932-33, der står tilbage som et af de største folkedrab, der menes at have kostet mellem seks og syv millioner menneskeliv. Tvangskollektiviseringen var Sovjetstatens 'store skridt fremad' i forsøget på at skabe et nyt, højteknologisk landbrug baseret på enorme kollektivbrug med landbrugsarbejdere. Arne Strøm (1897-1948) blev hentet til sovjet som fjerkræekspert til et kollektivbrug, hvor hønsene døde langsommere end menneskene, hvor maden var sparsom, og hvor partifunktionærerne skummede fløden, mens bønderne døde på gaderne. Efterskrift af professor Bent Jensen og Camilla Schultz.