Søgeresultater: 50

I dokumentarbogen "Vanviddets logik" er forfatter og politiker Ole Sohn dykket ned i KGBs arkiver i forsøget på at spore en række danske skæbner, der led noget så grueligt under Stanlins rædselsregime.

I bogen følger man blandt andet familien Rachlins rejse fra Litauen til Danmark. En rejse, der begyndte som en deportationen, fordi familien drev forretning og herigennem blev betragtet som fjendtligt indstillede over for den kommunistiske stat. Man hører også om den danske folketingspolitiker Arne Munch-Petersen, der forsvandt i Moskva i 1937, og sømanden Claus Petersens anholdelse og tid i fængsel og fangelejre. For ej at forglemme immigranten Peter Nielsen, der blev mistænkt for spionage alene på grund af sit danske efternavn.

Bogen giver et indblik i Stalintidens barske realiteter, imens Ole Sohns personlige beretning af de selvsamme sibiriske landskaber, der har måtte lægge jord til så mange blodudgydelser, står tilbage som nutidens tavse vidner.

Ole Sohn (f. 1954) er en dansk forfatter og politiker. Ole Sohn har i sin politiske karriere været tilknyttet SiD, DKP, Enhedslisten, SF og Folkebevægelsen mod EU. Sideløbende med sit politiske arbejde, har Ole Sohn skrevet en lang række bøger. Blandet andet kan nævnes "Der var bud efter dem: Fire skæbneberetninger fra 30'ernes revolutionære miljø" (1994) "Her kommer fra dybet den mærke armé" (1995), "Gustav Munch-Petersen og den spanske borgerskrig" (2007) og "Frihedens port" (2013).

"Den tidligere kommunist Ole Sohn fortsætter med denne bog sit prisværdige arbejde for at afdække Stalin-tidens forbrydelser." -Vibke Sperling, Politiken

Sovjetunionen, der bestod af 15 republikker med fælles kommunistisk styre, var en gigantisk stat – og selvom landet ikke længere eksisterer, kan vi stadig lære meget af historien om det. I denne bog, der udkom første gang i 1985, giver historiker Bent Jensen et indblik i Sovjetunionens historie, ideologi, økonomi og politik.

Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

Skæbnekamp er beretningen om krigen på Østfronten mellem Hitlertyskland og Sovjetunionen set fra den sovjetiske side af fronten. Ud over de militære krigsbegivenheder kaster Niels Bo Poulsen blikket ind i krigstidens sovjetiske samfund og beskriver blandt andet livet for befolkningen under tysk besættelse, dagligdagen for russerne på den sovjetiske hjemmefront, styrets fortsatte undertrykkelse af sin egen befolkning. Et detaljeret, men også kritisk billede af Sovjetunionen i krig – og en fortælling, der trækker historien op til i dag, hvor Den Store Fædrelandskrig i nutidens Rusland er blevet ophøjet til en hellig fortælling, som ikke må udfordres.

Natten mellem 6. og 7. november 1917 kuppede Lenin og bolsjevikkerne sig til magten i Petrograd. Bolsje-vikkerne vandt ikke et folkeligt mandat ved et valg – de tog magten, og med den russiske revolution gik det gamle Rusland under. Et nyt, hidtil ukendt samfund skulle opbygges. Historiker, dr.phil. og forfatter Bent Jensen skriver fortællingen om Zardømmets fald og bolsjevikkernes vej til magten i et uroligt og tumultarisk Rusland. Hvad var baggrunden for, at bolsjevikkerne kunne tage magten, hvordan kan man forklare år-sagerne til, at de kunne vælte det gamle samfund og ikke mindst, hvordan kunne de holde sig ved magten?

Den 25. december 2016 er det 25 år siden, at Mikhail Gorbatjov i en tv-transmitteret tale opløste Sovjetunionen. I Sovjetunionens fald fortæller Michael Dobbs hele historien om den kolde krigs endelige ophør.

Det røde tyranni giver en fascinerende analyse af væsentlige begivenheder i Stalins liv, af tiden, af den kulturelle og politiske arv og af den samtidige politiske kultur. Men bogen er i lige så høj grad en beskrivelse af, hvordan det var at være bonde, arbejder, intellektuel og lejrfange i Stalins samfund. Gennem rystende breve fra den almindelige Sovjet-borger til Stalin afsløres de forfærdelige forhold, folket levede under, hvor sult, vold og undertrykkelse var en del af hverdagen.

Stalin kan betragtes fra to synsvinkler. Hvis det, der tæller, er evnen til at opbygge en stærk stat, må man betegne ham som en succes. Hvis det derimod er menneskelig frihed, der tæller, var Stalin en dundrende fiasko. Der er ikke mange tilbage, der mener, at Stalin var nødvendig, men et eller andet sted rumler stadig en forestilling om, at betingelserne var sådan i Sovjetunionen og i Europa i øvrigt, at der var brug for ekstraordinære midler. Bogen beskriver disse midler og de forfærdelige konsekvenser, de havde, for folket og deres land.

Erik Kulavig, lektor ved Syddansk Universitet, har tidligere udgivet meget roste bøger om Stalin, bl.a. Stalins hjemmefront 1941-45.

Under Anden Verdenskrig melder omkring en million russiske kvinder sig til Den Røde Hær for at kæmpe for Fædrelandet, mange helt unge og ganske uvidende om, hvad der venter dem. De udfører militære opgaver som snigskytter, piloter og mekanikere, og som sygeplejersker bjærger de sårede væk fra slagmarken og plejer dem. Da de efter krigen vender hjem, bliver de ikke mødt som helte, men derimod betragtet med mistænksomhed og ofte ligefrem foragt. Derfor tier de. Først da Svetlana Aleksijevitj i 1978, et halvt liv efter krigens afslutning, begynder at opsøge disse kvinder og interviewe dem, får deres oplevelser igen værdi, og kvinderne får den stemme, som de indtil nu har savnet.

Da  Anden Verdenskrig brød ud, blev hundredvis af unge danske mænd fanget på den forkerte side af den dansk-tyske grænse. De var nemlig en del af det danske mindretal i Sydslesvig, og selv om de følte sig som danskere, var de tyske statsborgere – og skulle dermed indgå i Hitlers erobringstogter.

En af dem var Jens Berg, der 19 år gammel blev indkaldt til tysk krigstjeneste i vinteren 1941. I de følgende fire år blev han tre gange sendt til Østfronten – første gang i forbindelse med erobringen af Moskva, anden gang som forberedelse til slaget ved Stalingrad og tredje gang i forbindelse med tyskernes tilbagetog gennem Ukraine. De to første gange blev han såret – og tredje gang blev han taget til fange og tilbragte mere end et år i fangelejr.

I FANGET PÅ ØSTFRONTEN fortæller han nu selv sin dramatiske historie om modgang, lidelse og fangenskab. Men det er også en fortælling om håb og medmenneskelig respekt og forståelse midt i et inferno af krig og ødelæggelse.
 

"De bitre kampe i Stalingrads ruiner, rædslerne på Volgaflodens mørke vande og den intense luftkrig over Stalingrad kostede hundredtusindvis af soldater og civile livet. Slaget var så udmarvende og grusomt, at selv 2. verdenskrigs mest hårdføre generaler ikke kunne undgå at blive berørt af de massive tab, som kun to mænd trak på skuldrene af: Adolf Hitler og Josef Stalin. Uden at blinke sendte de mand efter mand i døden, og slaget om Stalingrad blev den ultimative styrkeprøve mellem historiens to mest grusomme diktatorer, som begge nægtede at give op."

Slaget om Stalingrad er et af de mest blodige og voldsomme under hele 2. verdenskrig, og de mord og forbrydelser, som de nazistiske og sovjetiske soldater udsatte hinanden og byens civile indbyggere for, er næsten ufattelige. Alligevel var det dette slag, der én gang for alle beviste Den Røde Hærs overlegenhed og vendte krigslykken. Hundredtusindvis af soldater og civile mistede livet på Stalingrads trøstesløse gader, mens de to diktatorer trak i trådene fra hver sin side af frontlinjen.

Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Den 22. juni 141 bryder helvede løs langs en 2.900 km lang front, da Tysklands invasion af Sovjetunionen er i gang. Operation Barbossa, Hitlers plan om en uskadeliggørelse af hans tidligere allierede Stalin, er begyndt. Mens de tyske soldaterne marcherer over grænsen, bliver det russiske luftvåben sat ud af spillet, og det sovjetiske hovedkvarter bliver bombet. Det er hundekoldt, og både forsyningsproblemer og udmattelse tærer på kræfterne, men marchen mod Moskva fortsætter. Det er den største hær, verden endnu har set, og består af millioner af tyske, ungarske, slovakiske, rumænske og finske soldater. Men foran Leningrad går invasionen i stå, og det er begyndelsen på 872 dages belejring, der koster 1,5 millioner af russere livet. Både Den Røde Hær og den sovjetiske befolkning er fast besluttede på, at overgivelse ikke er en mulighed.

I hele serien "Europa i flammer" møder vi de sidste nulevende øjenvidner, der selv fortæller om deres oplevelser under 2. verdenskrig. Bøgerne kommer gennem originale dokumenter, gribende breve og nye, uddybende interviews med eksperter helt tæt på de dramaer, der afgjorde historiens største krig. Sammen med hidtil usete billeder udgør bøgerne en opdateret og vedkommende rejse ind i de historiske begivenheder, der stadig former Europa i dag.

Antony Beevor beskriver den menneskelige og militære tragedie mere levende, præcist og veldokumenteret end det nogensinde er set før. Dette er ikke blot historieskrivning - det er virkelighed, og man er med helt ude ved fronten.

Slaget om Stalingrad under 2. verdenskrig beskrives fra tyskernes første angreb i sensommeren 1942 til tilintetgørelsen af den 6. Tyske Armé og den tyske overgivelse i februar 1943. Beevor gør også rede for optakten: de tyske krigsforberedelser og lynkrigsoffensiven med Sovjetunionen sommeren 1941.

AGENT FOR LENIN OG STALIN tegner et portræt af en tilsyneladende helt almindelig og indtil nu ukendt ung mand, der blev radikaliseret af en af sin tids ekstreme ideologier. Afdækningen af Georg Laursens skæbne bliver samtidig en fortælling om sovjetkommunismens samlede historie og dens skræmmende påvirkning af et Europa i opbrud.