Søgeresultater: 12

"Hvordan kunne det komme så vidt i det halve Europa? Hvorfor brød det kunstige magtsystem sammen netop nu ved indgangen til 1990‘erne? Hvilken skæbne venter det sovjetiske imperium, der var den egentlige årsag til den misere, som revolutionerne gjorde op med. Har opbruddet gjort Europa helt? Hvilke muligheder har et Europæiske Fællesskab (EF), der er i dynamisk udvikling? Og hvad betyder det alt sammen for vor fælles, europæiske fremtid?

Det er denne bogs emner."

Tøger Seidenfadens bog stiller en række spørgsmål, der opstod i Europa, da den mur og de grænser, der havde opdelt kontinentet i øst og vest, pludselig åbnedes. Hvordan så fremtiden ud? Ville Europa virkelig kunne forenes i én union uden den fjendtlighed og mistænkelighed, som havde hersket i et halvt århundrede?

Tøger Seidenfadens observationer og overvejelser er i høj grad endnu relevante. Tøger Seidenfaden (1957-2011) var en dansk journalist, forfatter og debattør. Han er mest kendt for sine år som ansvarshavende chefredaktør på dagbladet Politiken fra 1993 frem til sin død i 2011. Før ansættelsen på Politiken var Tøger Seidenfaden blandt andet chefredaktør på Weekendavisen og administrerende direktør for TV2. Tøger Seidenfaden var en ivrig samfundsdebattør, som i mange år var toneangivende i dansk politik.

Bortset fra Norge i en kort periode var Finland det eneste nordiske land, der optrådte som krigsførende militærmagt under Anden Verdenskrig. Det ledte til store tab og tragedier, og så var der tilmed en ekstra psykologisk dimensi-on, for Finland havnede under det meste af krigen på Nazitysklands side, skønt landet på ingen måde var nazistisk orienteret.

Finlands dramatiske skæbne under Anden Verdenskrig er næsten grotesk underbelyst i resten af Norden og navnlig i Danmark. Nu har Claes Jo-hansen med assistance fra finske historikere og ved brug af et bredt sammensat kildemateriale skrevet det første store værk på dansk, der samlet belyser vort nordiske broderfolks politiske og militære historie i årene 1939-45.

Den 25. december 2016 er det 25 år siden, at Mikhail Gorbatjov i en tv-transmitteret tale opløste Sovjetunionen. I Sovjetunionens fald fortæller Michael Dobbs hele historien om den kolde krigs endelige ophør.

Det røde tyranni giver en fascinerende analyse af væsentlige begivenheder i Stalins liv, af tiden, af den kulturelle og politiske arv og af den samtidige politiske kultur. Men bogen er i lige så høj grad en beskrivelse af, hvordan det var at være bonde, arbejder, intellektuel og lejrfange i Stalins samfund. Gennem rystende breve fra den almindelige Sovjet-borger til Stalin afsløres de forfærdelige forhold, folket levede under, hvor sult, vold og undertrykkelse var en del af hverdagen.

Stalin kan betragtes fra to synsvinkler. Hvis det, der tæller, er evnen til at opbygge en stærk stat, må man betegne ham som en succes. Hvis det derimod er menneskelig frihed, der tæller, var Stalin en dundrende fiasko. Der er ikke mange tilbage, der mener, at Stalin var nødvendig, men et eller andet sted rumler stadig en forestilling om, at betingelserne var sådan i Sovjetunionen og i Europa i øvrigt, at der var brug for ekstraordinære midler. Bogen beskriver disse midler og de forfærdelige konsekvenser, de havde, for folket og deres land.

Erik Kulavig, lektor ved Syddansk Universitet, har tidligere udgivet meget roste bøger om Stalin, bl.a. Stalins hjemmefront 1941-45.

De tre baltiske lande har igennem århundrederne været underlagt mange forskellige fremmede herskere. Danskerne var nogle af de første ’kolonialister’ i Baltikum, og efter dem fulgte 700 år med fremmedstyre af tyskerne, svenskerne og russerne, som under Sovjetunionen gjorde Estland, Letland og Litauen til satellitstater i imperiet.

Peter Dalhoff-Nielsen fortæller om de tre baltiske landes historie og forholdet til naboerne mod øst, nord og vest. Bogen er skrevet i 1990 lige omkring det tidspunkt, hvor alle tre lande rev sig løs fra Sovjetunionen. Han beskriver det forløb, der førte til det opsigtsvækkende brud, om glasnost og perestrojkas betydning for de tre lande og om balternes håb for fremtiden. Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.

"Revolution betyder omvæltning. Et land, der har haft en revolution, bliver helt forandret i forhold til, hvad det var før.
Det gjaldt Rusland efter den store revolution i 1917. Men det gælder også både Rusland og Østeuropa i dag. Den revolution, som de oplever nu, er mindst lige så vidtgående som den i 1917.
Det nye er, at de er sat i gang af den mand, der i 1985 kom til magten i Sovjetunionen – landets præsident Mikhail Gorbatjov."

Sven Skovmands bog om Mikhail Gorbatjovs revolution udkom i 1990, som var året imellem Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens totale sammenbrud i 1991. Bogen giver et spændende indblik i de forandringer, som Gorbatjov indførte i løbet af 1980’erne, uden at nogen kunne vide, at det ville føre til, at hele Sovjetunionen ophørte med at eksistere, og at han selv måtte gå af som præsident.

Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

Rusland har haft en omtumlet historie. Fra tsar-styre over en kommunistisk periode til det moderne Rusland, som er skabt af Jeltsin og Putin. Mange i Vesteuropa har svært ved at forstå, hvor Rusland handler som det gør. Hvorfor har Rusland annekteret Krim, hvorfor vælger Rusland ofte en anden side i internationale konflikter end vi i vesten synes det skal. I denne bog opridses Ruslands historie fra begyndelsen af 1900-tallet til i dag. Den giver et bud på, hvad Rusland er og hvorfor det tænker og handler som det gør.

Gorbatjovs selvbiografi er en rørende fortælling om den fattige bondedreng, der blev leder af et
af verdens største imperier. Om hans barndom under Anden Verdenskrig og hans livslange kærlighed til sin kone, filosoffen Raisa. Om hans forsøg på at reformere kommunismen indefra, og hans indsats for at bringe en ende på det våbenkapløb, der i en årrække truede med at sprænge verden til atomer.
Med Gorbatjov sluttede Den Kolde Krig – en indsats, der i 1990 indbragte ham Nobels Fredspris. Året efter var det slut. Et mislykket militærkup tvang Gorbatjov til at fratræde posten som præsident. Hans reformer led skibbrud og Sovjetunionen gik i opløsning. Nu, mere end tyve år senere, fortæller han endelig hele sin egen historie.

"...ubehagelig, men fascinerende rundtur i Kremls politiske maskinrum"
- Weekendavisen

Sovjetunionen, Russisk litteratur, Krigen har ikke et kvindeligt ansigt, Nobelprisen 2015

"De nye russere" er skrevet i 1986, året efter Mikhail Gorbatjov blev generalsekretær for Sovjetunionens kommunistiske parti. Med ham gik Sovjetunionen ind i en ny epoke, som skulle vise sig at blive dens sidste. Men allerede i 1986 var det tydeligt, at den nye generation af sovjetiske politikere var helt anderledes end deres forgængere.

Erling Bjøl beskriver de nye russere, deres politik og det sovjetiske system. Bogen handler endvidere om, hvad generationsskiftet kan have af betydning for omverdenen heriblandt Danmark. Tilsammen giver den et spændende indblik i verdens tilstand og fremtidssyn i midten af 1980’erne. Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Første del omhandler de trusler og udfordringer, Danmark og landets demokratiske institutioner stod over for: den militære trussel fra Sovjetunionen og Warszawapagten; de ideologiske udfordringer fra Danmarks Kommunistiske Parti, SF og Venstresocialisterne, den stalinistiske fredsbevægelse i 1940-1950’erne, den marxistiske kulturrevolution i 1960-1970’erne, den anden fredsbevægelse i 1980’erne samt de trusler, som den sovjetiske spionage, desinformation og meningspåvirkning udgjorde – herunder den, der blev udført af danske statsborgere.

Anden del beskriver de foranstaltninger, det danske demokrati traf for at afværge såvel truslerne fra Øst som udfordringerne fra danske østsympatisører: det militære forsvar, den danske "ikke-provokationspolitik" i forhold til Kreml, de danske efterretningstjenester og deres indsats, private antikommunistiske organisationer og det folkelige Danmarks stilfærdige modstand. Endelig behandles Socialdemokratiets forvandling i Den Kolde Krigs sidste periode, årsagerne hertil og konsekvenserne heraf.

Ulve, får og vogtere bygger på et omfattende trykt og utrykt materiale fra en række danske og udenlandske statslige og private arkiver, hvoraf en stor del kommer til anvendelse for første gang i dansk historieforskning.

Ulve, får og vogtere skildrer, hvordan Danmark under Den Kolde Krig stod mellem et kulturelt, politisk og økonomisk tilhørsforhold til Vesten på den ene side og frygten for den geografisk nærliggende totalitære supermagt på den anden side.
 

Tag med på en rejse fra Sovjetimperiets sidste dage, over det nye Ruslands fødsel, til den demokratiske genrejsning i 1990’erne. Dengang var landet omgærdet af så mange store forhåbninger, som dog hurtigt blev erstattet af en militaristisk og imperialistisk dagsorden, der udmøntede sig i en hævnlyst, som med årene er blevet selve drivkraften for Vladimir Putin.

Med fokus på en broget skare af personligheder går bogen bag kulisserne i det politiske liv i Moskva, i Ruslands store virksomheder, i militæret og den hemmelige tjeneste, blandt mediefolk og spindoktorer.  

Centralt står spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Hvordan kunne et land, der med flyvende faner bevægede sig væk fra statsdiktat og stormagtsekspansionisme, havne i en situation, der på mange punkter er værre og mere udsigtsløs end dengang? 

Mange faktorer spiller ind – historiske, socialpsykologiske, kommercielle, menneskelige. Det er denne komplekse, historiske udvikling bogen beskriver i en række skæbnefortællinger, der til sammen udgør den store historie om det moderne Ruslands vej mod katastrofen.