Søgeresultater: 16

Kort efter besættelsestiden blev Hitlers rigsbefuldmægtige i Danmark, Werner Best, dømt til døden på basis af et telegram til Hitler, der foreslog "løsningen af jødespørgsmålet i Danmark". Denne "løsning" blev sat i gang den 1. oktober 1943, men i modsætning til de uhyrligheder, nazisterne begik i andre besatte lande, stod den danske befolkning sammen og hjalp på heroisk vis langt de fleste danske jøder i sikkerhed i Sverige.

Finn Abrahamowitz fortæller nu, 60 år senere, historien, om hvordan det lykkedes ham og hans forældre at slippe over sundet til Sverige og om de ganske almindelige danskere, der risikerede deres eget liv for at hjælpe jøderne med at undslippe døden i kz-lejrene. Mindet om denne heltemodige gerning er samtidig et minde om de seks millioner europæiske jøder, der ikke blev reddet i tide, og de mange mennesker, der også i dag er på flugt verden over. Finn Abrahamowitz (f. 1939) er tidligere højskolelærer og –forstander og har endvidere skrevet en lang række romaner, biografier og fagbøger om psykologi.

Flemming Helweg-Larsen var frivillig i SS - ikke som frontsoldat, men som Kriegsberichter, altså krigskorrespondent. Han blev som den første dansker efter krigen henrettet den 5. januar 1946, ikke for sin "indsats" på Østfronten, men som en del af det trekløver, der myrdede redaktør Clemmensen. Det er det samme mord, som SS'eren Søren Kam også blev tiltalt for, og som Søren Fauli i 2004 lavede filmen Min morfars morder om.

Da Flemming Helweg-Larsen sad i Vestre Fængsel under retssagen imod ham, skrev han sin beretning om sin tid på Østfronten, drabet på redaktør Clemmensen og retssagen imod ham. Denne beretning er spektakulær af flere årsager:

• Han var den første, der blev henrettet i retsopgøret efter 2. Verdenskrig efter lange principielle diskussioner i Højesteret. Sagen var fra første færd stærkt kontroversiel, fordi man frygtede, hvordan retsopgøret kunne udvikle sig, hvis han kunne henrettes for et enkelt mord, der måske oven i købet var et affektmord.
• Fordi han som krigskorrespondent kom rundt overalt på Østfronten fra den finske vinter til Stalingrad osv. og kan berette om dette, så man får et levende indtryk af krigen.
• Fordi han var en trænet forfatter, og bogen derfor er velskrevet.
• Fordi vi får beretningen om Clemmensens drab.
• Fordi vi her hører om retsopgøret fra tabernes side.
• Fordi dette manuskript har ligget gemt hos familien og aldrig har været offentliggjort før - heller ikke i bidder.

En beretning som denne er forståeligt nok et forsvarsskrift. Flemming Helweg-Larsen underspiller sin egen skyld, og specielt hans beretning om tiden efter 5. maj 1945 er stærkt apologetisk og aggressiv. Derfor er bogen udstyret med to forord og et noteapparat ved:

• Professor i retshistorie Ditlev Tamm, der gennemgår retssagen imod FHL og kommer med en del nyt stof, han ikke kunne publicere i sin egen bog om Retsopgøret, da materialet dengang var klassificeret. Det drejer sig om diskussionerne i Højesteret om dødsstraf. FHL's sag ville jo - som den første - give præcedens. og der var langtfra enighed dommerne imellem. Hans forord bliver altså både en gennemgang af den specifikke sag, en diskussion om Retsopgøret generelt og ikke mindst dødsstraf i det hele taget.
• Historiker og leder af Frøslevlejren Henrik Skov Kristensen, der gennemgår den historiske baggrund for beretningen (Frikorps Danmark osv.) og laver noter til bogen, så man kan skelne løgn fra sandhed.

Den 19. september 1944 opløste tyskerne det danske politi, og næsten 2000 danske betjente blev anholdt.

DET MÅ ALDRIG SKE IGEN er den unge betjent Anton Guldbæks beretning om det, der begyndte med at være en almindelig dag på kontoret og endte med otte måneder i helvede. Om turen fra Aalborg til Frøslevlejren, fra koncentrationslejrene Neuengamme og Buchenwald og videre til krigsfangelejren Mühlberg. Og tilbage igen med "de hvide busser" til Sverige, hvor han opholdt sig frem til Befrielsen.

En velskrevet, usentimental og gribende personlig fortælling, der giver et enestående indblik i et stykke Danmarkshistorie, vi aldrig må glemme. En øjenvidneberetning, som familien først nu, 70 år efter, har ønsket at udgive til minde om det danske politis sværeste periode.

Den tyske diplomat Georg Ferdinand Duckwitz fik sin plads i Danmarkshistorien, da han i efteråret 1943 advarede de danske jøder mod den kommende deportation. Duckwitz var ingen gennemsnitsdiplomat, forfatteren følger ham gennem besættelsesårene og skildrer bl.a. forløbet omkring jødeaktionen i oktober 1943, det tætte og kontroversielle forhold til den rigsbefuldmægtigede, SS-generalen Werner Best og det store dilemma, det rejste for ”en god tysker” at være en del af Hitlers terrorstat i det besatte Danmark.

Bogen er den første danske biografi om Werner Best, der var rigsbefuldmægtiget i Danmark fra 1942-45 og politisk set den mest betydningsfulde person i besættelsesmagtens ledelse under krigen. Fra Werner Bests tid i Danmark huskes især hans iværksættelse af jødeaktionen i 1943 og hans efterfølgende accept af, at næsten alle jøderne fik mulighed for at flygte til Sverige. Hans besættelsespolitik var forholdsvis moderat, bl.a. sørgede han for, at der aldrig blev tvangsudskrevet arbejdskraft fra Danmark, at levefoden var den ubetinget højeste blandt de tysk-kontrollerede lande, og at landet undgik ødelæggelse i maj 1945. Men Werner Best var topnazist en af de helt store skikkelser i Det Tredje Rige. I 1930’erne blev den unge jurist og SS-mand den organisatioriske hjerne bag opbygningen af Gestapo – kernen i nazi-statens terrorapparat og han var blandt pionererne i KZ-lejr-konceptet. Bogen fortæller om Best både før, under og efter hans ophold i Danmark og går også helt tæt på personen Werner Best. Blandt andet har forfatteren fået adgang til hidtil ukendte breve mellem Werner og hans kone Hilde Best og deres nærmeste danske familievenner. Og kan bringe interviews med Werner Bests børn.

Da den tyske krydser Blücher blev sænket i Oslofjorden om morgenen den 9. april 1940, begyndte et dramatisk kapløb med tiden. Hitlers plan om en hurtig indtagelse af Norge slog fejl, og i et forsøg på at undgå en norsk tilbageerobring af Oslo iværksatte der Führer og hans medsammensvorne en kynisk kriseplan: Den flygtede kong Haakon, danske Christian X’ lillebror, og hele den norske regering skulle tvinges til overgivelse gennem et morderisk anslag anført af nazistiske elitestyrker.

I en fremragende skildring med basis i mange nye kilder beskriver Alf R. Jacobsen kongefamiliens og regeringens flugt ud af Oslo – forfulgt af toptrænede faldskærmsjægere og bombefly. Kongen valgte i dagene, der fulgte, at sige nej til en ”dansk løsning”. Det lagde grundstenen til modstandskampen i Norge og sikrede kongehusets position blandt befolkningen.

KONGENS VALG danner grundlag for filmen af samme navn med Jesper Christensen i rollen som den danskfødte kong Haakon. Bogen fortæller den dramatiske og medrivende historie om kongens og kronprins Olavs mandsmod i de mørkeste timer, hvor mange andre vaklede og var klar til at give op. Bogen giver også detaljerede beskrivelser af Hitlers elitesoldater i faldskærmsjæger-bataljonen, der var i kamp for første gang under angrebet på Norge 1940.

Redningen af de 7000 danske jøder i oktober 1943 er en enestående begivenhed i Holocausts tragiske historie. I "I Hitler-Tysklands skygge" giver otte besættelseshistorikere et omfattende og mangesidigt udsnit af den nyeste forskning om de danske myndigheder og jødernes situation i Danmark i årene op til og under redningsaktionen. Oktober 1943 er et lyst i mørket, men der lægges ikke skjul på, at også Danmark havde sin snert af antisemitisme og hårdhændet flygtningepolitik. Hans Sode-Madsen (f. 1942) var som cand.mag. i historie seniorforsker ved Rigsarkivet. Foruden flere bidrag om de danske jøder i Theresienstadt har han bl.a. skrevet artikler til Gads to besættelsestidsleksika, "Dansk besættelsestid 1940-1945" (2002) og "Hvem var hvem 1940-1945" (2005). For Folketingets Magtudredning bidrog han 2002 med "Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen 1945-70".

“Inde bag den falske væg var der forskellige slags håndvåben, ammunition og granater.” MIN FAR VAR SPION tager læseren med til spionernes frontlinje i Nazityskland, hvor Frank Jensens far, Ernst, ved et tilfælde bliver indsat som hemmelig agent på en tysk flyfabrik. Her er førstehåndsbeskrivelser af skududvekslinger, bombeangreb og nærdødsoplevelser på flugt fra nazisterne med statslige hemmeligheder gemt i en barbermaskine. Bogen giver et unikt indblik i, hvordan en snarrådig ung spion bliver betroet afgørende krigshemmeligheder og nye opgaver, selv da han sidder i fangelejr i Sverige, og for første gang beskrives det, hvordan danske agenter kæmpede mod kommunistiske agenter på tysk jord efter Anden Verdenskrig. I bogen afslører Frank Jensen også en hidtil hemmeligholdt “spioncirkel”, som har opereret i flere årtier efter krigens afslutning.

Bjarne Nielsen Brovst har tidligere fortalt historien om den unge danske modstandsmand og digter Kim Malthe-Bruun, der blev henrettet af nazisterne i april 1945. Nu portrætterer han den mand, der underskrev hans dødsdom.

Werner Best var rigsbefuldmægtig i Danmark fra 1942 til besættelsens afslutning i 1945, og det var ham, der stod bag jagten på de danske jøder i 1943. Bjarne Nielsen Brovst fortæller historien om, hvordan drengen Werner Best blev en mand, og hvordan den mand blev et uhyre – eller i hvert fald i stand til at opføre sig som et. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Om aftenen den 30. august 1943 var den danske SS’er Søren Kam med til at bortføre og myrde den kendte B.T.-redaktør Carl Henrik Clemmensen. Efter befrielsen gik Kam under jorden i Vesttyskland – som den højst dekorerede danske krigsdeltager i nazisternes tjeneste. I dag lever han et sted i Sydtyskland. Som en fri mand. Modstandsbevægelsens veteraner har ved adskillige lejligheder krævet Søren Kam udleveret til retsforfølgelse i Danmark, hvor en mordsag ikke kan forældes. Men danske justitsministre på stribe har i fællesskab med tyske kolleger forkludret både udlevering og retsforfølgelse, og samtidig har danske myndigheder hemmeligholdt sagens detaljer. Hvorfor tåler mordet på en fremtrædende dansk journalist under krigen stadig ikke at blive prøvet ved retten? Erik Høgh-Sørensens dokumentariske beretning om drabet på redaktør Clemmensen skildrer sagen fra 1943 og opruller hele dens spegede forspil og efterspil frem til i dag.

Den 29. august 1943 brød den danske samarbejdspolitik med tyskerne endeligt sammen, og Danmark tog fast plads i den allierede lejr.

Interneringen af den danske hær og sænkningen af den danske flåde 29. august har siden stået som ikoniske billeder på samarbejdspolitikkens sammenbrud, men i virkeligheden begyndte kollapset en måned før - og bredte sig som en bølge af folkelige protester fra Odense til Esbjerg, Ålborg, Nyborg og Korsør, før det endte i hovedstaden.

I AUGUST 1943 fortæller Simon Ankjærgaard den dramatiske og ofte glemte historie om danskernes trodsighed hen over landet i form af både sabotage og store demonstrationer. Det sker med udgangspunkt i nogle af hovedpersonerne i de forskellige byer.

Bogen er blevet til gennem research i store og små arkiver og udkommer rigt illustreret i stort format.

Selv om de asociale udgjorde op mod 10 % af alle deporterede danskere, er de forblevet besættelsestidens stedbørn. Med denne bog fortælles deres historie for første gang.