Søgeresultater: 32

Da  Anden Verdenskrig brød ud, blev hundredvis af unge danske mænd fanget på den forkerte side af den dansk-tyske grænse. De var nemlig en del af det danske mindretal i Sydslesvig, og selv om de følte sig som danskere, var de tyske statsborgere – og skulle dermed indgå i Hitlers erobringstogter.

En af dem var Jens Berg, der 19 år gammel blev indkaldt til tysk krigstjeneste i vinteren 1941. I de følgende fire år blev han tre gange sendt til Østfronten – første gang i forbindelse med erobringen af Moskva, anden gang som forberedelse til slaget ved Stalingrad og tredje gang i forbindelse med tyskernes tilbagetog gennem Ukraine. De to første gange blev han såret – og tredje gang blev han taget til fange og tilbragte mere end et år i fangelejr.

I FANGET PÅ ØSTFRONTEN fortæller han nu selv sin dramatiske historie om modgang, lidelse og fangenskab. Men det er også en fortælling om håb og medmenneskelig respekt og forståelse midt i et inferno af krig og ødelæggelse.
 

Artillerist i Stalingrad er den unge løjtnant Wigand Wüsters enestående personlige øjenvidneberetning om historiens mest brutale militære slag, nemlig slaget om byen Stalingrad i det sydlige Sovjetunionen, som varede fra august 1942 til februar 1943. Stalingrad blev vendepunktet i Anden Verdenskrig. Wüster oplevede sammen med godt 300.000 omringede tyske soldater bykampens brutalitet, den bidende kulde, sulten og senere nederlaget. Sammen med 90.000 kammerater gik han i fangenskab, og han var en af de få tusinde, der overlevede og senere i 1950’erne fik lov til at vende hjem til Tyskland. Wüster havde altid sit fotoapparat hos sig ved fronten og tog talrige billeder. Billederne i bogen er hans egne. Akvarellerne i bogen har han også malet selv ud fra sin erindring om begivenheder, som han ikke kunne fotografere.

"Det var mit held, at fængselsvæsenet i Tyskland fortsat hørte under Justitsministeriet og altså ikke under Himmlers Gestapo. Det var endvidere mit held, at jeg overalt traf funktionærer, der havde været ansat i tugthusene længe før, Hitler kom til. De var medlemmer af hans parti, men det skyldtes, at det var gjort til en betingelse for, at de kunne fortsætte som embedsmænd. Den slags kunne jeg begribeligvis ikke vide på forhånd. Ved synet af et partiemblem, en løftet højre hånd og lyden af "Heil Hitler" troede jeg i begyndelsen at stå over for en fanatisk nazist. Naturligvis var der den slags imellem, men så gjaldt det om hvert sted at finde frem til de andre."

I "Hjælpepræsten" fortæller den danske præst Sophus Boas om sine oplevelser som ung præst i Hamborg under Anden Verdenskrig. Han fik som den eneste dansker lov til at besøge de danske frihedskæmpere, der sad fanget i tyske tugthuse og udekommandoer. Med en kontrabandefyldt kuffert blev han budt indenfor i fængslerne og ydede støtte til de modige danskere, der var blevet taget til fange for deres kamp for Danmark. Sophus Boas (1914-1994) var en dansk præst og forfatter. Gennem sit liv som præst rejste Sophus Boas rundt i verden til de mennesker, der havde brug for hans ord og støtte. Under Anden Verdenskrig besøgte han de danske frihedskæmpere i de tyske fængsler, og efter krigen rejste han blandt andet rejst rundt i Korea, Spanien og Argentina.

"For de russiske tropper vil komme og indtage Berlin, og de har deres egen måde at fejre sejren på. Som det mest selvfølgelige i verden nægtede farmor at tage med os. På grund af politiske beslutninger var hun engang før blevet jagtet fra hjem og hjemstavn. Nu orkede hun ikke mere. Nu ville hun stå og vente, være beredt på at tage imod det uundgåelige. Alt ligger i Guds hænder, som hun sagde."

Ruth Ross Karlsens roman "Rummelig var min egen have" fortæller om forfatterens egne barske erfaringer i Tyskland under Anden Verdenskrig. Den fortæller, hvordan det var at se sit land blive mere og mere nazificeret, samtidig med at man skulle forsøge at få en hverdag til at fungere. Det er en historie om en skelsættende periode i hele verdens historie, en periode, vi aldrig må glemme.

"Rummelig var min egen have" fortæller om årene frem til 1939 og efterfølges af romanen "Du har ikke lov at glemme", som beskriver de sidste år af krigen. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Ruth Ross Karlsen blev født i Hamborg i 1928, men har tilbragt det meste af sit liv uden for Tysklands grænser. Imellem 1941 og 1945 boede Ruth Ross Karlsen i Polen og flyttede senere til Norge, hvor hun blev gift med en nordmand. Siden 1960 har hun boet i Danmark, hvor hun har skrevet to romaner om sine oplevelser fra Anden Verdenskrig.

Erindringer om træfningerne ved Dybbøl i 1864, hvor Wilhelm Dinesen deltog som ung løjtnant i den danske hær.

Wilhelm Dinesen (1845-95), Karen Blixens far, har bl.a. skrevet om sine soldateroplevelser i krigen i 1864, den fransk-tyske krig 1870-71 og om Pariserkommunen i 1871. Derudover er han berømt for sine fint naturbeskrivende "Jagtbreve" udgivet under pseudonymet Boganis. Han er i 2013 blevet portrætteret af Tom Buk-Swienty i den stort anlagte biografi "Kaptajn Dinesen".

BARN AF MIN TID er en erindringsbog og en dagbog fra Hitlertiden. Dens hovedtema er imidlertid ikke nazismens rædsler og grusomheder, men beretningen om en emigration der gik godt og en barndom, hvor truslerne kun usynligt var til stede. Bogen giver et livligt billede af en akademisk og musikalsk dommerfamilie i Hamborg. Alt er tryghed – indtil 1933, hvor Maria er 7 år gammel. Med ét er alt forandret: emigration til Danmark, et nyt sprog, en ny verden. Og socialt en tilværelse i økonomisk afhængighed. Men for pigen Maria betyder emigrationen også alt det spændende og nye: en ny skole, danske salmer, Siegfried og Gøngehøvdingen i én lystig blanding. Efter 9. april 1940 trækker det sammen på ny. Familien Marcus kommer efter en dramatisk men vellykket flugt til Sverige. Et ophold, som kommer til at vare to år og som i bogen beskrives detaljeret gennem faderens og den 17-årige Marias egne dagbogsoptegnelser – en ung piges dagbog om at være dansk flygtning i Sverige, nye venner, ny poesi, det første kys og hvad dermed fulgte.

BARN AF MIN TID er en bog om, hvordan det opleves at blive rykket op med rode i en tidlig alder – og mærke hvordan det er at skyde nye rødder.

En bog om kultursammenstød på godt og ondt. Om at være fremmed.

Men først og fremmest er BARN AF MIN TID et selvportræt af en ung pige, der kæmper stædigt for at finde kærligheden og meningen med livet og sig selv – det store @»J@« i passet: hvad vil det sige at være jøde?

En dag i august 1947 står David Rosenberg den mand der senere skal blive forfatterens far af toget i Södertälje. Det er sidste stop på en lang rejse fra Auschwitz og nazisternes udryddelseslejre i Polen og Tyskland. Her i den lille by i det gryende moderne Sverige genforenes han efter et stykke tid med sin ungdoms elskede. Sammen forsøger de at begynde forfra skabe sig et nyt liv og stifte familie. Men skyggerne fra fortiden indhenter ham.

Få kvinder har fortalt om overlevelse i nazisternes kz-lejre. Med VIDNER FRA HOLOCAUST står 10 jødiske kvinder frem og fortæller om de grusomheder, de blev udsat for under folkemordet.

I 1946 blev topnazisten Hans Frank, generalguvernør i Polen, dømt til døden ved Nürnbergdomstolen. Kort efter blev han hængt af de allierede for sine krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, der blandt andet indebar en central rolle i tvangsdeportationerne i Polen. I det autobiografiske værk Faderen – Et opgør hidkalder Franks voksne søn Niklas sin far fra “Helvedes dyb”. Det gør han med det ene mål for øje at føre faderen gennem endnu en domsproces, hvor sønnen spiller rollen som anklager, dommer og bøddel. Faderen – Et opgør er en bog om et bittert, brændende og skamfuldt faderhad; den er et litterært fadermord af dimensioner, men handler samtidig også om en håbløs søgen efter den ene lille gerning, der kan vende hadet til kærlighed. "Niklas Frank forestiller sig Gud, der rækker armen ned fra himlen og simpelthen vender vrangen ud på faren. Igennem værket breder tonen sig ud mellem maliciøs ironi og skamfuldt raseri. Hele denne følelsespalet udfoldes i et effektivt og hårdtslående sprog, der vipper præcist mellem poetisk urkraft og blytung fakta."-Modspor "Den er anbefalelsesværdig og bør læses af alle som har bare en smule interesse for 2. Verdenskrig og den tilbyder læseren en anderledes vinkel på et stykke historie som ellers er meget velbeskrevet. Til de ikke-historieinteresserede læsere har romanen en stærk kvalitet som en lidt ekstrem form for “pappa-roman” – denne højaktuelle tendens i litteraturen, hvor faderforholdet tematiseres." -kulturkulten

En gribende fortælling om en 13-årig jødisk dreng, der flygter gennem et Europa i krig med nazisterne i hælene. Det er en historie om ekstraordinært mod og en ukuelig vilje til at overleve mod alle odds.

I begyndelsen af 1940 bor Chaim Herszman sammen med sin familie i den jødiske Lódz-ghetto i Polen. Drevet af sult sniger han sig ud i den omkringliggende by for at finde noget at spise, men en dag bliver han nødt til at dræbe en tysk vagt for at redde sin lillebror. Det øjeblik ændrer hele hans livsbane, sender ham gennem fjendens linjer og ud på et farefuldt eventyr. Chaim undslipper granater og geværild ved den russiske grænse, finder ly hos en tysk familie i Berlin, bliver forelsket i det besatte Frankrig, taget til fange ved et bjergpas i Spanien og ender i England, hvor han bliver afhørt som en potentiel tysk spion.

Forfatteren John Carr er søn af Chaim (som efter krigen ændrede navn til Henry Carr), og han har genskabt sin fars utrolige historie ud fra deres samtaler senere i livet.

Det Andet Tyskland er den tyske adelsmand, diplomat og modstandsmand Ulrich von Hassells dagbog før og under anden verdenskrig. Hans sidste optegnelse er skrevet få dage før attentatforsøget mod Adolf Hitler i juli 1944, og i dag er bogen et uomgængeligt vidnesbyrd om den tyske modstandsbevægelses desperate kamp mod nationalsocialismens Tyskland. Hassell førte sin dagbog i stilehæfter og på papirlapper, så det kompromitterende materiale var let at skjule i tilfælde af en husundersøgelse. Efter hans anholdelse gravede hans kone dagbogen ned, og den blev først gravet op igen efter krigen. I sin bog skildrer han krigens gang og sin tilværelse i Det Tredje Riges overklasse. Samtidig fortæller han historien om en kreds af indflydelsesrige konservative embedsmænd og diplomater, der i hemmelighed forsøgte at forberede et kup og bane vejen for en fred med resten af verden.

Det andet Tyskland udkom første gang i Danmark i 1947 og foreligger nu i en moderniseret, komplet udgave med introduktion af Richard Overy, historieprofessor ved Exeter University, og forord af forfatterens barnebarn Agostino von Hassell. Bogen er oversat af Jonathan Kobylecki og Birgit Fuglsang.

Oversættelsen er støttet af Goethe-Institut e.V., Auswärtiges Amt.

To træer i Jerusalem er forfatteren Cornelia Schmalz-Jacobsens erindringer fra sin barndom i Hitlers Tyskland.

Det er på én gang et vidnesbyrd fra et krigsbarn under et terrorregime og samtidig en helt usædvanlig fortælling om menneskeligt mod. Cornelias forældre, Eberhard og Donata Helmrich, hørte nemlig til blandt de – alt for få – mennesker, der valgte at sætte sig op imod naziregimet. De satte deres egne og deres børns liv på spil i forsøget på at redde deres jødiske medborgere fra en skæbne værre end døden.
I dag er de – ligesom blandt andre Oskar Schindler – hædret med hver deres træ i mindealléen Yad Vashem i Jerusalem.