Søgeresultater: 49

I efteråret 1862 besøgte Abraham Lincoln unionens militærlejr ved Sharpsburg i Maryland, USA. To år tidligere var han blevet valgt som USA’s 16. præsident, og nu rasede borgerkrigen. Uenigheden om retten til slaver havde længe ulmet mellem Nord- og Sydstaterne, og med indsættelsen af Lincoln som præsident brød den ud i åben krig. Sydstaterne trak sig fra unionen, mens Nordstaterne forsøgte at håndhæve unionens autoritet. Borgerkrigen var blot én af de mange dramatiske prøvelser, den unge nation skulle igennem. Lincoln var ikke tilhænger af krigen, men en demokratisk republik kunne ikke tillade, at et mindretal gjorde oprør. Sydstaterne måtte sættes på plads. Befrielsen af slaverne var derfor ikke fra starten krigens hovedformål. Men efter Lincolns Gettysburgtale i 1863 stod det klart: Præsidenten mente det helt bogstaveligt, når han citerede ordene i USA’s uafhængighedserklæring om, at alle var født lige. Det betød alle, uanset hudfarve.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Gennem årene har konspirationsteorierne om hvad der egentlig skete den 11. september 2001 bredt sig som en steppebrand. Verden over sættes der spørgsmålstegn ved den officielle forklaring om, at terrorangrebet blev udført af 19 arabere fra Osama Bin ladens terrororganisation Al Queda.



- Hvordan kunne en flok amatører flyve store jetfly over flere hundrede kilometer uden en professionel pilotuddannelse?

- Hvorfor stoppede USAs luftforsvar ikke flykaprerne i tide?

- Hvordan kunne solide skyskrabere, der var sikret mod flykollision, styrte sammen som korthuse?

- Hvordan kunne FBI finde et af flykaprernes pas, oven i købet i perfekt stand, på en gade i New York, selvom det burde være brændt op i World Trade Center?

- Hvorfor styrtede en tredje skyskraber i New York på 47 etager sammen ud på eftermiddagen d. 11. september, uden at være været ramt af noget fly?



Det er nogle af de spørgsmål, der har udviklet sig til den mest udbredte konspirationsteori i verden i dag. Iflg. teorien var begivenhederne d. 11. september organiseret af magtfulde kredse i USAs regering og efterretningstjenester, som ledte efter et påskud til at angribe Irak og få kontrol med Mellemøstens olie.



I dag er der mere end nogensinde brug for en bog, der baner vej i det vildnis af teorier og påstande, som oversvømmer internettet. Det er de forklaringer på 9/11-tragedien, som unge først støder på, når de surfer på nettet, ofte garneret med flotte og overbevisende videoer.

Om morgenen den 6. august 1945 udløser besætningen på flyet Enola Gay en atombombe over Hiroshima. Få minutter efter er den japanske provinsby forvandlet til et brændende helvede. Tre dage senere overgår den samme skæbne Nagasaki. Selv de forhærdede japanske generaler, som ellers var fast besluttede på, at landet skulle fortsætte kampen, er rystede over de ufattelige ødelæggelser. Og da kejseren selv også taler for overgivelse, vælger Japan at acceptere en betingelsesløs kapitulation. I sidste øjeblik er planen dog ved at blive forpurret af en gruppe unge officerer. Men kupforsøget afværges, og overgivelsen kan omsider underskrives. Del 10 af EN VERDEN I KRIG fortæller om de allieredes endelige sejr. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Den samlede fortælling om de tre legendariske Kennedy-brødre, der på hver deres måde revolutionerede både Amerika og amerikansk politik. 
I 1961 blev John F. Kennedy indsat som USA’s præsident. Samme dag blev hans bror, Robert Kennedy, udnævnt til justitsminister og året efter tog den yngste, Edward Kennedy, hul på sit virke i det amerikanske senat. Næppe før i historien har tre brødre haft så stor indflydelse på den amerikanske politiske scene, og næppe før har tre brødre været så intimt forbundet med amerikansk mentalitet og selvforståelse.
 Journalist Anders Agner Pedersen går i tekst og billeder i dybden med disse tre nærmest mytiske karakterer og skildrer dem både som politikere og privatpersoner. Billedsiden står som det centrale omdrejningspunkt for teksten, der i samspil giver et underfundigt indblik i brødrenes dagligdag. Vi følger deres livshistorie fra fødsel til grav og er med ved store såvel som små begivenheder; begivenheder, som på godt og ondt var med til at forme dem som mennesker. Gennem fotografernes linser nærmer vi os en dybere en forståelse af, hvad der gjorde dem, til de ikoner, vi kender i dag.

Den 16. december 1944 satte Hitler sin sidste offensiv ind i Ardennernes sneklædte skove og kløfter på grænsen mellem Belgien og Tyskland. Han troede, at de tyske tropper kunne nå hele vejen til Antwerpen og dermed skyde en kile ind mellem de allierede. Hitlers egne generaler tvivlede på planens chance for succes. De yngre officerer derimod var parat til at kæmpe, drevet af desperation efter at redde deres hjem og familier fra den hævntørstige Røde Hær, der nærmede sig fra øst.

Ardenneroffensiven fra december 1944 til januar 1945 blev med mere end en million involverede soldater anden verdenskrigs største vesteuropæiske slag. Den barske vinter og kampenes vildskab mindede i uhyggelig grad om kampene på østfronten. Efter massakrer begået af Waffen-SS-soldater billigede selv de amerikanske generaler, at deres soldater skød tyskere, der overgav sig. Offensiven i Ardennerne blev det slag, som endegyldigt knækkede den tyske værnemagt.

I midten af 1980’erne mødtes USA’s præsident Ronald Reagan regelmæssigt med Sovjetunionens Mikhail Gorbatjov. Målet var at komme en aftale om nedrustning nærmere. Men var Reagan overhovedet interesseret i nedrustning? Eller nød han blot, som gammel skuespiller, det show, det var at mødes med lederen fra Kreml?
De spørgsmål går journalist Connie Pedersen i dybden med i denne bog om USA’s Sovjet-politik i 1980’erne. Bogen udkom første gang i 1986. Connie Pedersen (f. 1949) er cand.scient.pol. og cand.mag. i fransk. Hun arbejdede gennem mange år som udenrigsjournalist på blandt andet Ritzaus Bureau, Radioavisen og TV-avisen, og hun har skrevet flere bøger om udenrigspolitiske forhold.

Med "De Forenede Staters historie" giver Morten Pontoppidan et indblik i et af de mest berømte og berygtede landes historie og kultur. Det er historien om en nations fødsel, om opdagelsen, som skulle vise sig at blive en milepæl i den menneskelige historie og samtidig historien om en nation, der skulle vokse sig til at blive en af de mest magtfulde lande i hele verden.

Morten Pontoppidan, (1851-1931) var dansk forfatter, præst og højskolemand og desuden en ivrig formidler af kristendommen. En formidling, der altid stod i relation til den på daværende tid givne politiske og kirkepolitiske kontekst. Oprindelig var han grundtvigianer, men med sin kulturåbenhed og sit syn på personlig og kirkelig frihed gjorde han op med denne fløj og fattede i stedet stor sympati for den frembrydende liberalteologi. Morten Pontoppidan var bror til forfatteren og nobelpristageren i litteratur Henrik Pontoppidan.

Den amerikanske præsident har verdens vigtigste embede. Hvad han beslutter, har betydning for befolkningerne i alle verdens lande. Det kræver en stærk overbevisning og en urokkelig selvtillid at varetage dette magtfulde hverv, og efter fire år uforudsigelige år med Donald Trump i Det Hvide Hus er ingen længere i tvivl om vigtigheden af præsidentens personlighed. Men er Trump den første store joker på magtens absolutte tinde?

Historiker Rasmus Dahlberg og politolog Philip Chr. Ulrich giver i denne bog en indføring i amerikansk politik og historie med portrætterne af de første 44 mænd i Det Hvide Hus, fra George Washington til Donald Trump. Bogen handler om dem - deres politik, deres personlighed og det aftryk, de efterlod i Det Ovale Værelse - men også om de lange linjer i amerikansk historie gennem mere end 200 år. Med i bogen er små introduktioner til historiske hændelser og nøglepersoner af betydning for forståelsen af amerikansk politisk historie, fra slaveriets ophævelse og Benjamin Franklin til Irakkrigen og 11. september.

Bogen er en opdateret udgave af Aschehougs klassiker om amerikanske præsidenter fra 2001, forsynet med nyskrevne kapitler om de seneste præsidenter, redigeret af historiker, ph.d. ved Forsvarsakademiet Rasmus Dahlberg og politolog og politiske kommentator Philip Chr. Ulrich, der er udenrigsredaktør på Kongressen.com.

I mange år har Latinamerika stået i et usundt afhængighedsforhold til USA, som har haft uhensigtsmæssig stor indflydelse på de enkelte lande på det store kontinent. I "Hundrede års afhængighed" fra 1987 diskuterer Dines Boertmann Latinamerikas forhold til USA, dets muligheder for løsrivelse fra amerikanernes greb og Vesteuropas muligheder for at gribe ind og støtte Latinamerikas frigørelse fra USA. Dines Boertmann (f. 1954) er en dansk forfatter og journalist. Han har foretaget mange rejser til Latinamerika, Mellemøsten og Sovjetunionen. Han har blandt andet skrevet for Information, Land og Folk og arbejdet for Danmarks Radio. Dines Boertmann har skrevet flere bøger om Latinamerika og er en aktiv samfundsdebattør.

Den kolde krig afrunder en krigs-triologi skrevet af historiker og forfatter, Søren Hemmingsen, der tidligere har lavet 1. verdenskrig og 2. verdenskrig i samme serie.

Den kolde krig forsætter, hvor 2. verdenskrig slap og omhandler nogle af periodens største militærstrategiske og storpolitiske konflikter, der flere gange var ved at sende de to supermagter USA og Sovjet ud i en altødelæggende atomkrig. Her skrevet i et sprog, så læserne føler sig taget i hånden, og understøttet af mange flotte billeder.

Bogen giver et godt overblik over Den kolde krigs forløb, fra den startede i 1945 til Berlin murens fald i 1989. 

Da amerikanerne i 1962 opdagede, at Sovjetunionen var i færd med at opstille missiler på Cuba, der kunne nå langt ind over USA's grænser, blev frygten for en 3. verdenskrig velbegrundet. USA kunne ikke bare stå til og lade deres ærkefjende udføre en så truende og provokerende aktion uden at skride til handling. Hele verden holdt vejret, da John F. Kennedy gik på tv den 22. 1962 oktober for at sætte nationen ind i den yderst prekære situation.

Svend-Arne Jensens bog giver en hurtig indføring i de skelsættende dage omkring Cubakrisen.

Svend-Arne Jensen (f. 1939) er en dansk forfatter og historiker. Svend Arne Jensen har udgivet historie- og lærebøger om blandt andet Portugals, Spaniens og Danmarks historie.

Hans Gregersen fortæller om apacheindianerne, der af de europæiske erobrere og deres efterkommere er blevet kaldt alt fra iltre og onde til feje og løgnagtige. Men den stolte indianerstamme var og er noget helt andet end det, den barske besættelsesmagt anså dem for. Hans Gregersen beskriver stammens levevis, historie og religion før den europæiske invasion, de mange krige mod europæerne og stammens liv og levevis, efter de har fået deres egne reservater. Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.