Søgeresultater: 10

Siden 11. september 2001 har livet i Vesten ikke været det samme. Øget sikkerhed og international krig er blevet den præmis, som skal holde Al Qaidas næste træk fra døren. Men hvad er al-Qaida egentlig? Hvem er Osama bin Laden? Og hvordan skabte han den organisation, som enhver vesterlænding har lært at frygte? I pulitzervinderen Al-Qaida – vejen til 11. september fortæller den prisbelønnede forfatter Lawrence Wright historien om al-Qaida, om rødderne i mellemkrigstidens islamiske fundamentalisme, om stifterne, den egyptiske kirurg Ayman al-Zawahiri og den saudiske ingeniør Osama bin Laden, om kampen mod russerne i Afghanistan i 1980’erne, anslagene mod amerikanske mål i Afrika i 1990’erne og endelig 11. september, der åbnede en ny front i al-Qaidas krig: Vesten. Lawrence Wrights fortælling er baseret på hundredvis af interviews og giver et grundigt og rystende indblik i en organisation, der virker svag, når den måles på penge og teknologi, men nærmest uovervindelig, når medlemmernes fanatisme, dødsforagt og blinde lydighed er målestok. Lawrence Wright (født 1947) er skribent ved det ansete magasin The New Yorker og forfatter til en lang række bøger og filmmanuskripter. Wright skrev efter 11. september historien om CIA-manden John O’Neill til The New Yorker, siden fulgte et portræt af Al-Qaidas næstkommanderende Ayman al-Zawahiri og efter hundredvis af interviews endelig nærværende bog, som foruden Pulitzer-prisen har modtaget den amerikanske PEN-pris og været nomineret til National Book Award. Udvalgte priser

Viljen til at lede er dog meget mere end en debatbog. Det er også en stærk personlig beretning om de værdier, der har formet Anders Fogh Rasmussen som menneske og politiker, og han fortæller åbenhjertigt om sine møder med verdensledere som George W. Bush, Vladimir Putin, Angela Merkel, Tony Blair, Barack Obama og Hillary Clinton. Han trækker desuden en historisk parallel til store amerikanske præsidenter som Truman, Kennedy og Reagan, som han mener har vist ægte lederskab til inspiration for nutidens ledere.

I Den amerikanske mission analyserer Lars Erslev Andersen USA’s ambition om at være en unipolær global magt, og han argumenterer for, at den truer med at splitte USA og den vestlige civilisation indefra. Bogen er den første samlede undersøgelse på dansk af amerikansk sikkerhedspolitisk historie fra USA’s grundlæggelse og frem til den aktuelle rivalisering med Kina. Forfatteren trækker sikkerhedspolitikkens tråde tilbage til USA’s ekspansion i 1800-tallet, og gennem en læsning af Woodrow Wilsons forfatterskab fra 1800-tallets slutning dokumenterer han, at politikeren og den senere præsidents tanker om en fred til at slutte al krig mere var funderet i en religiøs vision end i et politisk gennemtænkt projekt.

Bogen behandler en række tendenser og begivenheder i Mellemøstlig politi inden for det seneste tiår. Der lægges især vægt på USA's rolle i regionen, og den eventuelle betydning som denne har haft. Bogen er tænkt til et bredt publikum med interesse for Mellemøsten og amerikansk politik.

USA´s krig i Irak har indtil nu kostet mere end 1.800 amerikanske soldater og mellem 20.000 og 100.000 irakiske civile livet. USA har desuden været i krig i Irak længere tid, end landet var involveret i Første Verdenskrig. I Den forkerte krig sætter dansk-amerikaneren Carl Pedersen USA´s involvering i Irak ind i en større historisk sammenhæng.

Udgangspunktet for bogen er den trang, USA siden sin oprindelse har haft til at ekspandere. Ekspansionen har altid tjent landets økonomiske interesser, men er ofte blevet retfærdiggjort ideologisk med forestillinger om USA´s godhed og uselviske motiver. Derfor kan den amerikanske udenrigspolitik i det 21. århundrede ikke blot betragtes som en reaktion oven på 11. september. Carl Pedersen beskriver USA´s rolle i verden gennem historien og stiller spørgsmålet, om USA fører den forkerte krig i Irak - en krig, som på længere sigt alvorligt vil skade USA´s nationale sikkerhedsinteresser.

Carl Pedersen er født op opvokset i Englewood, New Jersey, en forstad til New York, og har boet i Danmark, siden han som studerende kom hertil. Han er cand.mag. i russisk og engelsk og ph.d. i engelsk fra Københavns Universitet. Han har været tilknyttet RUC og Syddansk Universitet, men er nu lektor ved Københavns Universitet.

Global terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben har under overskriften "asymmetriske konflikter" erstattet trusselsbilledet fra den Kolde Krig. Skiftende amerikanske præsidenters nationale sikkerhedsstrategi er USA's bud på, hvordan de globale trusler bedst imødegås. "Den amerikanske orden" forklarer ændringerne i den amerikanske tolkning af de globale trusler efter den Kolde Krig og Washingtons nye sikkerhedspolitiske strategier. Erslev analyserer dem konkret i fire studier af den amerikanske Mellemøst-politik i forholdet til Irak, Iran, Saudi-Arabien samt den israelsk-palæstinensiske konflikt. De forskellige sikkerhedsstrategier ses i sammenhæng med deres begreb om civilisation. Bogen viser, hvordan tre forskellige opfattelser af sikkerhed og civilisation har ligget til grund for den amerikanske Mellemøst-politik fra Reagan til George W. Bush.

Lars Erslev Andersen (f. 1956) er en dansk forfatter og terror- og mellemøstforsker. Andersen har en kandidatuddannelse i idéhistorie fra Aarhus Universitet og har skrevet adskillige bøger om politiske, sociale og kulturelle forhold i Mellemøsten. Han blev i 1991 videnskabelig medarbejder ved Center for Mellemøststudier ved Odense Universitet, og i 1996 blev han leder af samme center. Andersen har blandt andet udgivet bøgerne "Allegori og mimesis: Platon – Benjamin tur/retur" (1989) og "Yemen. Mellem stamme og modernitet" (1994).

Tiåret efter Det arabiske forår bød på en række udviklinger i Mellemøsten. I denne bog fremstiller og analyserer Birthe Hansen (1960-2020) træk heraf. Der lægges vægt på den såkaldte Nye verdensorden. Bogen retter sig mod et bredt publikum med interesse for USA's udenrigspolitik og politik i Mellemøsten. Den er forskningsbaseret men med et folkeoplysende sigte.

I 1968 styrter et amerikansk B-52 bombefly lastet med fire højeksplosive brintbomber ned på havisen nær den amerikanske militærbase Thule. Både den danske og amerikanske regering meddeler, at ulykken er under kontrol, og hundredvis af danske thulearbejdere bliver indsat i en gigantisk oprydningsaktion.

Tilbage i 1957 havde statsminister H.C. Hansen et møde med den amerikanske ambassadør. USA ville placere atomvåben på Grønland. Var det noget danskerne ønskede? Efter tre dages betænkningstid skrev H.C. Hansen et brev, som han bad om måtte blive holdt yderst hemmeligt. Det var starten på næsten 40 års hemmelig dansk atompolitik.

Journalisten Poul Brink (1953-2002) fortæller kritisk og spændende om det net af løgne, som denne politik medførte. Han arbejdede i mere end 10 år med sagen og modtog i 1997 journalisternes fornemste hæderspris, Cavling-prisen, for sine afsløringer af, hvordan både den grønlandske og danske befolkning blev ført bag lyset af skiftende regeringer, da de gennem årtier tillod amerikanske atomvåben på Thulebasen i Grønland - stik modsat den officielle danske atomvåbenpolitik.

Arven efter Bush er historien om den amerikanske krig mod terror og de mekanismer internt i den amerikanske administration, der lå til grund for George W. Bushs mest kontroversielle krig. Efter angrebene d. 1. september 2001 ændrede Det Hvide Hus sin strategi for bekæmpelse af terror. Den traditionelle opfattelse af terror som kriminalitet blev erstattet af en ny opfattelse af terror som krig, og det åbnede for helt nye handlemuligheder for den amerikanske regering.

Centrale personer i Bush-regeringen, herunder vicepræsident Richard Cheney, var af den overbevisning, at den amerikanske præsident måtte tilbageerobre mistet magt fra den amerikanske kongres med det udgangspunkt, at USA's præsident er enerådig og urørlig i spørgsmål om krig og udenrigspolitik. Det fik afgørende betydning for de metoder, der blev taget i brug og naturligvis for præsidentens beføjelser. Ikke mindst blev det afgørende for de motiver og argumenter, der lå til grund for beslutningerne om at tilbageholde mistænkte terrorister på Guantanamo, give grønt lys for brutale afhøringer og overføre fanger til stater, der er kendt for at udøve tortur.

Arven efter Bush er dermed også historien om de udfordringer, som Barack Obama står over for, når han skal forholde sig til de foregående syv års amerikanske krig mod terror.

Irak blev i 2003 besat af en USA-ledet koalition, som også Danmark var en del af. Saddam Hussein, som man mente lå inde med masseødelæggelsesvåben, blev fjernet, og dermed var krigen for så vidt vundet, men bagefter skulle landet genopbygges, demokratiet indføres og den fulde suverænitet gives tilbage til irakerne. Torben Gettermann var som udsendt dansk diplomat førstehåndsvidne til årene 2003-05. Hans beretning tegner et til tider meget kritisk billede af en koalition, der var stærkt domineret af USA, og som langt fra var enige i mål og strategier.

Det store spørgsmål er: Hvordan vinder man freden efter krigens afslutning?