Søgeresultater: 41

Et billede af den lovløshed, der prægede Danmark i tiden efter politiets internering i september 1944. Øvig Knudsen tager udgangspunkt i den utrolige historie om den velbegavede og charmerende århusianske grosserersøn Ib Birkedal Hansen, der endte som torturbøddel for Gestapo: Den person, tyskerne henvendte sig til, når der var virkelig hårdføre benægtere blandt de modstandsfolk, der skulle forhøres. Og han svigtede aldrig. Med eksempelløs råhed og brutalitet, loyale kammerater og kvindelige lokkeduer spredte han skræk og rædsel omkring sig. Illustreret. "Et brag af en bog. Måske en af de bedste af de mange, der er skrevet om besættelsestidens helte, skurke og forvredne skæbner." Jens Holsøe i Politiken "En skelsættende dokumentarisk beretning." Thomas Thurah i Information Se også hjemmesiden Peter Øvig Knudsen

Soldaten er en beretning om tvivl, trods og afmagt, men det er også en fortælling om venskab og om at magte livet. I tiåret for Danmarks krigsdeltagelse i Afghanistan er det også en historie om at blive mand i en generation, der sendes i krig.

Hun blev født blind og er seende som få. Lad os møde kvinden, der hellere tænder et lys end forbander mørket. Lad os se hende som hun træder os i møde gennem sine mails til en dansk ven. Lad os følge hendes tanker om liv, død og eksistens. Lad os høre hende fortælle om, hvordan det er som familie at miste sin rodfæstelse og genvinde sin eksistens. En kvindeskæbne indlejret i Palæstinas aktuelle historie.

Den 14. maj 2007 skyder og dræber Jakob Bruun Larsen en iraker, da danske soldater falder i det hidtil værste baghold ved Basra. Jakobs ven, Henrik Nøbbe, bliver dræbt. Få måneder senere er Jakob blandt de sidste danske landsoldater, som forlader Irak.

I DU MÅ IKKE SLÅ IHJEL taler den unge soldat med sognepræst Flemming Pless om at miste og om at slå ihjel, og mange af livets store spørgsmål tages op: Er det nogensinde i orden at tage et andet menneskes liv? Kan man leve med det? Er nogen sag værd at dø for? Hvorfor vælger danske kvinder og mænd frivilligt at drage i krig? Hvordan kommer man videre efter tabet af en kammerat, kollega eller søn?

Det, der starter som en sjælesørgersamtale, bliver til en snak mellem to personligheder med stærke meninger, og både soldaten og præsten bliver udfordret på deres holdninger

I bogen vises det hvorledes teologer i Danmark – som ikke direkte var truet af tyrkerne – også lod sig gribe af tyrkerfrygten.

Det engelske bombardement af København i 1807 var verdenshistoriens første civilbombardement. Det var også første gang en by blev bombarderet med raketter - det anslås, at englænderne sendte mere end 14.000 bomber og raketter ind over byen i løbet af 3 dage.

Der var omkring 1.600 dræbte og 1.000 sårede, mens 305 beboelseshuse blev totalt ødelagt og ca. 1.600 svært beskadiget.

Bogen er en redegørelse for de storpolitiske forhold, der førte til englændernes angreb på København i 1807, samt en beskrivelse af byens bombardement i samtidige illustrationer og øjenvidneberetninger.

Jan Møller er en fremragende fortæller, som dels gennemgår baggrunden for bombardementet, dels skildrer det uhyggelige drama - bl.a. med citater fra øjenvidner.

Denne bog er en illustreret dagbog fra helvede. Den 26-årige Mathias Høeg må i 1915 gå i tysk krigstjeneste under 1. Verdenskrig, selv om han i sit hjerte føler sig dansk. Han når dog kun at kæmpe i kort tid på Østfronten, inden hans kamp bliver en anden: kampen for at overleve den iskolde intethed i Sibiriens krigsfangelejre.

Få historien om Odin, kongen blandt guderne. Følg Tors kampe med jætterne. Mød den skønne Freja og den farlige Loke - og oplev verdens undergang, når guder og jætter kæmper deres sidste kamp i Ragnarok.

Følg med i de spændende historier om de nordiske helte.  Hør om Starkad og Amled. Få at vide, hvad der hændte Vemund, Uffe, Roar og Helge, Rolf Krake og Regnar Lodbrog og mange, mange flere.

Og hvis du vil vide mere eller har glemt, hvad fx Odins ottebenede hest hedder, så er der ordforklaringer og et minileksikon med alle navne bag i bogen.

Til højtlæsning og selvlæsning fra 9 år.

Den 8. juni 793 overfaldt en flok vikinger klostret i Lindisfarne. Angrebet var det første af en lang række angreb, og de næste 250 år skulle råbet ”Vikingerne kommer” brede sig til hele Europa. Men vikingerne var andet end blodtørstige vildmænd. De var også handelsmænd og landmænd. I den jyske by Jelling står en stor runesten. Den er rejst af Harald Blåtand og fortæller at kongen havde gjort danerne kristne. I denne bog fortælles historien om vikingerne, deres samfund og kristendommens indtog.

Krigen i Afghanistan fortælles gennem interiews med soldater fra menige til generaler, deres kærester, koner, børn og forældre, men også med de dræbte soldaters koner og børn, forældre og søskende, og med læger og feltpræster.

I sommeren 2011 skrev Bjørn Bredal 23 artikler om Frankrig, der blev bragt i Politiken under Tour de France i juli måned. Med afsæt i aktuelle begivenheder, med cykelløbet som påskud og med et vist historisk perspektiv forsøgte Bredal treogtyve dage i træk at nuancere billedet af Frankrig og franskmænd. Ambitionen var i al uhøjtidelighed og sommerhumør at prøve klicheer af og udfordre nogle af de forestillinger, vi danske har om de franske. 

Det lykkedes til fulde, og nu har Bjørn Bredal på baggrund af artiklerne skrevet en skarp og meget underholdende lille bog om Frankrig og franskmændene, om fransk politik, kultur og levet liv, om forholdet til Europa og til resten af verden og ikke mindst om Frankrigs forhold til ”affærer” samt om danskernes misforhold til libertineri og luksus.

Allerede under besættelsen var Danmark i den amerikanske efterretningstjenestes søgelys: Danmarks geografiske beliggenhed kunne nemt give landet stor strategisk betydning, når krigen var slut. Amerikanerne ønskede derfor at være til stede, når freden brød ud!

Historikeren Peer Henrik Hansen beretter i denne bog om det dansk-amerikanske samarbejde inden den kolde krig for alvor satte ind. Efterretningstjenester, agenter og hemmelige kontakter var en del af dagligdagen i 1940’ernes Danmark. Overgangen fra besættelse til frihed var besværlig – og det var den ny verdensorden også.

Frygten for at blive besat af Sovjetunionen førte i midten af 1940’erne til, at danske politikere, efterretningstjenester og modstandskredse plejede tætte kontakter med den amerikanske efterretningstjeneste, som kunne redde danskerne.

Da yankee’erne kom til Danmark bygger på Peer Henrik Hansens meget roste afhandling af samme navn. Bogen tilføjer nyt og hidtil uudforsket land til vor viden om besættelsestiden og årene lige efter.