Søgeresultater: 122

Det er 25-året for Berlinmurens fald, og i de år er der sket et kolossalt skifte i vores forhold til Tyskland. Vi har simpelthen skiftet tyskerfobier ud med fascination! Lykke Friis forklarer begejstringen og deler sin fascination af landet med os i denne bog – og giver os baggrunden for det hele.

Danskere valfarter til Berlin for at nyde Tysklands hippe hovedstad. Danske tv-programmer hedder So ein ding og Normalerweize. Man går på cafeér med navne som Cafe Gefärhlich og Von Fressen. Og efter VM-finalen i sommer jublede også danskere ved Brandenburger Tor, da fodboldheltene blev hyldet efter sejren. Men hvad er forklaringen på, at vi ikke længere ligesom grisehandlerens Kvik trækker knurhårene til os, men i dag nærmest er blevet ”hunde efter Tyskland”?

Lykke Friis tager os i Hund efter Tyskland med på en rejse til Angela Merkels Tyskland. Som fast følgesvend gennem bogen har vi de markante tyske politikeres hunde, når Lykke Friis trækker tråde tilbage til de tidligere Tysklande under Bismarck, Hitler og den kolde krig. Fra Det delte Tyskland over Bonn-republikken og DDR til det genforenede Tyskland og Berliner-republikken – og til sidst fremad mod det Tyskland, der kommer efter Angela Merkel. Hvad er det for et Tyskland, som Danmark i dag grænser op til? Og hvilken rolle spiller det for os alle?

Hund efter Tyskland er hverken en lærebog eller en upartisk gennemgang af Tyskland fra Bismarck til Merkel, men Lykke Friis’ personlige fortælling om, hvad Tyskland er – for nogle, for alle, og også for hende som forsker, minister og privatperson. Tyskland er Friis´ andet hjemland, og hun håber, at noget af entusiasmen får flere til at interessere sig for landet. Når alt kommer til alt, er Tyskland det land, der har størst indflydelse på Danmarks økonomi og overordnede Europa-politik.

MAN KAN SAGTENS VÆRE BAGKLOG er den længe ventede erindringsbog af Preben Wilhjelm, en af de seneste halvtreds års mest markante politiske personligheder.

PW voksede op i Valby som søn af en enlig mor, efter at hans far, der sejlede som styrmand, var omkommet ved en ulykke, da PW var fem år gammel. Vi får fortællingen om en barndom og ungdom præget af ansvar og pligter og en tidlig sans for retfærdighed og sociale forskelle, som lagde grunden til det senere politiske engagement.

Preben Wilhjelm var mønsterbryder - han var den første i sin familie til at tage en studentereksamen, og senere uddannede han sig til fysiker. Han deltog aktivt i stiftelsen og ledelsen af Socialistisk Folkeparti og i sprængningen i 1967, der førte til dannelsen af Venstresocialisterne. PW var folketingsmedlem for VS i fire perioder frem til 1984.

Bogens hovedvægt ligger på folketingsårene, hvor PW hørte til de skarpeste og klareste debattører. Det var dog velkendt, at PW næsten konstant tilhørte et mindretal blandt de aktive i det meget urolige parti. I bogen beskriver han selv det sprudlende miljø omkring VS, der aldrig fik politisk magt - men stor indflydelse på opinionen i en årrække, der var præget af opbrud og voldsomme forandringer.

"I Mellemtiden var Rygtet om min Paagribelse ogsaa naaet til mit Hjem. En ældre Karl, som den Dag kørte Mælkevogn, og som i Almindelighed gik for at være Anmelder, kom hen til mine Forældre og min Søster og fortalte, at Vagten ved Grænsen havde fanget en Overløber, der lignede mig. Ganske fortvivlet spurgte mine Forældre, hvilken Straf jeg vilde faa. Han bliver sikkert skudt, svarede Karlen med et ondskabsfuldt Grin. Far og Mor var op mod de 70 og jeg var deres eneste Søn."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1941.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

Antony Beevor beskriver den menneskelige og militære tragedie mere levende, præcist og veldokumenteret end det nogensinde er set før. Dette er ikke blot historieskrivning - det er virkelighed, og man er med helt ude ved fronten.

Slaget om Stalingrad under 2. verdenskrig beskrives fra tyskernes første angreb i sensommeren 1942 til tilintetgørelsen af den 6. Tyske Armé og den tyske overgivelse i februar 1943. Beevor gør også rede for optakten: de tyske krigsforberedelser og lynkrigsoffensiven med Sovjetunionen sommeren 1941.

Sovjetunionen 1937: Danske Ellen og norske Adam bliver gift i Moskva, mens hundredtusinder af mennesker henrettes. En kold nytårsmorgen i den sovjetiske hovedstad kommer datteren Gerd til verden. Den samme datter som i dag sidder i sit lille gulstenshus og tænker tilbage på sine forældres fortid: Hvad lavede de egentlig i Moskva? Hvordan slap vi ud? Hvem var mine forældre, før jeg selv blev født?
 
ELLEN OG ADAM er en dokumentarisk fortælling om to skandinavers livsfarlige rejse ind i hjertet af 30’ernes Sovjetunionen. Det er en fortælling om politisk radikalisering, dobbeltbundede kufferter og unge menneskers bratte død. Det er en bog, der stiller spørgsmålet: Kan man tro så stærkt, at troen bliver mere virkelig end virkeligheden?

"I November 1915 blev jeg forflyttet fra Beklædningsdepotet i Bahrenfeld til 20. Fodartilleris Opfyldningsbataillon i Neubreisach i Elsas. Der havde jeg en lille Oplevelse. I Almindelighed vidste Elsas-Lothringerne intet om et Grænsespørgsmaal andetsteds i Lighed med deres. Men engang kom jeg ind til en gammel Kone, der handlede lidt. Vi kom i Snak om Grænsespørgsmaalet, og hun vidste god Besked, men til sidst sagde hun: "De er dansk, og jeg er fransk, men det maa vi hellere tie stille med."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1956.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

Nu fortæller Malala for første gang sin bemærkelsesværdige historie. 'JEG ER MALALA' er en inspirerende og gribende historie om en piges modige kamp og beslutning om ikke at lade sig intimidere af ekstremister. Efter skudattentatet og en nærmest mirakuløs overlevelse har Malala modtaget talrige priser. FN's generalsekretær har udnævnt 10. november til Malala Dag, og der er etableret en international Malala Fond, som skal støtte pigers uddannelse. Malala er modtager af Nobels Fredspris 2014.

Hovedmotivet i værket er eliternes opgør med det fælles bedste. Selvom ethvert menneske med blot almindelig forstand er klar over, at vi i dag lever i en skrøbelig verden med begrænsede muligheder, så er det stadigvæk grænseløshedens evangelium, der prækes, mens fællesskabsbevarende traditioner bekæmpes. I fremskridtets navn!

Nu skulle der ydes aktiv modstand mod den tyske besættelsesmagt. Det var den parole, der drev omkring 400 danskere i modstandsorganisationen BOPA til aktiv kamp mod den tyske besættelsesmagt.

Det startede med hjemmelavede brandbomber og endte med nogle af besættelsestidens mest slagkraftige og spektakulære sabotageaktioner. Sabotagen var især rettet mod store danske industrivirksomheder, der var underleverandører til den tyske krigsmaskine. Det var livsfarligt at være sabotør, og mange måtte betale den højeste pris. 40 BOPA-folk blev dræbt, og omkring 200 blev arresteret eller flygtede til Sverige.

Historikeren Andreas Skov baserer sig fremstilling på aktionsrapporter og udsagn fra mange af de personer, der tog aktiv del i sabotagehandlingerne. Det er dramatisk danmarkshistorie i øjenhøjde.

Om Andreas Skovs tidligere bog "Oprør" skrev Steffen Heiberg i Politiken: "...så spændende og medrivende, som var det en roman... Forfatterens styrke er, at han uden at gå på akkord med de videnskabelige normer formår at knytte begivenhederne sammen i et spændende og logisk handlingsforløb."

Andreas Skov (f.1970) er cand. mag. I historie og russisk fra Syddansk Universitet.

"Det var så min tur sammen med Anton Carstensen fra Engerheide. Det var jo et dansk navn, min kammerat havde, men snakke dansk kunne han ikke. Nå, men der sad vi nu på vor lyttepost i nattens mulm og mørke, stilheden bredte sig omkring os, alt var jo roligt på denne front — men i samme sekund skete det: Der faldt et skud i natten. Vi sad ved siden af hinanden, og skuddet ramte pletten hér, mens kuglen fløjtede mellem vore hoveder."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1970.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

I alt 78 danske statsborgere blev dømt til døden ved retsopgøret efter befrielsen. 46 af dem blev henrettet; 32 blev benådet. Men var der en god forklaring på, hvem der fik lov at leve, og hvem der blev skudt?

 

Det er spørgsmålet, Henning N. Larsen undersøger nøje for hver af de 32 personer, som blev benådet ved en kongelig resolution i årene 1947-51.

 

I praksis havde hverken kongen eller domstolene det sidste ord i sagerne. Den afgørelse lå hos justitsministrene i de skiftende regeringer, og var dermed underlagt de skiftende politiske holdninger til dødsstraffens genindførsel efter anden verdenskrig.

 

Benådningerne var stærkt kontroversielle i samtiden - og er det også i dag. Her var tale om personer; som var dømt for overlagte drab på uskyldige civile, mishandlinger med seksuelle undertoner og andre grusomheder. Men var der, når de følelsesmæssige aspekter sies fra, nogle fællestræk i de 32 sager? Eller var der tale om en vilkårlig praksis, når en af besættelsestidens massemordere den 5. februar 1960, som den sidste dømte fra retsopgøret, kunne forlade fængslet som en fri mand?

 

Bogen portrætterer de 32 benådede; og herudover er der sektioner med generel belysning af den meget ekstraordinære situation i dansk retshistorie plus statistisk materiale om landssvigerne.
                                                                                                  
 

Henning N. Larsen(f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom er autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden og er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Henning Larsen har tidligere skrevet Stikkeren – mord uden samvittighed(2010) og Modstanden – Valgene der skilte (2012).

Dorthe Emilie Røssell var seks år, da anden verdenskrig brød ud. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun Sct. Hansaften i 1944 af Gestapobødlen Ib Birkedal Hansen. Grædende spørger den lille pige, hvornår hun vil få sin far at se igen. Hvortil Birkedal svarer: Hvis han ikke er kommet tilbage inden for en time, har jeg stillet ham op ad en mur og skudt ham. "En enestående beretning." Berlingske Tidende 5 ***** "Oplagt til undervisning." Folkeskolen.