Søgeresultater: 54

Under anden verdenskrig var Bob Ramsing én blandt de mange danskere, der satte livet på spil i modstandsbevægelsens tjeneste. Det var langt fra alle, der overlevede at være med i den særligt aktive modstandsgruppe Holger Danske, hvilket giver Bob Ramsings fortælling en endnu større betydning. Han viser os en menig sabotørs hverdag, hans tanker og overvejelser, så vi så mange år senere kan blive mindet om de modige patrioter, der satte livet på spil i Danmarks og frihedens navn. Under Anden Verdenskrig blev Bob Ramsing elev på Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole, og senere blev han en del af den meget aktive sabotagegruppe Holger Danske. Efter krigen har Bob Ramsing udgivet flere bøger om Anden Verdenskrig og den danske modstandsbevægelses store og heltemodige arbejde mod den tyske besættelsesmagt.

Meget er i årenes løb skrevet om den danske modstandsbevægelse under besættelsen. Fælles for en stor del af litteraturen er, at den primært er skrevet af mænd og handler om mænd. Men ét emne er i høj grad stadig underbelyst, nemlig kvindernes rolle. Kvinderne stod primært for at udføre sekretærarbejde, kurerarbejde, indkvartering og madlavning - funktioner, der muliggjorde mændenes udøvende aktioner mod tyskerne. Med denne bog retter Nina Bisgaard blikket mod de mange kvinder, der var basen og forudsætningen for hele modstandsbevægelsen og synliggør deres rolle i historien.
Nina Bisgaard (f. 1948) er en dansk lektor og forfatter. Hun er uddannet cand.mag i historie, dansk og italiensk ved Københavns Universitet og arbejder som lektor i historie og italiensk på HF og VUC i København. Som forfatter står hun bag flere udgivelser om kvinders rolle i historien, herunder "Kvinder i modstandskampen" fra 1986. Hun har desuden været medforfatter på bøgerne "Kvinde kend din krop", "Med søsterlig hilsen" og "Kvinder og kvindebevægelse".

"Vi kender dem ikke. Under Besættelsen udgjorde de et hemmeligt broderskab. Bortset fra ganske få, som på den ene eller den anden måde har stukket hovederne frem, er de lige så anonyme som dengang anonymiteten var dødsens nødvendig. Naboen, vennen, arbejdskammeraten, kollegaen, nevøen, niecen, ja måske selv kone og børn vidste ikke, hvem de var. Og ved det ikke den dag i dag. Inden i sig smækkede de en skuffe i. Fem år af deres liv. For de allerfleste den mest afgørende epoke i deres tilværelse. De unge år, hvor indtryk er førstegangs og stærke, hvor idealer endnu er i behold, hvor verden fremstår sort/hvidt: sorte tysker, hvide allierede."

I 1980’erne udtalte elleve modstandsmænd sig eksklusivt til Ninka om de mest definerende år af deres liv i forbindelse med tv-serien "Modstand 1940-45" på TV2. Disse interviews er samlet i "Om lidt er de borte" – og borte er de virkelig, men det arbejde, de udførte under krigen, vil aldrig blive glemt takket være denne bog. Anne Wolden-Ræthinge, også kendt som Ninka (1929-2016) var en dansk journalist og forfatter, der blandt andet udmærkede sig ved sine dybdegående portrætter og interviews af alt fra revykonger til royale, skuespillere til erhvervsfolk. I 1974 vandt Ninka den hæderkronede Cavlingpris for sine mange interviews.

Året er 1945 og foråret er godt på vej. I april får to søskende kontakt til en modstandsgruppe, og på helt tæt hold oplever de glæden og lettelsen, da befrielsen omsider er en realitet den 4. maj, og tyskerne efterfølgende begynder at trække sig tilbage. Ole E. Christiansens historiske bogserie "Historien om et sted" er en serie bestående af 10 bind. Hvert af seriens bind dykker ned i en spændende historisk periode og fortæller en historie fra netop denne tid. Serien kommer blandt andet omkring jernalderen, pesten, industrialiseringen og anden verdenskrig. Den danske forfatter Ole E. Christiansen (f. 1935) er uddannet lærer og har arbejdet som både lærer og skolebibliotekar. I 1964 udgav han sin første faglitterære bog under titlen "Rummet og stjernerne" om astronomi for børn, og i 1976 fik Christiansen sin romandebut med bogen "Slaven Ajan", som han selv illustrerede. I 1979 modtog han Danmarks Skolebibliotekarforenings børnebogspris, og netop børnebøgerne har igennem hele Christiansens forfatterskab været i centrum. Det er blandt andet kommet til udtryk med bøgerne "Skjolds mærkelige rejse" (1998) og den todelte serie "Heksen fra Orini" (1984).

Det er kommet adskillige bøger om Danmarks frihedskamp. Denne bog er ikke som de andre. Det er bogen om kromanden og nogle bønder og håndværkere i Hvidsted, som dannede Hvidsten-Gruppen, hvoraf tyskerne skød de otte. Det er bogen om det største drama i Danmarks kamp mod besættelsesmagten.

Axel Holm har fortalt denne historie med den ro og det lune, som karakteriserede Hvidsten-folkene, men også med den spænding, kampen gav. Vi lærer nogle ualmindelige danskere at kende, elskere af livet, modige i døden.

Forfatteren har løftet beretningen op på et plan, så den er mere end Hvidsten. Den er i sammentrængt form forudsætningen for og forløbet af den danske modstandsbevægelse.

Bogen slutter med offentliggørelsen af de henrettedes sidste breve - meget gribende dokumenter.

Hvidsten-Gruppen spillede en afgørende rolle under den danske modstandskamp. Gruppen opererede fra 1942-44, indtil den blev afsløret og taget af tyskerne.

Axel Holms bog om Hvidsten Gruppen står som en af de stærkeste fortællinger om modstandskampen i Danmark. Den udkom første gang i november 1945, og blev i løbet af det første år trykt i over 30.000 eksemplarer.

Harald Sandbæk var på mange måder en noget utraditionel præst. Under den tyske besættelse var han med i den danske modstandsbevægelse og var blandt andet med til at sprænge jernbaner i luften. Efter krigen arbejdede han desuden for at hjælpe de mange tyske flygtninge.

I erindringsbogen "Præst, sabotør, flygtningearbejder" ser Sandbæk tilbage på et langt og spændende liv. Harald Sandbæk (1904-1986) var dansk sognepræst og modstandsmand. Under besættelsen deltog han aktivt i modstandsbevægelsen, og i efteråret 1944 blev han anholdt og tortureret af Gestapo. Harald Sandbæk var Ridder af Dannebrog.

Historiker Aage Trommers doktorafhandling om jernbanesabotagens militære betydning under 2.verdenskrig i Danmark.

Historisk set har jødedom og kristendom haft et konfliktfyldt forhold til hinanden. Biskop over Københavns Stift (1934-1960) Hans Fuglsang-Damgaard (1890-1979) skulle blive afgørende for en ny forbrødring mellem de to kirkesamfund efter Anden Verdenskrig.

"Således som Operationsbefaling nr. 1 var formuleret, var det klart for enhver militær befalingsmodtager, at jernbanesabotagen nu var indplaceret i en større strategisk sammenhæng, nemlig invasionen i Normandiet, og at forsinkelsen af tyske troppeforskydninger var hovedopgaven. Det var det, som det drejede sig om for det jyske sabotagearbejde."

Med udgangspunkt i en lang række udtalelser fra tidligere modstandsfolk og et væld af dokumenter fra statens arkiver beskriver historiker Aage Trommer modstandsbevægelsens vigtige og alsidige arbejde i Syd- og Sønderjylland under besættelsen. Aage Trommer (1930-2015) var en dansk historiker og dr. phil. Aage Trommer gjorde sig særlig bemærket med din disputats fra 1971 om jernbanesprængningerne under den tyske besættelse af Danmark – noget, som skabte stor debat i samtiden. I løbet af sin karriere arbejdede han både som gymnasielærer og universitetslektor, inden han i 1974 indtog stillingen som rektor for Odense Universitet (nuværende Syddansk Universitet), hvor han blev indtil 1983.nnAage Trommer blev slået til Ridder af Dannebrog i 1989 og modtog også Den Islandske Falkeorden. Han arbejdede efter sin afgang fra universitet i flere bestyrelser og var desuden tilknyttet Center for Koldkrigsstudier frem til sin pension i 2000.

Modstandskampens børn fortæller den dramatiske historie om en samling danske familier i krig, flettet sammen af stem­mer fra to generationer. Bogen handler om ni tapre unge mænd og kvinder, der traf et valg, da nazisterne besatte Danmark i 1940: De gik til kamp, og betalte prisen. Otte af dem blev taget af tyskerne og deporteret til tugthuse eller koncentrationslejre i Tyskland. En nåede at flygte til Sverige. Bogen handler også om deres børn, om generationen efter, om ni mænd og kvinder, der voksede op i krigens skygge og betalte en anden pris. Børn, hvis forældre nok var helte, men som også var traumatiserede af krigen, både af selve modstandskampen og af det tyske fangenskab. En af konsekvenserne var, at selvom familierne på overfladen var velfungerende og normale, så lå disharmonien og traumerne og lurede lige nedenunder. Der var tabuer, som blev mødt med rungende tavshed eller pludselige uforklarlige raseriudbrud. Modstandskampens børn tager afsæt i forældrenes breve, dagbøger og erindringer fra besættelsen, og i interviews med og tekster fra deres døtre og sønner. Resultatet er en fortæl­ling om krig og fred, om mod og svigt, om traumer, der går i arv, og om de følger krigen fik for frihedskæmperne selv og ikke mindst for deres børn, som voksede op med de ulykkeli­ge konsekvenser af et valg, de ikke havde haft indflydelse på. Det er samtidig en beretning om forståelse og tilgivelse, og om at komme overens med, hvem man er, og hvor man kommer fra. De ni voksne børn, der medvirker i bogen, er: Steen Klitgård Povlsen, Jytte Windel Kahr, Annette Holtze, Lise Baastrup, Ester Christiansen, Kjeld Malthe-Bruun, Mariann de Lorenzi, Tonny Bartram og Ulla Lunn.

Valgene der skilte. Om besættelsestidens kampe. Formålet med bogen er at sætte nyt lys på det sønderjyske modstandsarbejde og herigennem også at rette spottet mod de grupper, der helt eller delvist misbilligede frihedskampens værdier. En sådan beskrivelse af de modstandere, som modstandsbevægelsen i Sønderjylland kæmpede imod, kan risikere at efterlade det indtryk, at der stort set ikke var nogen, der sympatiserede med frihedskampen. Det ville imidlertid langt fra være i overensstemmelse med virkeligheden. Opbakningen i den sønderjyske befolkning var lige så stor som andre steder, når den hjemmetyske del af befolkningen lades ude af betragtning, idet disse i sagens natur ikke kunne sympatisere med ønsket om at få tyskerne sendt syd for grænsen.

"Kommunist under besættelsen" er den tidligere ledende kommunist Børge Houmanns egen beretning om årene som modstandsmand under besættelsen, hvor han blandt andet var organisator af den illegale presse og Danmarks Frihedsråd. Børge Houmann (1902-1994) var dansk forfatter, redaktør, modstandsmand, folketingsmedlem og kommunist. Under besættelsen var han en ledende kraft i organiseringen af den illegale presse, herunder Frit Danmark. Samtidig var han politisk leder af sabotagegruppen BOPA og repræsenterede Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) i Frihedsrådet.