Søgeresultater: 10

I 35 historier fortæller James Price og Søren Ryge Petersen hver især om deres livs måltider. Om alt fra barndommens mad, om at spise i marken, om smørrebrød, om møder med andre madkulturer og om kulinariske oplevelser fra deres professionelle liv. De to samlinger af meget forskellige fortællinger bliver dermed også et billede på maden og måltidets regionale forskelle, historie og udvikling i Danmark. "I ugerne inden ferierne kogte min mor svinekød i lange baner. Det blev bragt om til købmanden i store gryder, for han havde et apparat, der kunne lave konserves. Alt kødet blev puttet i blikdåser og kom igennem et monstrum, der satte låg på, hvorpå vi cyklede hjem med kasser fulde af de fineste, skinnende konservesdåser uden etiket. De blev lagt i folkevognen under reservehjulet og taget frem, når vi skulle have frikadeller i Milano eller kødrand i Marseille". Søren Ryge Petersen om maden på barndommens campingture. "Når vi ikke spiste på hotellet, var der selvfølgelig masser af andre skønne restauranter. Og der opdagede jeg en af mine livretter: Scampi fritti. Det var jomfruhummerhaler, som først blev vendt i en beignetdej og siden friteret, til de var lysebrune og sprøde. De blev serveret med en tartarsauce og citron til at dryppe med. En rimelig ekstravagant ret, men jeg elskede den så højt, at det lykkedes mig at overbevise far og mor om, at det stort set var det eneste i verden, jeg havde lyst til at spise." James Price om en rejse til Venedig i barndommen.

Som sommelier på Restaurant Noma har jeg fået lov at være med på Nomas fantastiske rejse fra udskældt ’sæl-pizzeria’ til en af verdens mest indflydelsesrie og anerkendte restauranter. Vin har spillet en stor rolle for mig, også inden jeg startede på Noma, og efter i alle de år dag efter dag ihærdigt at have fyldt vin i min mund, er det blevet tid for mig endnu en gang at åbne munden – men denne gang for at lade mine tanker flyde ud. De i mine øjne så fortræffelige vine skænker jo en glæde og en livslyst, som fylder en med en energi, man gerne deler ud af. Mit mål er at formidle de erfaringer, jeg har fået gennem mit arbejde med at fortolke Renés mad i vin – eller i det mindste at vise en vej frem i vinens verden, som passer til hele tankesættet bag Nomas køkken. Det er både historien om mit liv med vin og historien om Noma overført til vin.

Pontus Elofsson, født 1970 og opvokset ved Sveriges vestkyst. Ændrede i en alder af 26 efter studier ved Lunds Universitet kurs mod som-melierfaget og arbejdede på flere øbenhavnske toprestauranter, bl.a. Pierre André, Krogs Fiske-restaurant og Era Ora, inden han i 2004 blev sommelier på Noma. Har sideløbende hermed nu fokus på at importere naturvin til sit fædreland.

"Hvad er det, du har på halsen, skat?" Det er Rikke Nielsens kæreste, der spørger. Den tidligere håndboldlandsholdsspiller står foran en voldgiftssag mod sin gamle klub, Aalborg DH. Hun er gravid og i gang med at planlægge bryllup. Så knuden har bare ikke at være noget. Det er den heller ikke – i første omgang. Men lægerne tager fejl, og Rikke Nielsen får konstateret kræft. Og ikke nok med det: Den lille pige, hun føder, viser sig at have Downs syndrom. I Til sidste fløjt fortæller Rikke Nielsen sin barske, men livsbekræftende historie om at blive kræftsyg – og at vinde over kræften. Og om tilværelsen med datteren Magda med Downs syndrom. Om det, der lignede livets største nedtur, men endte som et sandt mirakel. Hun fortæller også om håndboldkarrieren: tiden på landsholdet i slipstrømmen på „guldpigerne“ og de vilde år i håndboldligaen, hvor alting boomede, og pengemændene gjorde deres indtog. I Aalborg DH i skikkelse af Ole Bach Jensen, der skaffede store stjerner, gøgl og en „sprællemand“ ved navn Dalmose til byen. Håndboldeventyret i 00’erne endte brat. Også for „Fr. Aalborg DH“, der efter et år som udlandsprof i Tyskland, vendte hjem til hjerteklubben og for alvor fik håndboldverdenens grimme bagside at føle. Til sidste fløjt er en personlig beretning om at tage ved lære af livet, når det ser sortest ud, og en sjælden bog om dansk kvindehåndbold set indefra.

43 år er den gennemsnitlige alder for, hvornår en kok brænder ud og trækker sig tilbage. Thomas Rode Andersen er 43, og køkkenchefen på restaurant Kong Hans Kælder har allerede haft 25 års jubilæum i en af Danmarks hårdeste brancher. Og han er der endnu.

I " Jeg er Zlatan Ibrahimovic" fortæller Zlatan med egne ord om en barsk opvækst i Rosengård-kvarteret uden for Malmø. Om fædrene fra de fine dele af byen, der forsøger at få ham smidt ud af Malmö FF. Om kampen for at nå toppen af international fodbold. Fra den første hårde tid i Ajax, skiftet til Juventus, succesen i Italien og skandalen, der var ved at koste ham karrieren. Han fortæller om Inter og sejrene, om Mourinho, målene og de store stjerner. Han fortæller om kærligheden til Helena og børnene. Om livet uden for projektørlyset. Og så afslører han for første gang, hvad der skete med Pep Guardiola i Barcelona.

I Zlatans selvbiografi, fortalt til forfatteren David Lagercrantz, kommer vi bag facaderne i de store klubber og får et sjældent indblik i den absolutte topfodbold. For første gang får vi hele historien om Zlatan Ibrahimovic - hans egen historie.

”Jeg kørte i korte bukser og kortærmet trøje. Sneen havde lagt sig, så man kunne næsten ikke se, hvor vejen gik. Et godt stykke nede ad nedkørslen stoppede jeg. En tilskuer forbarmede sig over mig og gav mig sin frakke. Jeg kørte resten af vejen ned til målet iført en lang, ulden overfrakke, forfrossen og helt færdig.” Rolf Sørensen om en af de mest dramatiske etaper i nyere cykelsport. Fra passagen over Passo di Gavia på 14. etape i Rolfs debut i Giro d’Italia i 1988. ”Det handler om selve gentagelsen. At man kommer tilbage til det samme terræn. Det er de samme løb, de samme historier, der bliver fortalt, og de samme præstationer, rytterne måler sig med og kører mod, men de er også med til at føje nogle nye til.” Jørgen Leth om det specielle stof, cykelsporten er gjort af. NB. Af rettighedsmæssige årsager er antallet af billeder reduceret i forhold til den tilsvarende trykte udgave.

"Jeg giver Mladen en ordentlig stempling senere på sæsonen, hvor jeg rammer ham med mine stålknopper, så han må udgå fra træningen. Da det sker, er det eneste, som ærgrer mig, at den ikke er så demonstrativ og eftertrykkelig, at han forstår, at det er payback for de brækkede ribben tidligere på sæsonen."

Søren Larsen tager turen som professionel fodboldspiller fra barndomsklubben Køge over Brøndby og videre ud i Europa med millionkontrakter hos klubber som Schalke 04, Toulouse og Feyenoord. Hans karriere tegner lys, men det går efterhånden op for ham, hvor ondt et spil professionel fodbold kan være både på og uden for banen. Trods en endeløs række af skader, uheld og modvillige trænere formår Søren næsten hele vejen at holde modet oppe. Han nægter at give op, træner med sig selv og inddrager mere eller mindre skøre behandlingsmetoder for at blive sine skader kvit.

Søren Larsen fortæller også om, hvordan landsholdet har været et holdepunkt for ham, når alt andet er gået galt – når han har været bænket, har han stædigt trænet videre for at være klar, når Morten Olsen ringer og indkalder ham til landsholdet. KAMPEN er en ærlig beretning fra et liv i fodboldens tjeneste på godt og ondt.

"Jeg fik anvist et værelse, der vendte ud mod parkeringspladsen; Lance fik sit eget værelse ved siden af. Læg dig på sengen, rul ærmet op, ræk mig armen. Slap af. Dr. Moral anbragte en tom blodtransfusionspose på et hvidt håndklæde på gulvet nær sengen og vaskede indersiden af mit albueled med en klud fugtet med sprit. Så kom nålen frem. Jeg havde set nåle mange gange, men denne nål var gigantisk. Den var forbundet med en sprøjte, som igen stod i forbindelse med en gennemsigtig slange, der førte ned til den tomme pose. På slangen sad et lille gevind, så man kunne styre blodstrømmen. Jeg kiggede bort og mærkede nålen trænge ind. Da jeg vendte hovedet, kunne jeg se, hvordan blodet i en jævn strøm løb ned i posen på gulvet. Det tog et sted mellem femten og tyve minutter at fylde poserne. Poserne svulmede, indtil vægten viste, at de var klar: 500 milliliter. Derpå blev nålen trukket ud. Et stykke vat blev presset mod armen. Poserne blev lukket og udstyret med navn og label, hvorpå de blev lagt i den blå køleboks. Dr. Moral og Pepe tog af sted. De sagde ikke, hvor de skulle hen, men vi regnede med, at de skulle over på klinikken i Valencia, hvor poserne blev opbevaret, indtil vi skulle bruge dem tre uger senere under Touren.”

Peter Gade har levet hele sit liv som elitesportsmand. Uendelige træningstimer og ugentlige rejser ud i verden har haft ét eneste mål: At præstere det ypperste og blive en vinder. For i eliteidræt har vinderen altid ret, og kun sejre kan retfærdiggøre de afsavn, som det koster at blive på toppen.

Danmarks bedste badmintonspiller gennem 15 år fortæller om sine mange kampe med sig selv og andre – på og uden for banen. Det er historien om et menneske med en ukuelig vilje og en insisterende, men samtidig skrøbelig tro på sig selv. Et menneske, der har kæmpet for at finde sig selv og sit ståsted i en sort/hvid verden. Ved OL i London optrådte Peter Gade for sidste gang på den helt store scene. Han vandt aldrig VM eller OL. Er han så en vinder? Og kan man alligevel have ret?

"Badmintonspilleren Peter Gade reflekterer tankevækkende over tilværelsen som elitesportsmand."
- Politiken

Der er stort set ingen, der kender ham i dag, men hans livshistorie er fantastisk: Han stak til søs i konfirmationsalderen, gik i land i San Francisco i 1874 og gravede de næste år efter guld og sølv i det vilde vesten. Tyve år senere mente han at have opdaget de sagnomspundne Kong Salomons miner i Afrika, og han blev under den store guldfeber i Klondike en af de allerstørste minebesiddere. Efter at have gravet efter guld i fire verdensdele vendte han i 1910 hjem til Danmark som en yderst velhavende mand.

I Guldgraveren fortæller Jesper Bosse Jønsson og Michael Helt Knudsen den utrolige historie om Robert Andersen (1851-1945) – den store danske guldgraver og eventyrer.