Søgeresultater: 12

"Grisen. En kulturhistorisk og gastronomisk fortælling" er en kristik gennemgang af, hvordan samspillet mellem råvarer, teknologi, tradition og forbrug har præget vores kulinariske og nationale historie. At tage på rejsen med grisen er at undersøge den fortid og nutid, som den danske madkultur består af, så vi i fremtiden forhåbentlig kan forbedre dens forudsætninger. Grisen er langt bedre end sit rygte og fortjener at blive behandlet som menneskets bedste ven, lyder forfatterens opfordring.

Bjarne Nielsen Brovst biografi om H.C Andersen (1805-1875) omhandler den danske forfatters liv, oplevelser og ikke mindst hans litterære bidrag til julelitteraturen. I løbet af bogen kommer Brovst endvidere ind på en række andre prominente forfattere fra guldalderen, blandt andet Grundtvig og Oehlenschlæger. Bogen er opbygget som en kronologisk gennemgang af julen igennem de 70 år, som udgjorde H.C. Andersens levetid.

Hvad er det, tennis kan? Hvorfor betyder tennis så meget for så mange? Hvad sker der med os, når vi ser eller dyrker tennis? I denne bog udfolder Anders Haahr Rasmussen sportens indre væsen og popularitet. Han fortæller levende og personligt om, hvordan og hvorfor tennis har gjort et uimodståeligt indtryk. Tennisspillere kommer fra hele verden og alle samfundslag, har alle slags kroppe og køn, og denne mangfoldighed forstørrer sporten til en fortælling, der afspejler samfundet og bliver til en metafor for selve livet. Om tennis er kulturhistoriske og litterære essays, som gør læseren klogere på tennis som betydningsfuldt fænomen. Det er historien om sportens spæde år. Om hvor vi står nu. Og hvad vi kan forvente os af fremtiden.

Skomagere, skoledrenge og snarrådige degne stormede mod bådene. Overalt gik rygtet – silden var kommet! Siden middelalderen var silden strømmet til gydepladser i danske farvande og ofte i så tykke stimer, at de kunne skovles direkte fra overfladen. Den fede fisk blev Nordens sølv, for både pave og pøbel slubrede salte sild i sig på årets fastedage. Eksporteventyret forvandlede Limfjordens ukendte flækker til hovedrige købstæder, og i 1703 kvitterede en kvotekonge i Nibe med et nyt kirkeskib – en model af en sildebåd. I 1820’erne endte det vilde sildeboom brat, da havet gennembrød klitterne ved Nordsøen og sendte mindre sildevenligt vand ind i fjorden. I dag er silden henvist til højtidsbordet, hvor vi samles som sild i en tønde.

Siden den første danske pølsevogn åbnede i 1921, har de små vogne stillet den lille sult hos danskere landet over. Selvom pølsevognen bogstavelig talt kan køres bort, er den stadig en fast del af bybilledet til glæde for de mange lokale og til stor morskab for flere turister, der trækker på smilebåndet over, at danskerne har bygget en vogn rundt om pølsemanden.

Allan Mylius Thomsen fortæller historien om pølsevognen og dens plads i danskernes hjerter. Bogen er spækket med anekdoter og beskrivelser af pølsevognens udvikling gennem det tyvende århundrede. Samtidig spørger forfatteren, om pølsevognen er under pres fra de nye udenlandske fastfoodrestauranter, og om den stadig vil være en del af gadebilledet i fremtiden. Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Hvad er det, cykling kan? Hvorfor betyder cykelsporten så meget for så mange? Hvad er det, der sker i os, når vi ser eller dyrker cykling? I denne bog udfolder Tonny Vorm sportens indre væsen og popularitet. Han fortæller levende og personligt om, hvordan og hvorfor især landevejscykling har gjort et uimodståeligt indtryk. Det er på landevejen, at cykelsporten er virkelig interessant og forstørres til en fortælling, der afspejler samfundet og belyser politiske, sociale og kulturelle spændinger. Om cykling er kulturhistoriske og litterære essays, som gør læseren klogere på cykelsporten som betydningsfuldt fænomen. Det er historien om sportens spæde år. Om hvor vi står nu. Og hvad vi kan forvente os af fremtiden.

Mennesket har festet så langt tilbage i historien, øjet rækker. Overalt i verden er festen omdrejningspunkt for familien, landsbyen, arbejdspladsen eller folket. Faktisk i alle de sociale sammenhænge, der gør os til mennesker. For festerne binder os sammen. Fester bryder hverdagsrytmen, og rituelle, højtidelige eller muntre handlinger erstatter dagligdagen. Der er religiøse højtider, politiske fester, årstidsbestemte gilder eller fejringer af vigtige begivenheder som fx bryllupper. Ofte med mad og drikke i rigelige mængder og gerne med musik, sang eller dans. Bogen fejrer festen til alle tider og i alle dens afskygninger. Fra stenalderens jægere og samlere til fastelavn på Amager, og fra de dødes fest i Mexico til fest for vinguden Dionysos i oldtidens Grækenland. Bogen er skrevet af arkæologer, antropologer, etnologer og historikere – det hele samlet af arkæologen Ditlev L. Mahler og etnologen Elisabeth Colding. Bogens afsluttende essay om nutidens danske fest er skrevet af antropologen Anne Knudsen, tidligere chefredaktør ved Weekendavisen.

Idrætten er i næsten alle henseender den mest omfangsrige del af dansk kulturliv. Den er langt den største modtager af offentlige midler. Den aktiverer en større del af befolkningen end nogen anden kulturel aktivitet. Den tilskrives uvurderlige kvaliteter for befolkningens identitetsfornemmelse og sammenhold. Den præger sprog og opdragelse og tilbyder legende udfoldelse, målrettet præstation, jagten på sundhed og fascinerende medieoplevelser. Alligevel bliver kulturpolitikkens mål og principper alt for ofte tilsidesat, når idrætten gøres til genstand for politiske overvejelser og beslutninger. Dansk idrætspolitik fortæller idrætspolitikkens historie, siden Kulturministeriet begyndte at forholde sig til idrætten i starten af 1970’erne. Perioden har været fuld af spændinger mellem den politiske respekt for idrætsorganisationernes selvstændige forvaltning af de statslige tilskud og skiftende kulturministres forsøg på at få direkte indflydelse på midlernes anvendelse. Forfatterne har været aktive medspillere i udviklingen. De går bag kulisserne og beskriver konflikter og magtkampe, når staten har blandet sig i for eksempel den frivillige sektor, eliteidrættens vilkår, breddeidrættens udviklingsmuligheder, anvendelsen af de statslige tilskud samt bekæmpelsen af doping.

Hvad er det, fodbolden kan? Hvorfor betyder spillet så meget for så mange? Og hvad er det, der sker i os, når vi ser eller spiller fodbold? I denne bog udfolder Asker Hedegaard Boye fodboldens indre væsen og popularitet. Han fortæller levende og personligt om, hvordan og hvorfor sporten vedbliver med at gøre et uimodståeligt indtryk. Det gamle spil har en evne til at gøre livet både større og mindre, perspektivrigt og banalt på én og samme tid. På en måde betyder fodbolden ingenting, og på en måde kan den få al betydning i verden. Om fodbold består af kulturhistoriske og litterære essays, der gør læseren klogere på fodbold som betydningsfuldt fænomen. Det er historien om sportens spæde år. Om hvor vi står nu, og om hvad vi måske kan forvente os af fremtiden.

I Biavlens kulturhistorie i Danmark fortæller museumsinspektør Peter Bavnshøj om danske biavlere fra oldtiden til i dag. Fra de første bistader i hule træstammer til nutidens opmærksomhed på vilde bier, sprøjtemidler og bæredygtighed. Bogen er den første udgivelse om biavlens udvikling i Danmark og portrætterer både professionelle biavlere og fritidsavlere. Honning er stadig det primære produkt, men bivoksen som man engang brugte til vokslys og til bronzestøbernes produktion af kirkeklokker, benyttes i dag også i alt fra kosmetik til overtræk til granater og moderne jagerfly.

I 24 afsnit fortæller historiker Torben Svendrup levende om, hvordan vor tids jul har rod i farvestrålende og forskelligartede middelalderskikke fra både kirken og hverdagslivet. Tråden føres op til nutiden via den borgerlige, romantiske julefejring i familiens skød med rod i 1800-tallet. Nyt i vores tid er bæredygtig jul med genbrugsjuletræer og vegetarmenu i nogle hjem.

BODEGA BLUES er en kærlig, humoristisk hyldest til et stenbroleben, der er ved at forsvinde i de store danske byer på grund af ’Udviklingen’. En hyldest til det tolerante fællesskab på tværs af sociale og kulturelle skel, der endnu trives på de knejper, hvor der er plads til røg, druk og røverhistorier. Og en hyldest til et stykke ægte Udkantsdanmark midt i hovedstaden – befolket af skøre, skæve, skønne originaler som dem, Kim Larsen, John Mogensen og Osvald Helmuth sang om …