Søgeresultater: 7

"Grisen. En kulturhistorisk og gastronomisk fortælling" er en kristik gennemgang af, hvordan samspillet mellem råvarer, teknologi, tradition og forbrug har præget vores kulinariske og nationale historie. At tage på rejsen med grisen er at undersøge den fortid og nutid, som den danske madkultur består af, så vi i fremtiden forhåbentlig kan forbedre dens forudsætninger. Grisen er langt bedre end sit rygte og fortjener at blive behandlet som menneskets bedste ven, lyder forfatterens opfordring.

”Det er ikk’ så ringe endda”. Sådan udbrød Gunnar overrasket til Minna i berømte reklamer i 1990’erne, når hun lavede fiskeretter uden ben. Men danskerne har svært ved at sætte rødtunge, knurhane og andet godt fra havet på bordet. Både før og efter den store fiskeriudstilling i 1912, hvor erhvervet første gang var ude med snøren og ville anerkendes. Større motorer og ny køleteknologi gav større fangster og frisk fisk hver dag – uafhængig af årstiden. Men dengang som nu er problemet det samme. Folk vil ikke spise fisk to gange om ugen. I dag holder flere drømmen om den lyseblå kutter og de sunde fisk i live, selv om fiskeriet også er fanget i et net af politisk kontrol, kvotekonger og klimaændringer.

Ny bog fortæller historier fra den danske spilbranche og ser på dens aktuelle status

"Når man tænker tilbage, dukker en overvældende erindringsstrøm frem i bevidstheden. Alt det oplevede, iagttagne og påhørte påkalder sig opmærksomhed og bliver mærkværdigt nærværende. I dette tilfælde blev det til en fortælling om en bondekultur og folkelighed, som var aktiv og levende virkelighed helt til omkring 1960‘erne.

Mange vil måske nikke genkendende, og forhåbentlig kan fortællingen afspejle generelle og almene kvaliteter og værdier i den verden, der var engang."



Johannes Stræde fører os tilbage til den første halvdel af 1900-tallet og beskriver det danske samfund og den danske folkesjæl. Han trækker både på sine egne minder og på historiske kilder samt sine mange oplevelser fra tiden som højskoleforstander. Johannes Stræde (1920-2018) var en dansk forfatter, højskoleforstander og grundtvigianer. I løbet af sit liv arbejdede Johannes Stræde blandt andet som kommunalchef i den daværende Rosenholm Kommune på Djursland og som våbenmester. I løbet af sit liv udgav han et væld af bøger om billedkunst, lokalhistorie og kultur.

Helt frem til anden verdenskrigs slutning var bøndernes liv i Danmark karakteriseret ved en samhørighed mellem menneskene, arbejdet, årsrytmen og naturen – en gensidighed som det moderne produktionslandbrug har mistet en hel del af.

I "Årets gang – Livets sang" beskriver Johannes Stræde i erindringsglimt livet på landet, som det formede sig frem til 1950‘erne. Johannes Stræde (1920-2018) var en dansk forfatter, højskoleforstander og grundtvigianer. I løbet af sit liv arbejdede han blandt andet som kommunalchef i den daværende Rosenholm Kommune på Djursland og som våbenmester. Johannes Stræde udgav et væld af bøger om billedkunst, lokalhistorie og kultur.

For 30 år siden var Europas herrefodbold martret af vold og tragedie. Fodbolden var blevet synonym med grove tacklinger og tilskueruroligheder, der kulminerede med stadiontragedierne på Heysel og Hillsborough. Det stod så slemt til, at Margaret Thatchers britiske regering overvejede af indstille den professionelle fodbold. Det skete ikke, i stedet voksede en ny sport ud af ruinerne. Klubfodbolden blev rigere, dyrere, smukkere, renere, mere højlydt og global, men også mere ulige og forudsigelig. Spillets forvandling er historien om tre årtier, der ændrede fodbolden for altid. Om idéernes kamp og om nøglepersoner som Van Gaal, Mourinho, Guardiola, Wenger, Xavi, Messi, Ronaldo, Bosman, Murdoch og Abramovitj, om Premier Leagues og Champions Leagues fødsel og sejrsgang. Og om hvorfor fodboldstøvler ikke længere er sorte.

Over skyerne er luften iskold, og der er kun én vej: Op ad klippevæggen med det yderste af neglene. Op på allerøverste tinde som den første, den mest dristige eller den, der kan bringe ny viden om planter, is og atmosfære med sig hjem. Sådan har britiske gentlemen, tyske nationalister og schweiziske guider tænkt gennem århundreder. Bjergbestigning i Alperne fortæller om det videbegær og vovemod, der drev dem mod toppen, og de prøvelser, de stod igennem. Bogen gennemgår en række højdepunkter i erobringen af Europas mest berømte bjergkæde, fra den første bestigning af Mont Blanc i 1786 til overvindelsen af Alpernes sidste store udfordring, Eigers nordside, i 1938. I samme periode blev enevældige konger omstyrtet, og hverdagslivet revolutioneret af industrialisering og oplysningstid. Det ændrede vores opfattelse af naturen og bjergene, og det satte gang i en spirende turisme, der gjorde det muligt at undslippe civilisationen for en stund. Med små skridt forandrede nogle få, epokegørende klatrepionerer bjergbestigning fra at være et videnskabeligt erobringstogt til at være en lystbetonet sport.