Søgeresultater: 4

Helt frem til anden verdenskrigs slutning var bøndernes liv i Danmark karakteriseret ved en samhørighed mellem menneskene, arbejdet, årsrytmen og naturen – en gensidighed som det moderne produktionslandbrug har mistet en hel del af.

I "Årets gang – Livets sang" beskriver Johannes Stræde i erindringsglimt livet på landet, som det formede sig frem til 1950‘erne. Johannes Stræde (1920-2018) var en dansk forfatter, højskoleforstander og grundtvigianer. I løbet af sit liv arbejdede han blandt andet som kommunalchef i den daværende Rosenholm Kommune på Djursland og som våbenmester. Johannes Stræde udgav et væld af bøger om billedkunst, lokalhistorie og kultur.

"Når man tænker tilbage, dukker en overvældende erindringsstrøm frem i bevidstheden. Alt det oplevede, iagttagne og påhørte påkalder sig opmærksomhed og bliver mærkværdigt nærværende. I dette tilfælde blev det til en fortælling om en bondekultur og folkelighed, som var aktiv og levende virkelighed helt til omkring 1960‘erne.

Mange vil måske nikke genkendende, og forhåbentlig kan fortællingen afspejle generelle og almene kvaliteter og værdier i den verden, der var engang."



Johannes Stræde fører os tilbage til den første halvdel af 1900-tallet og beskriver det danske samfund og den danske folkesjæl. Han trækker både på sine egne minder og på historiske kilder samt sine mange oplevelser fra tiden som højskoleforstander. Johannes Stræde (1920-2018) var en dansk forfatter, højskoleforstander og grundtvigianer. I løbet af sit liv arbejdede Johannes Stræde blandt andet som kommunalchef i den daværende Rosenholm Kommune på Djursland og som våbenmester. I løbet af sit liv udgav han et væld af bøger om billedkunst, lokalhistorie og kultur.

Kød er ikke længere en selvfølgelig del af maden men et debatemne. Dyrevelfærd klima økonomi miljø og sundhed er blot nogle af de områder hvor kødet dukker op i disse år. Fra at være et eftertragtet og i sig selv uproblematisk element i den daglige kost er kødspisning både i Danmark og mange andre lande i de seneste årtier gradvist blevet et spørgsmål der skal tages bevidst stilling til. Tendensen synes i hvert fald i nogle samfundsgrupper at være at man ikke længere blot naturligvis spiser kød men beslutter sig for at være eller ikke at være kødspiser eller for kun at være kødspiser på visse betingelser.

Ofte er kødgryden nok fortsat et samlingspunkt men den er også udgangspunkt for konflikter som ikke blot handler om at den ene foretrækker svin og den anden okse men for eksempel om hvordan kødet er blevet produceret. Eller om hvorvidt der overhovedet bør være kød i gryden.

Hensigten med denne antologi er ikke at promovere hverken det ene eller det andet synspunkt men at give stof til eftertanke. En lang række anerkendte fagfolk præsenterer her deres syn på kød. Bogen inddrager således biologiske historiske kulturelle filosofiske etiske og økonomiske aspekter af kødproduktionen for at belyse forskellige spisevaner og spisevalg og for at beskrive kødets betydning i samfundsdebatten.

KØD giver en kalejdoskopisk præsentation af kødets og kødproduktionens rolle i dagligdag og samfundsliv med fokus på danske forhold men uden at glemme at verden er stor og Danmark et ganske lille land.

Dansk landbrug har gennem to årtier udviklet sig til et økonomisk såvel som moralsk fallitbo: Gælden er enorm, beskæftigelsen i bund og landbokulturen stort set udslettet. Trods omfattende liberaliseringer og milliarder af støttekroner kører de fleste bedrifter på pumperne og overlever kun takket være EU-støtten. Alligevel opretholder vi med alle midler verdens mest intensive landbrug. Prisen er et vandmiljø, der flyder med gylle og sprøjtegifte i hver anden drikkevandsboring, mens landmændene truer med retssager, hvis ikke de må sprøjte videre. I de stadigt større bedrifter lider malkekøer, grise og kyllinger, der presses til det yderste, mens MRSA-stafylokokker og salmonellabakterier breder sig. Startskuddet til landbrugets dybe økonomiske og moralske nedbrud blev affyret i 2001, da den nyudnævnte fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) opfordrede til kamp mod »stokroseidyllen i dansk landbrug«. Siden da er det kun lykkedes at sætte turbo på landbrugets gældsætning. I 2001 skyldte de danske jordejere 190 mia. kroner væk, i dag har de næsten fordoblet gælden til 360 mia., hvilket gør de danske landmænd til de mest forgældede i EU. Stik imod hensigten blev det til en tragisk afvikling i stedet for en gylden udvikling. Sådan ligger landet i 2019. Hvordan er det kommet så vidt? Hvorfor har det fået lov at ske, og hvem står bag? Og endelig – kan den onde cirkel brydes, så det atter bliver dejligt at bo ude på landet? Det leverer bogen klare svar på i en letforståelig form.