Søgeresultater: 4

"Når man tænker tilbage, dukker en overvældende erindringsstrøm frem i bevidstheden. Alt det oplevede, iagttagne og påhørte påkalder sig opmærksomhed og bliver mærkværdigt nærværende. I dette tilfælde blev det til en fortælling om en bondekultur og folkelighed, som var aktiv og levende virkelighed helt til omkring 1960‘erne.

Mange vil måske nikke genkendende, og forhåbentlig kan fortællingen afspejle generelle og almene kvaliteter og værdier i den verden, der var engang."



Johannes Stræde fører os tilbage til den første halvdel af 1900-tallet og beskriver det danske samfund og den danske folkesjæl. Han trækker både på sine egne minder og på historiske kilder samt sine mange oplevelser fra tiden som højskoleforstander. Johannes Stræde (1920-2018) var en dansk forfatter, højskoleforstander og grundtvigianer. I løbet af sit liv arbejdede Johannes Stræde blandt andet som kommunalchef i den daværende Rosenholm Kommune på Djursland og som våbenmester. I løbet af sit liv udgav han et væld af bøger om billedkunst, lokalhistorie og kultur.

Professor i historie Jens Engberg har sat sig for at skildre deres liv og dagligdag. Bønder og arbejdere udgjorde 80-90 % af befolkningen. Deres historie er vores historie. Deres kamp skabte de vilkår, som er rammen om den tilværelse, vi lever i dag. Det daglige brød er derfor en væsentlig, vedkommende og nødvendig Danmarkshistorie.

Helt frem til anden verdenskrigs slutning var bøndernes liv i Danmark karakteriseret ved en samhørighed mellem menneskene, arbejdet, årsrytmen og naturen – en gensidighed som det moderne produktionslandbrug har mistet en hel del af.

I "Årets gang – Livets sang" beskriver Johannes Stræde i erindringsglimt livet på landet, som det formede sig frem til 1950‘erne. Johannes Stræde (1920-2018) var en dansk forfatter, højskoleforstander og grundtvigianer. I løbet af sit liv arbejdede han blandt andet som kommunalchef i den daværende Rosenholm Kommune på Djursland og som våbenmester. Johannes Stræde udgav et væld af bøger om billedkunst, lokalhistorie og kultur.

Stavnsbåndet betød et liv på slavelignende vilkår med godsejeren som almægtig overmagt. Søndagseksercits i timevis bag sognekirken. Bundet til sin hjemstavn på livstid uden mulighed for at søge nye udfordringer i den store verden. Sådan så livet ud for bønderne i 1700-tallets Danmark. Det var først, da den unge kronprins Frederik i 1784 uformelt overtog magten fra sin gale far og hans konservative rådgivere, at ændringen til det bedre tog sin begyndelse. Stavnsbåndets ophævelse er siden blevet fejret som den begivenhed, der gjorde bonden til en fri borger i staten – men meget tyder faktisk på, at stavnsbåndet levede videre, blot under andre former.