Søgeresultater: 28

Vores brødkultur forandres drastisk i disse år. Efter en tid hvor alt har skullet være fransk, spansk eller italiensk, er vi nu gået på opdagelse i vores gamle kornsorter, men i vores søgen efter nyt og spændende brød har vi glemt alt det, vi havde engang. Der var engang, at enhver husmor mestrede en god surdej og bagte rugbrød hver måned. Hvor der stod hjemmebagte boller og kringle på kaffebordet, når der kom gæster, og søsterkagen var friskbagt til alle højtider. I Bag brødet af Bi Skaarup, som tidligere har lavet populære bøger om middelalder- og renæssancemad, kan man selv bage sig igennem historien fra de første bønders emmerbrød 3.700 år før vor tidsregning, over Egtvedpigens æbleciderbrød og middelalderens skonrogger af rugsigtebrød til Madam Mangors første wienerbød i form af tekage.

Til alle tider har man truffet beslutninger omkring et spisebord, i familiernes spisekøkken eller i fornemme restauranter. Ud fra en snes spisekort med franske retter fortæller forfatteren den fascinerende historie om det franske køkkens magt og magi gennem 1000 år; hvor der er en dansk vinkel, kommer den med. Tydeligt viser den franske udenrigsminister Talleyrand køkkenets magt, da han i 1814 skal redde sit land, efter at stormagterne har tvunget kejser Napoléon væk. Til kong Louis XVIII siger han: ”Sire, mere end instrukser har jeg behov for kasseroller.” Den drevne statsmand gør dermed middagen til et helt afgørende medium i den politiske verden; politisk gastronomi viser sin styrke. I 1964 skriver den danske gourmet Mogens Brandt, at gastronomien i Frankrig rangeres som en kunstart så ganske forskelligt fra hjemlige forhold, hvor ”fødevarefabrikkerne sender tonsvis af anæmiske dybfrosne kyllinger, posesupper og færdiglavede retter i papbakker, plasticposer og blikdåser ud til de tusind hjem”. Måske det hænger sammen med, at vores arbejde og fritid har fået en næsten abstrakt karakter, hvor alt klares ved skrivebordet, gerne understøttet af en pc. Her er ingen dufte, her er ingen lyde, her er ingen smage. Hvor er virkeligheden? Den er i køkkenet! I dag er det værd at huske på det udsagn, som 1600-tallets mesterkok François Pierre la Varenne kom med: ”Når jeg spiser kål, da skal det smage af kål”, og glædeligvis søger mange af vor tids store kokke at følge hans spor. Den franske kok Alain Ducasse er kendt for sit tydelige udsagn om, at ”når man producerer i overensstemmelse med naturen, da giver det ikke blot en bedre smag og et mere sundt produkt, det fremmer også den gode nydelse”. I den sammenhæng er der al grund til at fremhæve vores egne Claus Meyer og René Redzepi. Uddrag af bogen Men først skal livet leves, bedst i Monte Carlo. Den engelske Prins Edward har med ligesindede sat sig ved bordet på Café de Paris. Den blot 15-årige tjener Henri Charpentier er klar, og i køkkenet har man i god tid gjort så meget af menuen klar, som det er muligt; de fine gæster bør ikke vente. Det gælder også pandekagerne, som ved bordet blot skal varmes på en pande med en sauce af appelsinskal, sukker og likør. Uventet bliver flammen så stor, at den sætter alkoholen i brand. De målløse gæster ser på den ulykkelige tjener, der dog uden at miste fatningen konstaterer, at ingredienserne blot er blevet flamberet, og at der er kommet en herlig harmoni af smage ud af det. Prinsen Edward giver desserten navnet ’Crêpe Suzette’ efter en af damerne i selskabet. Den dag i dag er Crêpe Suzette, pandekagernes dronning, en vinterattraktion på Café de Paris i Monte Carlo, som den er på alverdens restauranter og i private hjem. Om forfatteren Ove Bjørn Petersen er cand.mag. i kunsthistorie og cand.merc. i ledelse. Livet igennem, jobmæssigt og privat, har de to kompetencer været i et nyttigt samspil, det være sig i ind- og udland. En livslang kærlighed til fransk kunst og historie betyder, at han ligeligt deler sin tid mellem Frankrig og København. Gennem årene er det blevet til et utal af artikler og foredrag om fransk kunst, historie og gastronomi. Seneste bogudgivelser med fransk snit er Franske fortællinger. 17 danskere, der blev franske (2012), Og dette solens lys fra Frankrig. Franskmænd, der indskrev sig i Danmarkshistorien. (2013) og L’artiste Eugène de Sala. Kunstrebellen (2016).

Vi elsker det søde. Kager, desserter og slik. Pandekager med syltetøj, fløderand med karamelsovs og Matadormix foran fjernsynet lørdag aften.

At spise sødt er en årtusinder gammel lyst, men sukker er ikke bare sukker. Der findes rørsukker og roesukker, og der findes et utal af gamle sødestoffer fra honning og ahornsukker til frugtsaft.

Den lille søde dykker ned i det hvide guld og fortæller fascinerende historier om dengang Danmark producerede rørsukker i Vestindien til roesukkeret tog over. Bogen rummer desuden et leksikon over søde sager fra a-z og er spækket med lækre opskrifter: Fra brunsviger, karamelrand og kransekage til æbleflæsk og sukkerbrunede kartofler.

Kort sagt: sukkerets historie fra roe til knald.

Hvorfor svede i køkkenet, når du kan putte dig under dynen eller sætte dig godt til rette i din bedste lænestol og læse om berømte kokke, krukkede gourmander, fashionable restauranter, unikke råvarer, uforglemmelige måltider og meget, meget mere?

Sengelæsning for madelskere er ikke endnu en kogebog med krævende opskrifter. Det er ren lystlæsning bestående af underholdende korte tekster om gastronomi og madtraditioner. Få bl.a. svar på de spørgsmål, du altid har ønsket at vide noget om, men aldrig har fået stillet:

Var det kineserne eller italienerne, der opfandt spaghettien?
Hvorfor mente man tidligere, at avokado hjalp på potensen?
Var det på grund af peber, at Amerika blev opdaget?
Var det virkelig Napoleon, der satte gang i konservesindustrien?

I samme serie: Sengelæsning for haveelskere – Ingen grund til at gå i haven, bare slap af og læs
 

En fortælling om madens betydning og symbolværdi, som f.eks. i forbindelse med social status, liv og død ... og seksualitet.
Med udgangspunkt i såvel egne erfaringer og iagttagelser som litterære citater fortæller Hans Boll-Johansen om bordskik i hjem og på restaurant, om råvarer og tilberedning, om kokkedyrkelse og tjeneradfærd, drømmekøkkener og kogebøger. 
I Ved bordet beskrives de betydelige forskelle på dansk og især fransk madkultur, og hvad man kan lære af dem.

"At opdage køkkenet er at opdage indbyggernes sjæl," skriver den italienske forfatter Umberto Eco om sit hjemlands køkken. Det er sådan en opdagelsesrejse, Morten Beiter og fotografen Brian Karmark tilbagelægger i denne bog. Og i lige så høj grad det samvær, den gode mad er i stand til at skabe rammerne for. Ikke for ingenting betragtes ensomhed og dårlig mad i Italien som noget af det værste, der kan overgå et menneske, og omvendt findes der ikke meget større lykke end at spise sig mæt i gode venners lag.

I bogen er et udvalg af steder og temaer, som til sammen forsøger at tegne et portræt af Italien og italienerne set gennem spisekammerets nøglehul. Bogen er blevet til gennem otte rejser, foretaget i 2012 og 2013.

Bogen er rigt illustreret.

"Grisen. En kulturhistorisk og gastronomisk fortælling" er en kristik gennemgang af, hvordan samspillet mellem råvarer, teknologi, tradition og forbrug har præget vores kulinariske og nationale historie. At tage på rejsen med grisen er at undersøge den fortid og nutid, som den danske madkultur består af, så vi i fremtiden forhåbentlig kan forbedre dens forudsætninger. Grisen er langt bedre end sit rygte og fortjener at blive behandlet som menneskets bedste ven, lyder forfatterens opfordring.

I 35 historier fortæller James Price og Søren Ryge Petersen hver især om deres livs måltider. Om alt fra barndommens mad, om at spise i marken, om smørrebrød, om møder med andre madkulturer og om kulinariske oplevelser fra deres professionelle liv. De to samlinger af meget forskellige fortællinger bliver dermed også et billede på maden og måltidets regionale forskelle, historie og udvikling i Danmark. "I ugerne inden ferierne kogte min mor svinekød i lange baner. Det blev bragt om til købmanden i store gryder, for han havde et apparat, der kunne lave konserves. Alt kødet blev puttet i blikdåser og kom igennem et monstrum, der satte låg på, hvorpå vi cyklede hjem med kasser fulde af de fineste, skinnende konservesdåser uden etiket. De blev lagt i folkevognen under reservehjulet og taget frem, når vi skulle have frikadeller i Milano eller kødrand i Marseille". Søren Ryge Petersen om maden på barndommens campingture. "Når vi ikke spiste på hotellet, var der selvfølgelig masser af andre skønne restauranter. Og der opdagede jeg en af mine livretter: Scampi fritti. Det var jomfruhummerhaler, som først blev vendt i en beignetdej og siden friteret, til de var lysebrune og sprøde. De blev serveret med en tartarsauce og citron til at dryppe med. En rimelig ekstravagant ret, men jeg elskede den så højt, at det lykkedes mig at overbevise far og mor om, at det stort set var det eneste i verden, jeg havde lyst til at spise." James Price om en rejse til Venedig i barndommen.

Michel Michaud, smagens mester, fortæller levende og intenst om råvarer, kvalitet og sit klassiske køkken. Med en perlerække af sanseoplevelser føres læserne med på en rejse gennem naturen, til havet og i skoven, til producenter og på markeder og ind i køkkenet. E-bogen er lavet i fixed format

Har du nogensinde tænkt over, hvordan den mad vi spiser, og hvordan vi spiser den, påvirker vores hverdag? Både bevidst og ubevidst spiller mad og det at spise en stor rolle i vores liv. Denne bog giver dig en dybere forståelse for madens og ikke mindst spisningens betydning nu og tilbage til de første cirkler om de første bål. Når vi spiser, er det en oplevelse. Uanset om det gælder et storslået arrangement, eller om det er en hurtig snack på farten. Vi kan kalde det en spiseoplevelse. For mange er det synonymt med madens smag. Men smagen er langt fra det eneste forhold, som har indflydelse på oplevelsen. Det handler i høj grad også om tid, sted, stemning, timing, sult, relationer og meget mere. Dette er ikke en kogebog. Det er en spisebog med gode råd, teori, kulturhistorie og madsociologi til alle, der gerne vil vide mere om, hvordan og hvad man kan bruge mad og måltider til. Både privat og professionelt. Bogen indeholder viden og rejser spørgsmål til læseren, fortæller historier fra virkeligheden og hverdagen og giver konkrete eksempler på, hvordan vores forhold til mad og det at spise kan ændre sig gennem relationer, rum, erfaringer, viden og fortællinger. Om forfatterne Mikkel Jacobsen er Ph.d. i madsociologi og lektor ved Københavns Professionshøjskole, hvor han bl.a. forsker og underviser i mad og måltider. Mikkel Jacobsen har tidligere arbejdet i Københavns Madhus, i Madkulturen og været gæsteforsker ved UC Berkeley. Simon Milwertz Philipsen er kok, eddikebrygger og underviser i mad. Efter at have lært madhåndværk og fået kærlighed til råvarerne på nogle af de bedste restauranter i Danmark og Sydfrankrig, begyndte han at dele sin passion med andre. Via sin virksomhed, Simons Kogeskole, har han arbejdet sammen med mange inspirerende mennesker, der beskæftiger sig med mad. Han har været dommer for kantineprisen, optrådt i tv, deltaget i forskningsprojekter og trænet køkkenpersonale i mere smag. Målet med denne bog er at nå ud til endnu flere. E-bogen er lavet i fixed format

Hvad er det egentlig, vi spiser? Alle har kun én krop og ét liv - alligevel har de færreste af os en klar holdning til det, vi spiser. Og strengt taget er det ikke så underligt.

Vi lever i en tid, hvor mad er blevet fremmed for os; den er blevet til fødevarer. Fødevarer produceret af industrilandbrug, hvor gift, mistrivsel og elendig kvalitet er blevet normen. Dertil kommer en forarbejdningsindustri, som benytter alle tilladte kneb for at lave billige og underlødige varer, mens Fødevareministeriet og Sundhedsstyrelsen holder hånden under systemet og jonglerer med grænseværdier for noget så fremmed som gift i vores mad.

Tag med på en rejse gennem fødevarerne og følg en branche, der ingen midler skyr i jagten på profit. Bogen er en øjenåbner af format - den lægger industriens og landbrugets kort på bordet, så du får mulighed for at træffe reelle valg under dine indkøb.

Mad vs. Fødevarer har forord af kogemand Nikolaj Kirk, der anser bogen som den vigtigste skrevet på dansk om fødevarer i nyere tid.

Efter Helle og Alfredo Tesios stemningsfulde bog om Rom – Evig mad fra den evige stad – om maden, menneskerne, passionen og historien i den italienske hovedstad og verdensby – kommer nu bogen om Toscana. Med mere af alt det, som gode historier er skabt af – naturen, landsbyen og dens indbyggere, maden og vinen, de stolte traditioner og de mange små hændelser, der giver livet kulør.Således begynder denne fortælling: ”Vi har et hus i Toscana. Med den smukkeste udsigt til olivenlunde. Der bor vi, når vi ikke er i Rom eller i Danmark. Huset ligger i Trequanda, en middelalderby med 1390 indbyggere. Byen ligger i 460 meters højde over havet midt mellem de to dale Val di Chiana og Val d’Orcia. Tilstrækkeligt langt væk fra Siena og endnu længere væk fra Chianti og Firenze. Vi bilder os ind, at kun ganske få kender noget til disse kanter. Det er her på de kanter, vi har lært gode mennesker at kende og lyttet med på deres fantastiske fortællinger, overværet og gennemlevet komedier og tragedier med dem og lært enkle og fornemme madretter, der efter vores mening har enorm historisk værdi. Her har vi fået bekræftet, at madlavningen genspejler en civilisations kultur. Her har vi også lært, hvordan de mest ydmyge råvarer kan forvandles til superbe retter. I disse to dale har Helle set, duftet, lært og arbejdet med denne enestående madkultur. Og Alfredo har lyttet til og indsamlet ældre og nyere historier, der har bekræftet vores opfattelse af dette utrolige land. Det er denne rigdom, vi vil forsøge at fortælle om.” Som sin forgænger vil denne bog være spækket med farverige anekdoter og beretninger samt et væld af dejlige opskrifter på autentisk italiensk mad – det hele krydret med den særlige stemning, der kendetegner Toscana. Om forfatteren Alfredo Tesio Journalist og forfatter. Han var gennem mange år DR-korrespondent i Rom og har været korrespondent for dagbladet Politiken og Børsen. Han har skrevet en lang række bøger om Italien og italiensk madkultur og er forfatter til Skandinaviens mest solgte turistbog om Rom, Turen går til Rom. Helle Tesio Uddannet kok i Italien. Hun har gennem en lang årrække levet i Rom, hvor hun bl.a. holder madkurser for italienere og danskere. Hun holder også madkurser i Toscana og på Sicilien. Hun har sammen med sin mand, Alfredo Tesio, skrevet en række bøger om det italienske køkken.