Søgeresultater: 8

“FORORD De små madquizzerer beregnet til 5-7-årige. De fleste børn i den alder sy-nes, at det er sjovt at svare på spørgsmål, og de kan samtidig lære mere om den mad og drikke, vi indtager. I tv, aviser, bøger og hjemmet er der for tiden meget fokus på mad for de voksne med bagedyster, kogebøger og madprogrammer. I de sidste år er børnene også kommet mere med, når det drejer sig om at lave mad, og der laves kogebøger for dem også, for børn kan sagtens være med. Denne bog har også fokus på mad og drikke, og her drejer det sig om at quizze. Bogen kan bruges med et enkelt barn, i små-grupper eller i klassen. Hvis der er flere børn samlet, kan det være en god ide at dele børnene op i to grupper og lade dem konkurrere om at svare på spørgsmålene. Det gør ofte besvarelserne sjovere for børnene og opfordrer til samarbejde med de andre kammerater. Bogen er god at have, hvis man lige har ti minutter til overs med nogle børn. Den er beregnet til børn i børnehaver og 0.-1. klasse. Men den kan også bruges i specialklasser med “ældre børn, modtageklasser med frem-medsprogede samt ved private børnefødselsdage, andre sammenkomster, eller mens man laver mad eller venter på, at maden bliver færdig. Det vil også være oplagt at bruge bogen efter en emneuge om mad i børnehaven eller skolen. Der er ikke svarliste til spørgsmålene, da svarene forventes kendt af de voksne. God madquiz! Kirsten Ahlburg

Politikens Forlag Børnebøgers læs selv-serie rummer både nyskrevne tekster og bearbejdede udgaver af vores største titler, så de kan bruges til selvlæsning og læsetræning.
Vi vil gøre det sjovt og opslugende at læse og bestræber os på, at læring skal gøres lækkert. Vores ønske med læs selv-serien er, at seriens bøger skal formidle viden og dannelse og ikke mindst fremme læselysten hos børn og unge.
Hos Politikens Forlag Børnebøger er nørden vores superhelt, og derfor er omdrejningspunktet for vores læs selv-serie nogle af vores absolutte yndlingsnørder, heriblandt Kristian Gintberg.
I Kristian Gintbergs tre nye læs selv-bøger skal vi med Kristian ud på eventyr, besøge verdens højeste bjerge, en tur til Mars, ned på bunden af havet, og så skal vi smage på verdens ulækreste fisk.
I Kristian på sporet af klam mad er Kristian til verdens største tomat-kamp, smager på jordens mest stinkende frugt og undersøger, hvorfor astronauter drikker tis og sved.

I Kina spiser de hunde. Det gør vi ikke i Danmark, det er synd for vovsen. Til gengæld elsker vi en finthakket griselever. Hver sin smag, som vi siger. Det kan der være noget om. Men ifølge Susanne Højlund, smagsdommer ved Aarhus Universitet, bestemmer vi ikke selv vores livret. Det gør dem, vi lever sammen med. Eller indeni - i hvert fald de første ni måneder, efter at far og mor fik smag for hinanden. De brugte nok ikke kun tungen. Det bør alle vi andre heller ikke gøre, når vi spiser. Vi får en meget bedre smag i munden, hvis vi bruger alt fra top til tå.

En middag i Rom er en unik fagbog om gastronomi, kulturhistorie, verdenshistorie o.m.a. Det er en original form Andreas Viestad har fundet og bogen er både velskrevet, informativ og tankevækkende. Der er mere historie i en tallerken med pasta end i Colosseum eller noget andet historisk mindesmærke, skriver forfatteren. Gennem et måltid i Rom tager Andreas Viestad os med på enkulinarisk rejse i historien. Det handler om, hvordan en lille by inde i landet blev verdens største imperium, om smagen af grillet kød, der gjorde os til mennesker, om den milde rus fra en halv flaske vin, den sød-sure smag af mafia og slaveri og jagten på den oprindelige pasta carbonara. Tankevækkende og underholdende om smagene, der formede historien. “De bedste fagbogsforfattere er i stand til at overbevise læseren om, at netop det tema, de skriver om, er det vigtigste i hele verden. Andreas Viestad er sådan en forfatter. I denne bog tager han læseren ikke kun med til Rom, men til en tilstand hvor alt, absolut alt, er interessant, forbløffende, vigtigere og ofte meget mere morsomt, end du havde troet”. Bjørn Gabrielsen, forfatter og skribent i Dagens Næringsliv Andreas Viestad er madskribent, restauratør og kulturhistoriker. Han har i flere år været vært på tv-programmet New Scandinavian Cooking, der sendes i USA og i mere end 50 andre lande verden over. Han er grundlægger af Geitmyra Madkulturcenter for børn i Norge. Han har udgivet 14 kogebøger i Norge og to i USA. Når han ikke rejser, deler han sin tid mellem familiens gård ved Oslo og farmen, der ligger lidt uden for Cape Town i Sydafrika.

I Smagen af Kina følger Xinxin Ren Gudbjörnsson sin kinesiske slægt i en meget turbulent tid i Kinas lange historie: fra kejserrige over borgerkrig og japansk invasion til folkerepublikkens fødsel, Koreakrigen, Kulturrevolutionen og frem til i dag. Vi træffer Xinxins stædige oldefar, der i slutningen af 1800-tallet rejste til Sichuan med en drøm om at gøre chili populært. Vi går med hendes oldemor på snørede fødder til marked i 1930’erne og møder både kommunisterne og nationalisterne, støder på den lokale ægteskabsmægler og mærker glæden og smerten, når familien samles og skilles. Vi kommer tæt på Xinxins elskede farmor og får historien om Xinxins far, der i sin ungdom rejste næsten 2.000 km for at komme i offentlig audiens hos Mao. Tilfældigheder førte familien tæt på den politiske partitop. Og tilfældigheder bragte Xinxin til Danmark, da hun var 12. Xinxin fortæller sin slægts historier, sådan som de huskes i familien. Undervejs i bogen deler hun gavmildt opskrifter fra familiens rustikke køkken og krydrer med stærke personlige holdninger og smagsdomme. Smagen af Kina er en mad- og slægtshistorie – og en kærlighedserklæring til Kina, kineserne og det kinesiske køkken.

Har du nogensinde tænkt over, hvordan den mad vi spiser, og hvordan vi spiser den, påvirker vores hverdag? Både bevidst og ubevidst spiller mad og det at spise en stor rolle i vores liv. Denne bog giver dig en dybere forståelse for madens og ikke mindst spisningens betydning nu og tilbage til de første cirkler om de første bål. Når vi spiser, er det en oplevelse. Uanset om det gælder et storslået arrangement, eller om det er en hurtig snack på farten. Vi kan kalde det en spiseoplevelse. For mange er det synonymt med madens smag. Men smagen er langt fra det eneste forhold, som har indflydelse på oplevelsen. Det handler i høj grad også om tid, sted, stemning, timing, sult, relationer og meget mere. Dette er ikke en kogebog. Det er en spisebog med gode råd, teori, kulturhistorie og madsociologi til alle, der gerne vil vide mere om, hvordan og hvad man kan bruge mad og måltider til. Både privat og professionelt. Bogen indeholder viden og rejser spørgsmål til læseren, fortæller historier fra virkeligheden og hverdagen og giver konkrete eksempler på, hvordan vores forhold til mad og det at spise kan ændre sig gennem relationer, rum, erfaringer, viden og fortællinger. Om forfatterne Mikkel Jacobsen er Ph.d. i madsociologi og lektor ved Københavns Professionshøjskole, hvor han bl.a. forsker og underviser i mad og måltider. Mikkel Jacobsen har tidligere arbejdet i Københavns Madhus, i Madkulturen og været gæsteforsker ved UC Berkeley. Simon Milwertz Philipsen er kok, eddikebrygger og underviser i mad. Efter at have lært madhåndværk og fået kærlighed til råvarerne på nogle af de bedste restauranter i Danmark og Sydfrankrig, begyndte han at dele sin passion med andre. Via sin virksomhed, Simons Kogeskole, har han arbejdet sammen med mange inspirerende mennesker, der beskæftiger sig med mad. Han har været dommer for kantineprisen, optrådt i tv, deltaget i forskningsprojekter og trænet køkkenpersonale i mere smag. Målet med denne bog er at nå ud til endnu flere. E-bogen er lavet i fixed format

Kylling, kødrand og krebinetter. De mange historiske retter løber som en rød tråd gennem Matador og har en prominent placering i alle de 24 afsnit. Hvem husker ikke Lærer Andersen, der brokker sig over Violets kødrand, men som alligevel skovler et enormt stykke over på tallerkenen, eller selvsamme lærer, der som en magnet mod en pol trækkes mod den kogte tung i det Varnæske hjem.

Bogen samler retterne fra Matador – fra bagværk, forretter, hovedretter og desserter – i en lille gavebog med tekster af Lise Nørgaard, der skriver om Lauras køkken og tager os med bagom køkkenkulisserne i alletiders danske tv-serie.

Kogekone Nanna Simonsen gennemgår alle retterne, der er udvalgt fra Frk. Jensenskogebog.

Maden fra Matador er til dig, der elsker det traditionelle køkken og gerne vil vide mere om retterne fra tv-serien, eller også er bogen perfekt som gave til Matador-elskeren.

Til alle tider har man truffet beslutninger omkring et spisebord, i familiernes spisekøkken eller i fornemme restauranter. Ud fra en snes spisekort med franske retter fortæller forfatteren den fascinerende historie om det franske køkkens magt og magi gennem 1000 år; hvor der er en dansk vinkel, kommer den med. Tydeligt viser den franske udenrigsminister Talleyrand køkkenets magt, da han i 1814 skal redde sit land, efter at stormagterne har tvunget kejser Napoléon væk. Til kong Louis XVIII siger han: ”Sire, mere end instrukser har jeg behov for kasseroller.” Den drevne statsmand gør dermed middagen til et helt afgørende medium i den politiske verden; politisk gastronomi viser sin styrke. I 1964 skriver den danske gourmet Mogens Brandt, at gastronomien i Frankrig rangeres som en kunstart så ganske forskelligt fra hjemlige forhold, hvor ”fødevarefabrikkerne sender tonsvis af anæmiske dybfrosne kyllinger, posesupper og færdiglavede retter i papbakker, plasticposer og blikdåser ud til de tusind hjem”. Måske det hænger sammen med, at vores arbejde og fritid har fået en næsten abstrakt karakter, hvor alt klares ved skrivebordet, gerne understøttet af en pc. Her er ingen dufte, her er ingen lyde, her er ingen smage. Hvor er virkeligheden? Den er i køkkenet! I dag er det værd at huske på det udsagn, som 1600-tallets mesterkok François Pierre la Varenne kom med: ”Når jeg spiser kål, da skal det smage af kål”, og glædeligvis søger mange af vor tids store kokke at følge hans spor. Den franske kok Alain Ducasse er kendt for sit tydelige udsagn om, at ”når man producerer i overensstemmelse med naturen, da giver det ikke blot en bedre smag og et mere sundt produkt, det fremmer også den gode nydelse”. I den sammenhæng er der al grund til at fremhæve vores egne Claus Meyer og René Redzepi. Uddrag af bogen Men først skal livet leves, bedst i Monte Carlo. Den engelske Prins Edward har med ligesindede sat sig ved bordet på Café de Paris. Den blot 15-årige tjener Henri Charpentier er klar, og i køkkenet har man i god tid gjort så meget af menuen klar, som det er muligt; de fine gæster bør ikke vente. Det gælder også pandekagerne, som ved bordet blot skal varmes på en pande med en sauce af appelsinskal, sukker og likør. Uventet bliver flammen så stor, at den sætter alkoholen i brand. De målløse gæster ser på den ulykkelige tjener, der dog uden at miste fatningen konstaterer, at ingredienserne blot er blevet flamberet, og at der er kommet en herlig harmoni af smage ud af det. Prinsen Edward giver desserten navnet ’Crêpe Suzette’ efter en af damerne i selskabet. Den dag i dag er Crêpe Suzette, pandekagernes dronning, en vinterattraktion på Café de Paris i Monte Carlo, som den er på alverdens restauranter og i private hjem. Om forfatteren Ove Bjørn Petersen er cand.mag. i kunsthistorie og cand.merc. i ledelse. Livet igennem, jobmæssigt og privat, har de to kompetencer været i et nyttigt samspil, det være sig i ind- og udland. En livslang kærlighed til fransk kunst og historie betyder, at han ligeligt deler sin tid mellem Frankrig og København. Gennem årene er det blevet til et utal af artikler og foredrag om fransk kunst, historie og gastronomi. Seneste bogudgivelser med fransk snit er Franske fortællinger. 17 danskere, der blev franske (2012), Og dette solens lys fra Frankrig. Franskmænd, der indskrev sig i Danmarkshistorien. (2013) og L’artiste Eugène de Sala. Kunstrebellen (2016).