Søgeresultater: 198

Takket være vores smartphones og al mulig anden digital kommunikation kommer der flere tegn til verden end nogensinde før. Vi er altid tilgængelige for hinanden og udveksler dagligt utallige ord, emojier og billeder – og det er ofte nærmest umuligt at skelne de ægte visuelle fremstillinger fra de manipulerede. Derfor er semiotikken – videnskaben om tegn – så vigtig. For tegn er essentielle for vores bevidsthed og individualitet; de er unikt menneskelige og udgør den lim, der binder vores samfund sammen. Men for de fleste af os gælder det, at vores semiotiske evner ikke er nær så udviklede som den teknik, der har muliggjort tegnenes mangfoldighed, og vi er hverken dannet eller uddannet til at håndtere eller orientere os i denne jungle af analoge, konventionelle og situationelle tegn, som alle sammen kræver sansning, tydning og tolkning. Men der er hjælp at hente i Om tegn af Ole Togeby, professor emeritus i nordisk sprog ved Aarhus Universitet, der blandt andet stiller spørgsmålet, om et billede siger mere end tusind ord.

Hvordan tænker journalister? Hvordan gør de? Det fortæller de to erfarne journalister om. Om at finde historien, vinkle, strukturere, skrive i et sprog, som når målgruppen. Metoder bag spørgeteknik, coaching og redigering er de også igennem. Konkret. Mange gode råd.

At skrive større skriftlige opgaver eller et speciale kan være et langt, sejt træk. Når man skriver speciale eller en skriftlig opgave, er man ofte isoleret i processen og har kun adgang til vejledning i begrænset omfang. Ofte drejer vejledningen sig alene om det indholdsmæssige og ikke om det, som studerende tit har størst problemer med – strukturen i – teksten. Specialer/opgaver kan have forskellig udformning, være kortere eller længere og mere eller mindre videnskabeligt funderede, indeholde mere eller mindre teori, osv. Det kan også hedde et bachelorprojekt, hvis du f.eks. går på pædagog­seminarium. Alligevel indeholder strukturen i en undersøgende tekst, som specialet eller den større opgave er, de samme grundelementer – uanset om du skriver det på et pædagogseminarium eller på statskundskab. Du skal naturligvis aktid tjekke de konkrete krav på netop din uddannelse ved at læse specialevejledningen. Brug ikke din vejleder til spørgsmål om sidetal og litteratur­lister, læs det selv her! I Opgavemanualen vil du kunne finde mange infor­ma­tioner om speciale- og opgaveskrivning. Du kan her læse om den struktur, der er fælles for så godt som alle specialer –eller tilsvarende opgaver. Du kan læse om skrive­processens –problemformulering, konklusion og formidling, men du kan selvsagt ikke læse noget om netop dit speciales/din opgaves væsen, substans eller indhold. Her skal du bruge din faglige vejleder. John Henriksen er forfatter, journalist, kursusleder og underviser i specialeskrivning.

Børns liv og leg med medier handler om, hvorfor vi som voksne er nødt til at forholde os engageret og nuanceret til børns brug af medier. Bogen giver et bud på, hvad det er for nogle børn, man møder i vuggestue, børnehave og fritidstilbud i dag, hvilken rolle medierne spiller for deres leg og læring, og hvordan man som pædagog kan forholde sig åbent og konstruktivt til børns brug af medier.

I Hvad skal vi med videnskaben? giver professor Anja C. Andersen et bud på, hvordan den forståelse befolkningens har af, hvorfor videnskaben er vigtig, er helt central for dens status i samfundet og for de ressourcer, politikerne tildeler den.

Kommunikation fra afsender til modtager har ændret sig - især efter sociale mediers indtog i Danmark. Det betyder, at den måde, interesseorganisationen og kommunikatøren skal kommunikere på, også har ændret sig, hvis de vil have resultater. Du skal udnytte de muligheder, sociale og digitale medier giver, fordi det er den optimale måde at smøre tandhjulene i dine klassiske kommunikationsdiscipliner, så du får effekten.

LinkedIn er et sandt paradis for HR-folk og headhuntere, der brugere netværket til at finde den rigtige mand til det rigtige job. EN GUIDE TIL LINKEDIN viser, hvilket enormt potentiale LinkedIn indeholder i forhold til at bringe folk i spil til drømmejobbet. På arbejdslivets Facebook deler man kontakter, gode råd og sparrer med hinanden i stedet for babybilleder og billeder af aftensmaden. Mens de fleste danskere har taget Facebook til sig, så er det professionelle jobnetværk, LinkedIn, et mere jomfrueligt terræn. Bogen guider læseren rundt i LinkedIn’s begreber og funktioner og gennem cases – både arbejdsgivere og arbejdstagere – får man svarene på, hvordan man bedst brander sig selv og laver den perfekte profil.

Den klassiske måde at skrive nyheder på ligger som en solid hovedstrøm, men der har altid været på mod- og understrømme. Ikke kun som historisk fænomen – alle stilarterne er også i brug hos dagens journalister, og bogen bliver på den måde også en moderne værktøjskasse for skrivende væsener.

Kunsten at lave blade er den første bog af sin art på dansk. Den henvender sig til alle, der professionelt, halvprofessionelt eller på hobbyplan beskæftiger sig med at lave blade. Det kan være personaleblade, beboerblade, foreningsblade eller mere kommercielt orienterede magasiner. Bogen kommer rundt om hele processen fra at lave et koncept for bladet over indholdet til selve designet. Henvender sig til alle, der laver blade: Personaleblade, beboerblade,fagforeningsblade, klubblade, organisationsblade...

"Factfulness" handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er.
Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande?
I "Factfulness" forklarer Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Læs denne bog, og dit syn på verden vil blive forandret for altid.

"En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst – en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden." – Bill Gates Hans Rosling blev født i Sverige i 1948 og var uddannet læge. Fra 1997 var han professor i international sundhed på Karolinska Instituttet. Hans Rosling er blevet udnævnt af TIME som en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer, og hans TED Talks er samlet blevet set mere end 20 millioner gange. Hans Rosling har skrevet denne bog sammen med sin søn og svigerdatter, Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, som fortsætter arbejdet gennem den succesrige Gapminder Foundation. Hans Rosling døde af kræft i februar 2017.

Hans Hertel tager den moderne litteratur – og især de moderne litteraturmennesker – under kærlig behandling, når han i denne bog ser nærmere på den danske litteraturs fornyere og vaneforbrydere gennem 200 år. Fra forskere og forlæggere til kritikere og lystlæsere.

"En lærd og underholdende fremstilling af bogkulturen i Danmark." – Ole Wivel, Information

"Hans Hertel ved mere om det litterære system end nogen anden." – Per Dahl, Standart

"Som forsker er han nærmest litteratursociolog. Desuden er han en lysende journalist og samtidskritiker, som viderefører den kulturradikale tradition fra Georg Brandes, Poul Henningsen og Sven Møller Kristensen på en måde der både ægger og fryder." – Lars Lönnroth, Göteborgs-Posten

"Han smitter med læselyst som ingen anden nulevende kritiker." – Per Birkebæk, Folkeskolen Hans Hertel (f. 1939) er en dansk forsker, forfatter og kritiker. Han var professor i nordisk litteratur 1980-2009, og sideløbende har han været litteraturanmelder – først ved Information og siden ved Politiken. Hertel er forfatter til flere bøger og var desuden redaktør på "Verdens litteraturhistorie", der udkom i syv bind fra 1985-95. Han har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen (1985), Søren Gyldendal-prisen (1996) og Publicistprisen (2005).

Det offentlige Danmark indsamler og bruger personoplysninger fra danskerne i et omfang som aldrig før. Vores data bliver brugt til at hindre snyd med de offentlige kasser, til at give os ordentlig behandling i sundhedsvæsenet og sikre bedre efterforskning hos politiet. Samtidig er beslutningsprocesserne i stigende grad baseret på algoritmer med minimal gennemsigtighed. Men hvad betyder det for demokratiet, når staten og kommunerne ved alt om os, og forvaltningen bliver mere uigennemskuelig? Og kan vi leve med, at staten også får indsigt i, hvor vi opholder os, og hvem vi mødes med?