Søgeresultater: 6

Tiden efter Anden Verdenskrig var hård og sammenbidt, men også præget af behov for fælles kulturoplevelser. Ikke mindst omkring radioen. Det lyder måske underligt i en tid med avanceret TV og iPads. Men mange danskere født omkring 1950 og tidligere mindes radioglæderne og tiden, hvor sangkor, orkestre, teatergrupper m.m. blomstrede. 1950’erne blev Børneradioens, ja i det hele taget radioens, guldalder. Hos børnene steg forventningerne, når der klokken 16.20 blev sagt: ”Goddag, allesammen!” Især hørespillene kunne samle børn og unge, ofte også voksne. Bogens forfatter mindes personlige radioglæder og udviklingen af et sangkor og bornholmske teaterglæder. Forfatteren har samlet oplysninger i Danmarks Radios arkiv og interviewede engang radioens tidligere ’Onkel Kai’. Dr.med. Henning Kirk fortæller om sin tid som Juniorscenedreng, og maleren Bent Katzeff fortæller om oplevelser i Børneradioens maleklub. Blandt citaterne i ’Efterord og eftertanke’ fremhæves især skuespilleren Vigga Bros meninger som stærke udtryk for børnekulturens betydning for menneskers udvikling.

Det er et af de faste diskussionsemner, når politikere og politisk interesserede diskutere Danmarks Radio : Om der sker favorisering af de røde partier på bekostning af de blå. Siden 1960erne har højrefløjen løbende kritiseret Danmarks Radio for, at public service-stationens medarbejdere fast har givet en håndsrækning til venstrefløjens politikere og partier. En udbredt holdning der har gjort, at journalisterne ofte omtales som ”røde lejesvende”. Men er det faktisk sådan, at det er venstrefløjen der sidder tungt på dækningen? Og betyder det at der er hold i beskyldningerne om, at den statslige stations medarbejdere lever op til myten om at de er så venstreorienterede at det også smitter af på programfladen? Det analyserer Lars Bjørknæs i bogen ”Mytetjek : DRs røde lejesvende”, som bygger på opgørelser over 100 dages TV Aviser i perioden mellem september og december 2014. Fokus har bl.a. været på at fastslå, hvilke politikere der udtaler sig mest og i hvilke sammenhænge det sker. Lad det være sagt med det samme : De 100 dages TV Aviser viser, at der er noget om snakken – og at Danmarks Radio i meget høj grad giver taletid til venstrefløjen på bekostning af den modsatte side af Folketingssalen.

Hvad lægger politikerne til grund, når de træffer beslutninger? Er det værdibaserede holdninger og ideologi eller faktabaseret viden? Er det følelser eller fornuft?

Med udgangspunkt i de seneste års udvikling i dansk mediepolitik argumenterer Christian S. Nissen for, at politik ikke længere kan forstås og begrundes alene med den rene fornuft og rationelle argumenter, men først og fremmest må bygge på værdier, holdninger og ideologi.

Spørgsmålet er så, om Folketinget og regeringen med den særlige beslutningskultur på Christiansborg kan håndtere stridende værdier og ideologi og udmønte det i en praktisk politik? Kan der skabes et større rum for idébåren politik. En modvægt til en stadig mere fremherskende teknokratisering af de politiske kulturer i det moderne samfund, der har afpolitiseret politikdannelsen og skabt en kløft mellem en politisk-administrativ elite og en fremmedgjort vælgerbefolkning. En politisk beslutningskultur, hvor der nærmest ikke længere er brug for politikere.

De spørgsmål har forfatteren sat sig for at belyse ved at følge medieforhandlingerne i perioden 2017-19. Hvordan spillede kulturelle, teknologiske, økonomiske og politiske forhold ind i beslutningerne om public service-mediernes indretning og udvikling? Hvad lagde politikerne til grund for deres beslutninger? Var det ideologi, sund fornuft – eller gammelt nag?

Bogen følger det taktiske spil op til medieaftalen i juni 2018 og frem til og med S-regerings forkastelse af aftalen. Indflettet i dette forløb belyser bogen det danske mediemarked under de globale mediekoncerners stigende dominans og striden om DR’s størrelse og rolle.

Det meste fjernsyn og radio i Danmark er stadig public service - medie-service til offentligheden i et demokratisk samfund. Men i en kommercialiseret og privatiseret epoke, hvor markedskræfter styrer mere og mere, er princippet under pres. En række danske forskere har de seneste år undersøgt, hvordan det egentlig står til. Og hvordan fremtidsudsigterne er. Deres analyser, opdagelser og betragtninger finder du i denne bog.

I et samfund, hvor alle dele af tilværelsen kommercialiseres, kommer mediernes og journalistikkens hidtidige rolle i demokratiet under pres. Public service er et nøglebegreb i den forbindelse, som her belyses af forskere og undervisere fra Aarhus Universitet og Danmarks Journalisthøjskole. Bogen er den første i serien ”Public Service – medier og demokrati.

Projektets forfattere har siddet med i redaktionerne fra kl. 3 om morgenen til sent om aftenen. Radio og tv - hos DR i København og TV2 i Odense. Public service i virkeligheden og dagligdagen - hvad sker der bag nyhederne?