Søgeresultater: 41

Et meget omdiskuteret spørgsmål i sidste århundrede var, om litteratur kan ses som videnskab. I denne bog hævdes det , at videnskab er en form for litteratur, og at videnskaben har vendt sig mod litteraturen og litteraturvidenskaben. Bogen viser, hvordan der er sket en litterær vending inden for filosofien, historien, antropologien og sociologien. Den omhandler desuden retorikken, semantikken, lingvistikken og litteraturvidenskaben. Forfatteren kommer vidt omkring i denne afsøgning om forholdet mellem litteratur og videnskaberne, lige fra Sofies verden til hermeneutikken. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1995. Hans Hauge (f. 1947) er uddannet dr.phil. og lektor emeritus ved Aarhus Universitet. Han er opvokset i Hirtshals og gik på gymnasiet i Hjørring. Han har desuden arbejdet som medredaktør på det grundtvigianske tidsskrift Dansk Kirketidende. Hauge har skrevet en lang række bøger om teologi, filosofi, litteratur og samfund.

I 2004 fyldte Ekstra Bladet 100 år og i den anledning udkom første bind af "En krønike om Ekstra Bladet", "Fæle Frejlif og hans drenge", som fortæller historien om det kontroversielle dagblads første tid fra 1904-1958, hvor den markante chefredaktør Ole Cavling overrakte sin skarpe pen til nyere kræfter.

I en tid, hvor Danmark netop er ved at rejse sig efter 1. verdenskrig sidder Frejlif Olsen på tronen som Ekstra Bladets utæmmelige redaktør. Med sin skarpe pen går han løs på politikere, embedsmænd og præster og lader hånt om de mange bøder, der regner ned over ham for hans åbenmundede artikler, der chokerer det bedre borgerskab og irriterer og bekymrer magthaverne.

Gregers Dirckinck-Holmfelds bog er måske nok en krønike over Ekstra Bladet, men den tegner også et tydeligt billede af det land og den befolkning, avisen igen og igen stiller skarpt på.

Gregers Dirckinck-Holmfeld (f. 1932) er en dansk journalist og forfatter, der har været tv-vært på programmerne "Her er dit liv", "Kanal 22", Lørdagskanalen", "Dilemma" og "Hva mæ kulturen". Gregers Dirckinck-Holmfeld har i en lang årrække arbejdet som musikkritiker, kronikredaktør og kulturmedarbejde og står endvidere bag mange bøger om danmarkshistorien.

Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid.
Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet.
8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts.
Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Den datamængde, der på daglig basis bliver skabt i det moderne samfund, er så stort, at det reelt set betyder, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie - startende helt tilbage fra hulemalerierne - er produceret indenfor de seneste to år.

Siden Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten i 1400-tallet, er bogen gået fra at være en sjælden skat til at blive et massemedie og en vare – og den udvikling er fyldt med spændende historier. Litteraturprofessor Hans Hertel fortæller her historien om bøger, formidlere og læsere i Danmark gennem 500 år. Hans Hertel (f. 1939) er en dansk forsker, forfatter og kritiker. Han var professor i nordisk litteratur 1980-2009, og sideløbende har han været litteraturanmelder – først ved Information og siden ved Politiken. Hertel er forfatter til flere bøger og var desuden redaktør på "Verdens litteraturhistorie", der udkom i syv bind fra 1985-95. Han har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen (1985), Søren Gyldendal-prisen (1996) og Publicistprisen (2005).

Medielobbyisme er en effektiv kommunikationsform, der med fordel kan benyttes af enhver organisation – interesseorganisation, privat virksomhed eller
offentlig institution.
Det handler om at sætte dagsordener i medierne og om at kommunikere
mere offensivt med organisationens væsentligste interessenter. Midlet er de
historier, som medielobbyisten bringer i spil, og som på kort eller længere sigt
plejer organisationens interesser. Målet er, at de rette historier når frem til de
rette modtagere og dermed får indflydelse på deres holdninger og adfærd.
Medielobbyisme er spin i version 2.0. Og mere end det. Medielobbyisme kombinerer
forskellige metoder fra journalistik, kommunikation og PR og er samtidig
en kommunikationsform, der kan få afgørende betydning for nye måder
at udvikle organisationens gennemslagskraft på.
I bogen fortælles, hvordan man konkret kan bruge sit eget medie – f.eks.
en hjemmeside, et nyhedsbrev eller et blad – til både at kommunikere med
sine egne modtagere og som et bevidst redskab til at inddrage og påvirke relevante
interessenter og til at skabe historier i det øvrige mediebillede. I et
klart sprog og gennem masser af eksempler får læseren mange forskellige
redskaber til at arbejde effektfuldt og strategisk med medielobbyisme.

Kunstig intelligens er et vigtigt og spændende emne, som der er mere og mere interesse for. Med denne nye titel i Sort Fagklub, Kunstig intelligens, sættes emnet netop på dagsorden, og der lægger op til overvejelser om de fordele og ulemper, som den teknologiske udvikling fører med sig.
Bogen har et indbydende udtryk, der helt sikker vil appellere til målgruppen.

Sort Fagklub
Kunstig intelligens er udgivet i Alineas Sort Fagklub, der henvender sig til de trænede læsere i udskolingen. Bogen er læsepædagogisk bearbejdet og bygget op som en eksemplarisk fagbog med indholdsfortegnelse, overblik og stikordsregister.

Der er udarbejdet gratis læseforståelsesopgaver til bogen, der kan downloades på fagklub.alinea.dk.

"Et af resultaterne synes at blive, at sproget ikke afgørende bestemmer menneskets bevidsthed, men at det forholder sig omvendt. Bevidsthedens, verdens og vor krops indretning muliggør vore forestillinger, og disses stabile former formes ustabilt videre i sproget og i andre kommunikationsrettede "symboliseringer".

Per Aage Brandt har skrevet 25 essays om en række emner, der er evigt relevante. Fra et semiotisk udgangspunkt behandler han emner som etik, erkendelse, eksistens, erotik, æstetik, logik og kommunikation. Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted.

Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden.

Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.

"500.000 pund er prisen: Bogen i mediesymbiosens tid" er en forelæsning holdt af den danske litteraturprofessor Hans Hertel i Sverige i 1995. "The Adam Helms Lecture" bliver afholdt hvert år af en prominent aktør i den internationale bogbranche for at sætte fokus på bogmarkedets aktuelle vilkår. Hans Hertel (f. 1939) er en dansk forsker, forfatter og kritiker. Han var professor i nordisk litteratur 1980-2009, og sideløbende har han været litteraturanmelder – først ved Information og siden ved Politiken. Hertel er forfatter til flere bøger og var desuden redaktør på "Verdens litteraturhistorie", der udkom i syv bind fra 1985-95. Han har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen (1985), Søren Gyldendal-prisen (1996) og Publicistprisen (2005).

Lær at lave sjove videoer med familien Münster!

Naja Münster og hendes familie er rigtig god til to ting: at lave videoer og have det sjovt samtidig. Det har de gjort i mange år, og det er blevet til mange sjove timer, store grin og især gode ideer. Alt det kan du læse om i denne bog, hvor du får både sjove, overraskende og vilde historier og gode ideer til selv at lave videoer til YouTube eller bare sammen med vennerne: sådan kommer du i gang, sådan får man gode ideer, sådan fanger man sine seere og meget, meget mere!

Fra ca. 10 år.

"Denne bog diskuterer fornuft, fornuftens former og uformer, og beskæftiger sig derfor med kunst – maleri, skulptur, film, video, poesi – og med kritik, der forholder sig til kunstens værker eller arbejdsmåder; dette område forekommer mig at vise direkte ind til den sansende tankes elementære laboratorium, dens brændende hjemsøgelser og ikke desto mindre strømmende, flydende kølige ’water music’. Ingen fornuft uden skønhed..."

I essaysamlingen "Den brændende fornuft" undersøger Per Aage Brandt betydninger og ytringer i kunstens mange former og de forskellige måder, man kan forholde sig til den på. Bogen består af en lang række essays om blandt andet kultur, natur, kvindens væsen, tale og æstetik. Per Aage Brandt (f. 1944) er en dansk sprogforsker og digter. Han er uddannet i romansk filologi ved Københavns Universitet og Sorbonne Universitet i Frankrig. Per Aage Brandt har været med til at grundlægge Forfatterskolen og har både været professor ved Aarhus Universitet og Case Western Reserve University i Ohio, USA.

Gennem 20 år har det ene mere underholdende reality-koncept end det andet begejstret, fascineret eller forarget danskerne. Reality-tv er kommet for at blive. I 2014 fik denne underholdende genre endelig sit eget prisuddelingsshow - Reality Awards - der lige siden har budt på fest og farver, buttplugs i numsen, nye pardannelser, sex og snav, intriger, kaos og stress, fantastiske scenarier, vilde efterfester og underholdende optrædener. I anledning af showets fem års jubilæum i 2018 fortæller idéhaveren og arrangøren bag, Kit Nielsen, i denne sjove og kulørte lydbog om alle de skøre hændelser gennem årene, pinlige optrin, anekdoter, hemmeligheder fra bag kulisserne og meget mere. Desuden bidrager en række store realitystjerner med deres bedste og værste oplevelser fra deres helt eget awardshow.

Kom med bag facaden og læs alle de hidtil ufortalte detaljer om Danmarks mest crazy award-begivenhed - fortalt af arrangøren selv og af de realitystjerner, vi alle kender så godt fra skærmen. Det er vildt, vildere, Reality Awards!