At skrive større skriftlige opgaver eller et speciale kan være et langt, sejt træk. Når man skriver speciale eller en skriftlig opgave, er man ofte isoleret i processen og har kun adgang til vejledning i begrænset omfang. Ofte drejer vejledningen sig alene om det indholdsmæssige og ikke om det, som studerende tit har størst problemer med – strukturen i – teksten. Specialer/opgaver kan have forskellig udformning, være kortere eller længere og mere eller mindre videnskabeligt funderede, indeholde mere eller mindre teori, osv. Det kan også hedde et bachelorprojekt, hvis du f.eks. går på pædagogseminarium. Alligevel indeholder strukturen i en undersøgende tekst, som specialet eller den større opgave er, de samme grundelementer – uanset om du skriver det på et pædagogseminarium eller på statskundskab. Du skal naturligvis aktid tjekke de konkrete krav på netop din uddannelse ved at læse specialevejledningen. Brug ikke din vejleder til spørgsmål om sidetal og litteraturlister, læs det selv her! I Opgavemanualen vil du kunne finde mange informationer om speciale- og opgaveskrivning. Du kan her læse om den struktur, der er fælles for så godt som alle specialer –eller tilsvarende opgaver. Du kan læse om skriveprocessens –problemformulering, konklusion og formidling, men du kan selvsagt ikke læse noget om netop dit speciales/din opgaves væsen, substans eller indhold. Her skal du bruge din faglige vejleder. John Henriksen er forfatter, journalist, kursusleder og underviser i specialeskrivning.
