Søgeresultater: 119

Tanker om journalistik er en tankevækkende skildring af journalistikkens tilstand. Rosenberg beskriver her de rollekonflikter og udfordringer journalister idag stilles over for. Men er ikke kun en vindende og præcis kortlægning af journalistikkens ansvar og fristelser omkostninger og uvaner. Rosenbergs tanker om journalistik er - med et godt gammeldags ord - opbyggelige: han ved at der findes alternativer og at kvalitet altid overlever.

Du har måske svært ved at forestille dig, hvordan dit liv ville være, hvis du ikke havde dine profiler på de sociale medier, men Jaron Lanier, som opfandt virtuel reality, insisterer på, at du vil få det bedre uden.

Bogen er ikke imod ny teknologi. Det er en optimistisk bog om, at vi kan gøre det bedre. Den er kritisk over for den forretningsmodel, der styrer de sociale medier. Vi får det hele gratis, men til gengæld er vi blevet reduceret til produkter og verdens rigeste virksomheder lever af at høste vores data og vores kommunikation for bedre at kunne manipulere os. Det er muligt at gøre noget helt andet på nettet, men først må vi ud af det spindelvæv, som vi er blevet fanget i.

Shitstorme, hate speech, hævnporno, fake news, digital afhængighed og informationsoverload er virkelighed og hverdag. Vi er alle en del af det store socialpsykologiske eksperiment, det er at leve i den digitale tidsalder med hidtil usete udfordringer for mennesker og for samfund. Det digitale livs udfordringer vokser massivt med eksplosionen af smartphones og sociale medier. Vi taler om det over middagsbordet og diskuterer det i medierne, men hvordan kommer vi videre med digital dannelse?

Har du kontakt til pressen på din arbejdsplads, selvom det ikke er dit primære arbejdsområde? I denne bog får du gode råd til at udføre pressearbejde – så journalisten lytter, og chefen smiler. • Hvorfor er det så svært at få en journalist til at skrive om lige netop din gode historie? • Hvordan forklarer du chefen, at I ikke kan komme i Aftenshowet med lige denne historie? Enhver kommunikationsmedarbejder, der har prøvet at lave pressearbejde, kan nikke genkendende til ovenstående. Og at det vrimler med famlende pressemedarbejdere samt irrelevante og dårligt formulerede pressemeddelelser kan de fleste journalister skrive under på. Man kan ikke uddanne sig i pressearbejde – det er learning by doing! Men nu har to erfarne kommunikatører skrevet den bog, de gerne selv ville have haft, da de stod i deres første job. Faktisk kan den være god at have i baghånden for alle, der laver pressearbejde. Bogen er skrevet til den medarbejder, som ikke har pressearbejde som sit primære arbejde, men fra tid til anden skal løse presseopgaver. Den kan læses fra ende til anden som en introduktion til disciplinen pressearbejde eller som en opslagsbog, du griber fat i, når du står over for en konkret opgave med at synliggøre et budskab i medierne.

Peter Christensen er cand. mag., tidligere forlagsredaktør på Gyldendal og tidligere ansat på dagbladet Politiken, blandt andet som litteratur- og kritikredaktør og avisens New York-korrespondent. Han er i dag redaktør på Zetland og tilknyttet Politiken som anmelder. Han har udgivet bøgerne Film & Fin de Sieclé (red. med Bo Tao Michaëlis), Fodbold: Forfattere om fænomenet fodbold (red. med Frederik Stjernfelt) og Med andre øjne (red. med Adam Holm og Marcus Rubin).

PETER CHRISTENSEN HAR til denne bog opsøgt en række store reportere og talt med dem om deres væsentligste historier – om de beretninger, der i de seneste seks årtier er blevet skrevet ind i historiebøgerne. Fra Seymour Hershs afsløring af massakren i My Lai over Helen Zilles dokumentation af aktivisten Steve Bikos død i et af apartheidstyrets fængsler til Robert Fisks øjenvidneberetning efter massakren i Sabra og Shatila. Og - ikke mindst - Woodward og Bernstein om Watergate. SCOOP er en bog om journalistik, når den er allervigtigst – dengang og nu.

I 2004 fyldte Ekstra Bladet 100 år og i den anledning udkom første bind af "En krønike om Ekstra Bladet", "Fæle Frejlif og hans drenge", som fortæller historien om det kontroversielle dagblads første tid fra 1904-1958, hvor den markante chefredaktør Ole Cavling overrakte sin skarpe pen til nyere kræfter.

I en tid, hvor Danmark netop er ved at rejse sig efter 1. verdenskrig sidder Frejlif Olsen på tronen som Ekstra Bladets utæmmelige redaktør. Med sin skarpe pen går han løs på politikere, embedsmænd og præster og lader hånt om de mange bøder, der regner ned over ham for hans åbenmundede artikler, der chokerer det bedre borgerskab og irriterer og bekymrer magthaverne.

Gregers Dirckinck-Holmfelds bog er måske nok en krønike over Ekstra Bladet, men den tegner også et tydeligt billede af det land og den befolkning, avisen igen og igen stiller skarpt på.

Gregers Dirckinck-Holmfeld (f. 1932) er en dansk journalist og forfatter, der har været tv-vært på programmerne "Her er dit liv", "Kanal 22", Lørdagskanalen", "Dilemma" og "Hva mæ kulturen". Gregers Dirckinck-Holmfeld har i en lang årrække arbejdet som musikkritiker, kronikredaktør og kulturmedarbejde og står endvidere bag mange bøger om danmarkshistorien.

Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid.
Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet.
8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts.
Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Den datamængde, der på daglig basis bliver skabt i det moderne samfund, er så stort, at det reelt set betyder, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie - startende helt tilbage fra hulemalerierne - er produceret indenfor de seneste to år.

Siden Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten i 1400-tallet, er bogen gået fra at være en sjælden skat til at blive et massemedie og en vare – og den udvikling er fyldt med spændende historier. Litteraturprofessor Hans Hertel fortæller her historien om bøger, formidlere og læsere i Danmark gennem 500 år. Hans Hertel (f. 1939) er en dansk forsker, forfatter og kritiker. Han var professor i nordisk litteratur 1980-2009, og sideløbende har han været litteraturanmelder – først ved Information og siden ved Politiken. Hertel er forfatter til flere bøger og var desuden redaktør på "Verdens litteraturhistorie", der udkom i syv bind fra 1985-95. Han har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen (1985), Søren Gyldendal-prisen (1996) og Publicistprisen (2005).

Opnå bedre koncentration, mental trivsel og præstationer med nye mobilvaner. “Reboot dine digitale vaner”er en ny fagbog af Thomas Pape, der er beregnet til undervisningsbrug i gymnasiet. Bogen er blevet til på baggrund af et fire ugers eksperiment med en række elever fra 2.B på Aarhus Statsgymnasium. Undersøgelsen med gymnasieeleverne viser blandt andet, at fokus på relationer, kommunikation og de unges egen bevidsthed om deres mobilvaner kan ændre de unges koncentrationsevne og mentale trivsel markant. I bogen suppleres eksperimentet med interviews med førende eksperter og forskere indenfor området. Thomas Pape er stressrådgiver og mentaltræner og har igennem mange år holdt foredrag og kurser samt skrevet bøger om eksamensangst og mistrivsel.

Et tv-hold følger i kortere eller længere tid en person, en familie for at fortælle om meget private, personlige temaer. Genren findes som ren underholdning, men den findes i høj grad også som seriøs journalistik. Hvordan griber man sådan noget an? I dilemmaet mellem det private og det at udstille det for en stor offentlighed? Hvordan vælger man de mennesker og familier? Hvordan kommer man ind på livet af dem? Hvordan kommer man på en ansvarlig måde ud af deres liv igen? Journalistiske, menneskelige, moralske dilemmaer, hvor også tilrettelæggerens personlighed er på spil. Jan Dirchsen fortæller om det hele, og han ved, hvad han skriver om. Ukendt i offentligheden er han blandt meget andet tilrettelægger på en udsendelse som "Årgang 0".

Tiden efter Anden Verdenskrig var hård og sammenbidt, men også præget af behov for fælles kulturoplevelser. Ikke mindst omkring radioen. Det lyder måske underligt i en tid med avanceret TV og iPads. Men mange danskere født omkring 1950 og tidligere mindes radioglæderne og tiden, hvor sangkor, orkestre, teatergrupper m.m. blomstrede. 1950’erne blev Børneradioens, ja i det hele taget radioens, guldalder. Hos børnene steg forventningerne, når der klokken 16.20 blev sagt: ”Goddag, allesammen!” Især hørespillene kunne samle børn og unge, ofte også voksne. Bogens forfatter mindes personlige radioglæder og udviklingen af et sangkor og bornholmske teaterglæder. Forfatteren har samlet oplysninger i Danmarks Radios arkiv og interviewede engang radioens tidligere ’Onkel Kai’. Dr.med. Henning Kirk fortæller om sin tid som Juniorscenedreng, og maleren Bent Katzeff fortæller om oplevelser i Børneradioens maleklub. Blandt citaterne i ’Efterord og eftertanke’ fremhæves især skuespilleren Vigga Bros meninger som stærke udtryk for børnekulturens betydning for menneskers udvikling.

Det er et af de faste diskussionsemner, når politikere og politisk interesserede diskutere Danmarks Radio : Om der sker favorisering af de røde partier på bekostning af de blå. Siden 1960erne har højrefløjen løbende kritiseret Danmarks Radio for, at public service-stationens medarbejdere fast har givet en håndsrækning til venstrefløjens politikere og partier. En udbredt holdning der har gjort, at journalisterne ofte omtales som ”røde lejesvende”. Men er det faktisk sådan, at det er venstrefløjen der sidder tungt på dækningen? Og betyder det at der er hold i beskyldningerne om, at den statslige stations medarbejdere lever op til myten om at de er så venstreorienterede at det også smitter af på programfladen? Det analyserer Lars Bjørknæs i bogen ”Mytetjek : DRs røde lejesvende”, som bygger på opgørelser over 100 dages TV Aviser i perioden mellem september og december 2014. Fokus har bl.a. været på at fastslå, hvilke politikere der udtaler sig mest og i hvilke sammenhænge det sker. Lad det være sagt med det samme : De 100 dages TV Aviser viser, at der er noget om snakken – og at Danmarks Radio i meget høj grad giver taletid til venstrefløjen på bekostning af den modsatte side af Folketingssalen.