Søgeresultater: 18

Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted.

Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden.

Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.

Vi lever i fortællingernes tid. Fortællende journalistik er en efterspurgt vare hos læserne, og er en af de ting medierne bør satse på, hvis journalistikken skal overleve, sådan konkluderer journalist Line Vaaben i Fortællingernes tid. Fortællingernes tid giver læseren en præsentation af genren. Via interviews med journalister, redaktører og fotografer fra flere lande introducerer Line Vaaben en række eksempler på den bedste fortællende journalistik fra både den amerikanske tradition og den særlige skandinaviske fortælletradition. Fortællende journalistik trives særligt godt i en stadig mere fragmenteret verden, fordi genren tilbyder læserne forståelse og fordybelse, og danner bro mellem ønsket om oplevelser og nødvendigheden af viden. Fortællingernes tid er en inspirationsbog til journalister, studerende og andre, der har lyst til at blive klogere på den journalistiske fortælletradition.

ADVARSEL: Denne bog vil ændre dit syn på din smartphone – og dig selv – for altid! Imran Rashid og Søren Kenner har allerede skabt international debat ved at afsløre de mind hacks, som Facebook, Apple og Google bruger for at fastholde dig (og dine børn) i en ’altid med-altid på’- digital adfærd, der er svær at styre. I OFFLINE tager de dig med ind i en hemmelig techverden, hvor målrettet afhængighedsdesign bruges til at påvirke din identitet, din virkelighedsopfattelse og din evne til at indgå i sociale sammenhænge – og hvor prisen du betaler blandt andet indbefatter stress, koncentrations besvær og en dårligere evne til at træffe fornuftige beslutninger. Et mustread, hvis du og dine børn bruger smartphones, tablets og i det hele taget bruger tid på sociale medier, onlinespil eller endda bare på onlinenyheder. Lær at genkende manipulationen, undgå digital forurening og få hjælp til sundere digitale vaner. Gå OFFLINE! Et skarpt blik på vores digitale liv, et mustread! Som samfund er vi nødt til at være mere bevidste. Især for børnenes skyld. Mette Ernlund, ph.d. og mor til to Et wakeupcall! Nu forstår jeg, hvorfor jeg har haft så svært ved at lægge min smartphone fra mig. Tak! Sarah Thorngreen Auken, præst og mor til to

Et essay om litteratur og læsning til enhver bog-elsker – og et opråb til oprør imod en opskruet, ukoncentreret, fragmenteret tidsånd! Den amerikanske kritiker David L. Ulin tager i bogen udgangspunkt i en samtale, han har med sin søn, der i skolen skal læse Den store Gatsby. Ulin beslutter sig for at genlæse den samtidig. Til sin egen overraskelse har han – et til fingerspidserne læsende menneske – svært ved at koncentrere sig. Og det er ikke bogens skyld. Dette munder ud i forestillingen om læsning som en decideret modstandshandling i en distraheret tid. Et opråb om en læsningens revolution.

Dette er historien om den store arbejdskamp, som i 1980-81 rasede omkring det sydfynske bladhus Svendborg Avis A/S, der blandt andet udgav Fyns Amts Avis. Det er krisetider i Danmark, og det smitter også af på avisbranchen. Færre køber avis, og annoncering udebliver. Fyns Amts Avis står over for en lukning, da banken har lukket kassen i. Den vil ikke længere finansiere avisens løbende underskud. Egenkapitalen er ved at være spist op, og næste års regnskaber ser alt andet end lovende ud. Man har forsøgt alle gængse sparetiltag, men har ikke kunnet få selskabets økonomi rettet op. Bestyrelsen ansætter derfor en ung fremadstormende teknikumingeniør, Arne Pedersen, til at forsøge at redde virksomheden. Arne Pedersen får hurtigt analyseret sig frem til, hvad der er virksomhedens problemer, og tager meget drastiske og utraditionelle midler i brug for at redde virksomheden. Dette udløser næsten omgående en langvarig konflikt med det meget magtfulde typografforbund. Der udspiller sig efterfølgende en arbejdskamp omkring Fyns Amts Avis, hvis lige man kan have svært ved at forestille sig i dag, hvor omstillingsparathed er blevet et must de fleste steder. Denne bog er et kig helt ind i maskinrummet hos avisens ledelse under den store arbejdskamp. Historien fortælles ud fra den lange række artikler, der blev skrevet om sagen i datidens aviser, og langt hen ad vejen af Arne Pedersen selv via en række helt nye interviews. Uddrag af bogen ”Da jeg så kom der ned den 1. november og blev modtaget af bestyrelsesformanden, som hed Aage Slæbæk, og næstformanden Preben Møller, som var automobilhandler, startede Slæbæk med at sige: Ja, han ville jo gerne byde mig velkommen, men de var sådan set kede af, at have trukket mig ud af sådan et godt job, for de vidste ikke, at det så så alvorligt ud for avisen. Hvis de havde vidst det, ville de ikke have trukket mig ud af det fine job, som jeg havde. Så siger han, at nu kan du jo lige komme til dig selv her i dag, og så kommer vi igen i morgen. Derefter skulle jeg hilse på alle i virksomheden. Næste dag kom de igen og sagde, at nu mente de sådan set, at jeg havde 20 dage til at finde ud af, hvordan jeg ville redde virksomheden. Der var bestyrelsesmøde på det tidspunkt – og så skulle man tage stilling til, om de skulle lukke eller om de skulle forsøge at fortsætte. Man var i den anspændte situation, at banken ikke længere ville finansiere det løbende underskud. Det var sådan set starten på det arrangement, som jeg kom ind i nede i Svendborg.” Arne Pedersen fik altså 20 dage til at redde Fyns Amts Avis, eller rettere A/S Svendborg Avis, som selskabet, der udgav avisen, egentlig hed. A/S Svendborg Avis udgav ud over selve Fyns Amts Avis også fire distriktsblade: Ugeavisen Svendborg, Ugeavisen Odense, Langelands-Posten og Torsdagsavisen i Faaborg. Om forfatteren Paw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010-12) og bøgerne om Saga Studio (2016-18) i samarbejde med Niels Jørgen Clement.

Der er få kvinder i IT-branchen – ikke mindst i “programmerende positioner”. Men faktisk var den første programmør en kvinde, og i mange tidligere rene "mandefag" kommer der flere og flere kvinder. Så det handler (heller ikke i dette fag(!)) om kvindens natur. Men hvad er det så, der holder kvinderne fra tasterne? Nogle peger på en favorisering af en ekskluderende nørdekultur blandt mænd, samt lærebøger, der er tilpasset denne type. Derudover er problemet manglende (kvindelige) rollemodeller, der opfordrer de unge kvinder og piger til at interessere sig for softwareudvikling, elektronik og computere.

Når nogen siger internettrold, tænker du måske, at der er tale om et moralsk afsporet kældermenneske. Men det er en misforståelse. ’Trolling’ er blevet et fænomen, der ikke længere er isoleret til online-subkulturer, men er udbredte taktikker som kan være alt fra satirisk fjol, aktivistiske afsporinger af debatter på sociale medier til hadekampagner, trusler og cyberstalking. Og de fleste af os, deltager i det. Troldene er med andre ord os selv. Kan trold tæmmes? analyserer troldeadfærd fra a til z og graver sig ned i ytringsfrihedens digitale dilemma: for hvad stiller man op, når den enes ytringsfrihed fører til intimidering og ekskludering af den anden? Hvordan skal vi forstå troldeadfærd, og hvad gør vi ved det, når adfærden truer den demokratiske samtale?

New Journalism, der opstod i 1960‘ernes USA, er et fænomen inden for journalistikken, der blander den klassiske journalistik med fiktionslitteraturens teknikker. I bogen "Journalistik og fiktion" gennemgår forfatter Jesper Klit genrens historie, teori og metode med udgangspunkt i et væld af eksempler på dens anvendelse på tryk og i radio og på TV. Jesper Klit (f. 1956) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Han har blandet andet haft jobs på Weekendavisen og TV2 og arbejder i dag som kommunikationsrådgiver.

På natten mellem den 4. og den 5. maj 1945 indtog en håndfuld pressefolk fra modstandsbevægelsen nazisternes trykkeri "Fædrelandet" i Store Kongensgade i København. Mens nazistiske skytter i nabohusene protesterede højlydt, fortsatte det brave arbejde med at trykke den første udgave af dagbladet Information.

Drivkraften bag det hele var Børge Outze, der havde været leder af det illegale nyhedsbureau Information under krigen, og som blev chefredaktør for dagbladet frem til sin død 35 år senere. Her fortæller han historien om, hvordan det hele begyndte for den legendariske avis. Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Jeg har kaldt denne afhandling for "Ideologier og litteratur" og hermed antydet, at vægten er lagt et særligt sted, ikke på litteraturen som sådan eller en del af denne, f.eks. et forfatterskab, men på forholdet mellem ideologier og litteratur. Det har været min hensigt i første række at forsøge en afklaring af det marxistiske ideologibegreb, og i anden række forsøge en påvisning af, at litteraturvidenskab med nødvendighed må bygge på en videnskab om ideologier."

Morten Things afhandling går til marxismen ud fra et kombineret litterært og ideologisk synspunkt. Han ser blandt andet på ideologi over for videnskab, subjektsproblematikken og menneskenes syn på deres egen historie. Morten Thing (f. 1945) er en dansk kulturhistoriker og forfatter, der arbejder som forskningsbibliotekar ved Roskilde Universitet. Han voksede op på Nørrebro som barn af russiske jøder. Morten Thing har udgivet flere bøger blandt andet om sin fars oplevelser som modstandsmand under besættelsen, jødisk identitet og kulturhistorie.

HOV, ET EGERN! er en selvhjælpsbog til dig, der gerne vil have bedre styr på din digitale tjekkeadfærd. Det er også en bog helt uden skærmskyld og løftede pegefingre. I stedet giver cand.psych. Anders Colding-Jørgensen en spændende indføring i psykologien bag vores tjekkeri af skærme. Debatterende og kritisk kaster han samtidig et blik på tidens populære forklaringer om dopamin, FOMO og de sociale mediers algoritmer. Bogen bygger på psykologisk forskning og et indgående kendskab til sociale medier. Med begreber som tjekkekarrusellen, X Factor-effekten og det åbne feedbackloop får du originale begreber til at forstå din egen digitale tjekkeadfærd (hvis du har sådan én) – og konkrete ideer til at ændre den.

I Danmark er medierne folks primære kilde til information om minoriteter integration og indvandring. Men hvad er det egentlig for en formidling vi får fra vores medier?

Der er et yndigt land kortlægger de danske nyhedsmediers (aviser og tv) formidling om etniske minoriteter. Som den første forsker nogen sinde har Rikke Andreassen fået ubegrænset adgang til både DR og TV2´s arkiver. Gennem analyser af mere end 300 avisartikler og 300 nyhedsindslag fra 1980´erne til i dag kortlægger hun hvordan danske medier har beskrevet - og beskriver - etniske minoriteter.