Søgeresultater: 198

Bogens primære formål er at argumentere for, at vi må få mennesker og det analoge liv med ind i den digitale verden, hvis vi i fremtiden skal have meningsfulde liv og et sammenhængende samfund. Kløften mellem det analoge og det digitale liv bliver stadig større, og de negative konsekvenser er kun alt for tydelige i vores verden. Bogen tydeliggør, at når noget digitaliseres, forsvinder det analoge – hvis vi ikke passer på. Bogen beskriver, hvorfor mennesker har et dybtfølt behov for aktiviteter, der præsenterer en levende, tredimensionel oplevelse, der involverer vores krop og alle sanser i samspil med andre mennesker, ting og begivenheder. Menneskers liv i den analoge verden er uerstatteligt. Brug det, eller du mister det! Bogen vil være et vigtigt indlæg i den samfundsmæssige debat, og den vil kunne læses af både alment interesserede, forældre og af professionelle.

Et meget omdiskuteret spørgsmål i sidste århundrede var, om litteratur kan ses som videnskab. I denne bog hævdes det , at videnskab er en form for litteratur, og at videnskaben har vendt sig mod litteraturen og litteraturvidenskaben. Bogen viser, hvordan der er sket en litterær vending inden for filosofien, historien, antropologien og sociologien. Den omhandler desuden retorikken, semantikken, lingvistikken og litteraturvidenskaben. Forfatteren kommer vidt omkring i denne afsøgning om forholdet mellem litteratur og videnskaberne, lige fra Sofies verden til hermeneutikken. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1995. Hans Hauge (f. 1947) er uddannet dr.phil. og lektor emeritus ved Aarhus Universitet. Han er opvokset i Hirtshals og gik på gymnasiet i Hjørring. Han har desuden arbejdet som medredaktør på det grundtvigianske tidsskrift Dansk Kirketidende. Hauge har skrevet en lang række bøger om teologi, filosofi, litteratur og samfund.

Vil du gerne blive bedre til at modstå sirenesangen fra den digitale verden og få mere ud af din tid? Af frygt for at gå glip af noget skal vi hele tiden lige have det sidste med, men internettets indhold slutter aldrig, og vores hjerner får ingen ro. Med enkle redskaber er det muligt at ændre vores adfærd, så vi får glæde af de mange nye muligheder, som mobilen giver os, uden at den stjæler al vores opmærksomhed fra den virkelige verden omkring os. Her får du et kærligt puf til at ændre dine digitale vaner, så du genvinder magten og selv bestemmer, hvor meget eller hvor lidt du ønsker at være online. Du får 28 dage med udfordringer, der hjælper dig til at holde fokus på at skabe nye vaner omkring skærmen og samtidig rydde op i dit digitale liv. Bogen er en del af serien 28 dage til …, som er sat i verden for at hjælpe os med at ændre noget af det sværeste, nemlig vores vaner. Om forfatter Jane Ibsen Piper er uddannet jurist og har de seneste 12 år arbejdet inden for den finansielle sektor. Jane har haft CVR-nummer i flere år ved siden af sit lønmodtagerjob. Hun har skrevet flere bøger, ligesom hun driver blog, podcast og Facebook-fællesskabet ‘Minimalisme og købestop’ med 40.000 medlemmer. E-bogen er lavet i fixed format

Vi er vores data. Skruppelløse it-giganter gør os til viljesvage forbrugere ved hjælp af søgehistorik, hemmelige algoritmer og diskriminerende kunstig intelligens. Alligevel afgiver vi følsomme oplysninger mod at få et lidt lettere liv. Og så ignorerer vi, at vores adfærd ubemærket ændres, og truslen mod demokratiet vokser. Den slappe standardindstilling kan Anja Bechmann, opdateret medieforsker ved Aarhus Universitet, stramme op på ved at minde os om, at vi med vores krop, handlinger og værdier er mere end de spor, vi efterlader os i diverse databaser. I hvert fald lidt endnu.

Tanker om journalistik er en tankevækkende skildring af journalistikkens tilstand. Rosenberg beskriver her de rollekonflikter og udfordringer journalister idag stilles over for. Men er ikke kun en vindende og præcis kortlægning af journalistikkens ansvar og fristelser omkostninger og uvaner. Rosenbergs tanker om journalistik er - med et godt gammeldags ord - opbyggelige: han ved at der findes alternativer og at kvalitet altid overlever.

Du har måske svært ved at forestille dig, hvordan dit liv ville være, hvis du ikke havde dine profiler på de sociale medier, men Jaron Lanier, som opfandt virtuel reality, insisterer på, at du vil få det bedre uden.

Bogen er ikke imod ny teknologi. Det er en optimistisk bog om, at vi kan gøre det bedre. Den er kritisk over for den forretningsmodel, der styrer de sociale medier. Vi får det hele gratis, men til gengæld er vi blevet reduceret til produkter og verdens rigeste virksomheder lever af at høste vores data og vores kommunikation for bedre at kunne manipulere os. Det er muligt at gøre noget helt andet på nettet, men først må vi ud af det spindelvæv, som vi er blevet fanget i.

Kristeligt Dagblad udkom første gang den 1. oktober 1896 og indledte dermed foreløbig 125 års protest mod vedtagne sandheder og en frit svævende tidsånd.

Shitstorme, hate speech, hævnporno, fake news, digital afhængighed og informationsoverload er virkelighed og hverdag. Vi er alle en del af det store socialpsykologiske eksperiment, det er at leve i den digitale tidsalder med hidtil usete udfordringer for mennesker og for samfund. Det digitale livs udfordringer vokser massivt med eksplosionen af smartphones og sociale medier. Vi taler om det over middagsbordet og diskuterer det i medierne, men hvordan kommer vi videre med digital dannelse?

Tv-kultur kan som begreb bruges til at beskrive den betydning, der ligger i tv-udsendelserne, og den betydning, seerne faktisk får ud af udsendelserne. Men det kan også bruges, så det omfatter de fælles erfaringer og forestillinger, hvormed vi i en bred forstand 'tænker' vores omverden.Det sidste aspekt er medinddraget i denne antologi om kulturen, der udfolder sig omkring såvel som i tv-mediet.Bogen er opdelt i fem hovedafsnit: 'tv-kultur', 'tv-fakta','tv-fiktion', 'tv-underholdning' og 'tv-reklame'.

Har du kontakt til pressen på din arbejdsplads, selvom det ikke er dit primære arbejdsområde? I denne bog får du gode råd til at udføre pressearbejde – så journalisten lytter, og chefen smiler. • Hvorfor er det så svært at få en journalist til at skrive om lige netop din gode historie? • Hvordan forklarer du chefen, at I ikke kan komme i Aftenshowet med lige denne historie? Enhver kommunikationsmedarbejder, der har prøvet at lave pressearbejde, kan nikke genkendende til ovenstående. Og at det vrimler med famlende pressemedarbejdere samt irrelevante og dårligt formulerede pressemeddelelser kan de fleste journalister skrive under på. Man kan ikke uddanne sig i pressearbejde – det er learning by doing! Men nu har to erfarne kommunikatører skrevet den bog, de gerne selv ville have haft, da de stod i deres første job. Faktisk kan den være god at have i baghånden for alle, der laver pressearbejde. Bogen er skrevet til den medarbejder, som ikke har pressearbejde som sit primære arbejde, men fra tid til anden skal løse presseopgaver. Den kan læses fra ende til anden som en introduktion til disciplinen pressearbejde eller som en opslagsbog, du griber fat i, når du står over for en konkret opgave med at synliggøre et budskab i medierne.

Peter Christensen er cand. mag., tidligere forlagsredaktør på Gyldendal og tidligere ansat på dagbladet Politiken, blandt andet som litteratur- og kritikredaktør og avisens New York-korrespondent. Han er i dag redaktør på Zetland og tilknyttet Politiken som anmelder. Han har udgivet bøgerne Film & Fin de Sieclé (red. med Bo Tao Michaëlis), Fodbold: Forfattere om fænomenet fodbold (red. med Frederik Stjernfelt) og Med andre øjne (red. med Adam Holm og Marcus Rubin).

PETER CHRISTENSEN HAR til denne bog opsøgt en række store reportere og talt med dem om deres væsentligste historier – om de beretninger, der i de seneste seks årtier er blevet skrevet ind i historiebøgerne. Fra Seymour Hershs afsløring af massakren i My Lai over Helen Zilles dokumentation af aktivisten Steve Bikos død i et af apartheidstyrets fængsler til Robert Fisks øjenvidneberetning efter massakren i Sabra og Shatila. Og - ikke mindst - Woodward og Bernstein om Watergate. SCOOP er en bog om journalistik, når den er allervigtigst – dengang og nu.

I 2004 fyldte Ekstra Bladet 100 år og i den anledning udkom første bind af "En krønike om Ekstra Bladet", "Fæle Frejlif og hans drenge", som fortæller historien om det kontroversielle dagblads første tid fra 1904-1958, hvor den markante chefredaktør Ole Cavling overrakte sin skarpe pen til nyere kræfter.

I en tid, hvor Danmark netop er ved at rejse sig efter 1. verdenskrig sidder Frejlif Olsen på tronen som Ekstra Bladets utæmmelige redaktør. Med sin skarpe pen går han løs på politikere, embedsmænd og præster og lader hånt om de mange bøder, der regner ned over ham for hans åbenmundede artikler, der chokerer det bedre borgerskab og irriterer og bekymrer magthaverne.

Gregers Dirckinck-Holmfelds bog er måske nok en krønike over Ekstra Bladet, men den tegner også et tydeligt billede af det land og den befolkning, avisen igen og igen stiller skarpt på.

Gregers Dirckinck-Holmfeld (f. 1932) er en dansk journalist og forfatter, der har været tv-vært på programmerne "Her er dit liv", "Kanal 22", Lørdagskanalen", "Dilemma" og "Hva mæ kulturen". Gregers Dirckinck-Holmfeld har i en lang årrække arbejdet som musikkritiker, kronikredaktør og kulturmedarbejde og står endvidere bag mange bøger om danmarkshistorien.