Søgeresultater: 33

I 2004 fyldte Ekstra Bladet 100 år og i den anledning udkom første bind af "En krønike om Ekstra Bladet", "Fæle Frejlif og hans drenge", som fortæller historien om det kontroversielle dagblads første tid fra 1904-1958, hvor den markante chefredaktør Ole Cavling overrakte sin skarpe pen til nyere kræfter.

I en tid, hvor Danmark netop er ved at rejse sig efter 1. verdenskrig sidder Frejlif Olsen på tronen som Ekstra Bladets utæmmelige redaktør. Med sin skarpe pen går han løs på politikere, embedsmænd og præster og lader hånt om de mange bøder, der regner ned over ham for hans åbenmundede artikler, der chokerer det bedre borgerskab og irriterer og bekymrer magthaverne.

Gregers Dirckinck-Holmfelds bog er måske nok en krønike over Ekstra Bladet, men den tegner også et tydeligt billede af det land og den befolkning, avisen igen og igen stiller skarpt på.

Gregers Dirckinck-Holmfeld (f. 1932) er en dansk journalist og forfatter, der har været tv-vært på programmerne "Her er dit liv", "Kanal 22", Lørdagskanalen", "Dilemma" og "Hva mæ kulturen". Gregers Dirckinck-Holmfeld har i en lang årrække arbejdet som musikkritiker, kronikredaktør og kulturmedarbejde og står endvidere bag mange bøger om danmarkshistorien.

Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid.
Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet.
8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts.
Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Den datamængde, der på daglig basis bliver skabt i det moderne samfund, er så stort, at det reelt set betyder, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie - startende helt tilbage fra hulemalerierne - er produceret indenfor de seneste to år.

Siden Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten i 1400-tallet, er bogen gået fra at være en sjælden skat til at blive et massemedie og en vare – og den udvikling er fyldt med spændende historier. Litteraturprofessor Hans Hertel fortæller her historien om bøger, formidlere og læsere i Danmark gennem 500 år. Hans Hertel (f. 1939) er en dansk forsker, forfatter og kritiker. Han var professor i nordisk litteratur 1980-2009, og sideløbende har han været litteraturanmelder – først ved Information og siden ved Politiken. Hertel er forfatter til flere bøger og var desuden redaktør på "Verdens litteraturhistorie", der udkom i syv bind fra 1985-95. Han har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen (1985), Søren Gyldendal-prisen (1996) og Publicistprisen (2005).

Medielobbyisme er en effektiv kommunikationsform, der med fordel kan benyttes af enhver organisation – interesseorganisation, privat virksomhed eller
offentlig institution.
Det handler om at sætte dagsordener i medierne og om at kommunikere
mere offensivt med organisationens væsentligste interessenter. Midlet er de
historier, som medielobbyisten bringer i spil, og som på kort eller længere sigt
plejer organisationens interesser. Målet er, at de rette historier når frem til de
rette modtagere og dermed får indflydelse på deres holdninger og adfærd.
Medielobbyisme er spin i version 2.0. Og mere end det. Medielobbyisme kombinerer
forskellige metoder fra journalistik, kommunikation og PR og er samtidig
en kommunikationsform, der kan få afgørende betydning for nye måder
at udvikle organisationens gennemslagskraft på.
I bogen fortælles, hvordan man konkret kan bruge sit eget medie – f.eks.
en hjemmeside, et nyhedsbrev eller et blad – til både at kommunikere med
sine egne modtagere og som et bevidst redskab til at inddrage og påvirke relevante
interessenter og til at skabe historier i det øvrige mediebillede. I et
klart sprog og gennem masser af eksempler får læseren mange forskellige
redskaber til at arbejde effektfuldt og strategisk med medielobbyisme.

Kunstig intelligens er et vigtigt og spændende emne, som der er mere og mere interesse for. Med denne nye titel i Sort Fagklub, Kunstig intelligens, sættes emnet netop på dagsorden, og der lægger op til overvejelser om de fordele og ulemper, som den teknologiske udvikling fører med sig.
Bogen har et indbydende udtryk, der helt sikker vil appellere til målgruppen.

Sort Fagklub
Kunstig intelligens er udgivet i Alineas Sort Fagklub, der henvender sig til de trænede læsere i udskolingen. Bogen er læsepædagogisk bearbejdet og bygget op som en eksemplarisk fagbog med indholdsfortegnelse, overblik og stikordsregister.

Der er udarbejdet gratis læseforståelsesopgaver til bogen, der kan downloades på fagklub.alinea.dk.

Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted.

Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden.

Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.

"500.000 pund er prisen: Bogen i mediesymbiosens tid" er en forelæsning holdt af den danske litteraturprofessor Hans Hertel i Sverige i 1995. "The Adam Helms Lecture" bliver afholdt hvert år af en prominent aktør i den internationale bogbranche for at sætte fokus på bogmarkedets aktuelle vilkår. Hans Hertel (f. 1939) er en dansk forsker, forfatter og kritiker. Han var professor i nordisk litteratur 1980-2009, og sideløbende har han været litteraturanmelder – først ved Information og siden ved Politiken. Hertel er forfatter til flere bøger og var desuden redaktør på "Verdens litteraturhistorie", der udkom i syv bind fra 1985-95. Han har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen (1985), Søren Gyldendal-prisen (1996) og Publicistprisen (2005).

"Tanke, sprog og maskine" er en analyse af computerens symbolske egenskaber. Bogen tager udgangspunkt i de teorihistoriske forudsætninger for den moderne computer – Ludwig Boltzmanns finitte rum og "manglende information", Alan Turings "universelle computer" og Claude Shannons informationsbegreb.

Mens disse teorier giver væsentlige bidrag til forståelsen af computeren, slår de dog ikke til – hævder forfatteren – i beskrivelsen af dens symbolske egenskaber. I stedet anvendes en tegnteoretisk beskrivelse. Herved kommer computeren til at fremstå som det postmoderne medie for vidensrepræsentation: Den kan integrere vidensformerne i de moderne samfund med disses lager – og kommunikationsbehov – ikke blot i et og samme medie, men også i en og samme symbolske udtryksform.

Bogen afsluttes med en epilog om de mulige symbol- og bevidsthedsteoretiske betydninger for opfattelsen af kunstig intelligens og for den klassiske konflikt mellem det fysiske og det symbolske. Niels Ole Finnemann (f. 1945) er en dansk medieforsker og forfatter. I 2005 blev Niels Ole Finnemann Danmarks første professor i internetforskning ved Københavns Universitet. Han står bag en lang række udgivelser om idehistorie, kultur og kommunikation.

"Denne bog er en hyldest til ‘Den klassiske journalistik‘ – journalistik, som tager læsere, lyttere og seere alvorligt. Som tillader sig at regne gennemsnitlige danske medieforbrugere for selvstændigt tænkende mennesker.



Meningen med bogen er at give brugerne af medierne – både dem, der medvirker som kilder, og dem, der læser, lytter og ser – et indblik i den måde, aviser, radio og tv udvikler sig."



Journalist Kurt Strand sætter spørgsmålstegn ved, hvor den danske journalistik er på vej hen. Er nyhedsforbrugerne blevet så vænnet til overfladiske, spektakulære og letomsættelige historier, at de ikke længere formår eller forsøger at se virkelighedens nuancer og danne deres egen holdning til tingene? Hvordan vender vi udviklingen? Ligger ansvaret hos medierne eller medieforbrugeren? Eller måske et sted midt imellem? Den danske journalist Kurt Strand (f. 1955) blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1980 og har siden da arbejdet inden for flere forskellige journalistiske områder. Han var ansat ved Danmarks Radio i 25 år, men har siden 2010 været freelancejournalist. Han har blandt andet holdt foredrag, skrevet bøger og været vært for TV 2 NEWS‘ mediemagasin "Presselogen". Kurt Strand har udgivet flere bøger om journalistik og politik.

Hvor meget bør mit barn egentlig spille hver dag? Er det problematisk at se youtube i timevis? Og hvordan skal man egentlig opføre sig på de sociale medier?

Mange forældre (og bedsteforældre) er bekymrede for deres barns digitale liv og ved ikke helt, hvordan de skal håndtere det - eller for den sags skyld forstå det.

Det gør FÅ STYR PÅ DIT BARNS DIGITALE LIV noget ved. I en praktisk og letlæselig bog guider psykolog Ulla Dyrløv forældrene igennem de mange bekymringer og faldgruber, der er, når ens barn har et digitalt liv - hvadenten barnet er fem år gammel eller en ung, selvstændig teenager.

Bogen er delt sådan op, at det er nemt at bladre frem til det eller de emner eller aldersgrupper, der optager én lige nu, og hele vejen igennem er den fyldt med lister, opsamlinger og konkrete råd til aftaler og huskeregler.

Ulla Dyrløv, der bl.a. er kendt fra DR-programmet "Aldrig for sent", har stor erfaring med børns digitale liv gennem forløb i sin psykologpraksis.

Hans Scherfig var en af de eneste, der i løbet af den kolde krig skrev anmeldelser om Danmarks Radios nyhedsformidling, de socialistiske lande generelt og den kolde krig i særdeleshed. ”Den kolde krig i Danmarks Radio” er en samling af Hans Scherfigs kritiske artikler bragt i Land og Folk mellem 1947 og 1964. I artiklerne ser Scherfig den kolde krig i et andet perspektiv, end man er vant til i Danmark.

Den danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979) er kendt og elsket for sine litografier med dyr i junglen og for essays og romaner som ”Frydenlund”, ”Det forsømte forår” og ”Idealister”. Hans Scherfig var aktivt medlem af Det Danske Kommunistparti fra 1932, hvor han også sad i ledelsen.

"Stene for brød" er en samling af Thomas Døssings socialpolitiske betragtninger over den danske folkeoplysning i begyndelsen af den tyske besættelse. Essayet er udgivet i 1941 af Studentersamfundet, hvis udgivelser under besættelsen spillede en stor rolle for åndsfriheden i Danmark og opretholdelse af moralen i samfundet. Thomas Døssing var en dansk bibliotekar og en af hovedkræfterne bag udformningen af det danske folkebiblioteksvæsen. Under besættelsen blev Thomas Døssing arresteret, fordi han var kommet på kant med den tyske besættelsesmagt. Han blev senere repræsentant for befrielsesregeringen. Thomas Døssing var passioneret marxist og fortaler for det stalinistiske regime under Anden Verdenskrig.