Sandheden om Danmarks største sladderblad - og Danmarks største
medieskandale
I maj 2008 rejste journalist Kasper Kopping til Canada. I hælene på prins Joachim og prinsesse Marie, der var på bryllupsrejse. Allerede dengang var den 30-årige Kopping en af de højst skattede medarbejdere på ugebladet SE & HØR, og det scoop, han kort efter lavede i Canada, gjorde ham kun endnu mere populær.
Kasper Kopping havde af bladets ledelse nemlig fået overdraget kontakten til en helt særlig kilde. Den sommer var han glad. Han anede ikke, at han netop havde været med til at starte det, der seks år senere blev den største danske medieskandale nogensinde.