Søgeresultater: 3

I slutningen af det 20. århundrede troede de fleste, at radioen ville blive fortidens medium i kraft af web-mediets sejrsgang. Men i dag lever radioen i bedste velgående på nye præmisser, og den er med stor succes blevet integreret i det 21. århundredes digitale medieplatforme. Radioverdener. Auditiv kultur, historie og arkiver består af en række nedslag i radioens sammensatte historie, som den har udfoldet sig i Danmark siden begyndelsen af det 20. århundrede. Tilsammen danner bidragene en anderledes kulturhistorie, der afdækker lydens og lytningens rolle i det moderne Danmark lige fra, hvordan radioen skabte nye musikalske og journalistiske genrer til, hvordan Danmarks Radio kom til at indtage en nøglerolle i et demokratisk samfund under store forandringer. Og - måske vigtigst af alt - afslører bogen, hvem der kan tage æren af at være den første dj, der præsenterede danskerne for The Beatles. I denne indføring i Danmarks radiohistorie anlægger bogens forskere ikke kun et tilbageskuende blik. De udfolder også radioens rolle på det 21. århundredes digitale scene: Takket være podcasts og web-radio har vi ikke blot fået nye lyttevaner, vi har også fået adgang til mange af fortidens radioudsendelser og dermed til en helt ny og glemt del af vores kulturarv, hvis stemmer langt om længe er blevet tilgængelige. Både radioens nutid og dens fortid er forandret. Radioverdener. Auditiv kultur, historie og arkiver stiller skarpt på et medie, vi troede, vi kendte.

Tiden efter Anden Verdenskrig var hård og sammenbidt, men også præget af behov for fælles kulturoplevelser. Ikke mindst omkring radioen. Det lyder måske underligt i en tid med avanceret TV og iPads. Men mange danskere født omkring 1950 og tidligere mindes radioglæderne og tiden, hvor sangkor, orkestre, teatergrupper m.m. blomstrede. 1950’erne blev Børneradioens, ja i det hele taget radioens, guldalder. Hos børnene steg forventningerne, når der klokken 16.20 blev sagt: ”Goddag, allesammen!” Især hørespillene kunne samle børn og unge, ofte også voksne. Bogens forfatter mindes personlige radioglæder og udviklingen af et sangkor og bornholmske teaterglæder. Forfatteren har samlet oplysninger i Danmarks Radios arkiv og interviewede engang radioens tidligere ’Onkel Kai’. Dr.med. Henning Kirk fortæller om sin tid som Juniorscenedreng, og maleren Bent Katzeff fortæller om oplevelser i Børneradioens maleklub. Blandt citaterne i ’Efterord og eftertanke’ fremhæves især skuespilleren Vigga Bros meninger som stærke udtryk for børnekulturens betydning for menneskers udvikling.

"Liv og lærdom" er en litterær-faglig selvbiografi fortalt af den anerkendte litteraturforsker F.J. Billeskov Jansen. Værket er et af hans sene, opsamlende arbejder, hvori han formidler dele af dansk videnskabs historie og afslutter med en selvbiografisk professionel skildring. F. J. Billeskov Jansen, Frederik Julius Billeskov Jansen, 1907-2002, professor i dansk litteratur ved Københavns Universitet og prisbelønnet litteraturforsker, hvis litteraturforståelse var stærkt inspireret af strukturalisme. Dette kom til udtryk i hans litteraturformidling, der var præget af antagelsen om, at litteratur er en æstetisk disciplin i sig selv, og derfor ikke alene skal anskues biografisk, som der havde været tradition for. Billeskov Jansens arbejder kan i denne optik ses som en art forløber for den angelsaksiske nykritik. Senere åbnede han op for en mere idehistorisk tilgang til litteraturen, der afspejlede sig i hans evne til at forene nylæsning af klassiske tekster med historisk indlevelse. Dette gjorde ham blandt andet til grundlæggeren af det moderne studium af Ludvig Holberg. De fleste af Billeskov Jansens studier fokuserer da også på ældre litteratur; særligt det danske 1700-tal og dets forudsætninger i europæisk og især fransk litteratur. For at udbrede kendskabet til dansk litteratur og litteraturforskning i det hele taget stiftede han blandt andet tidsskriftet Orbis litterarum, sad i bestyrelsen for flere litterære og kulturelle selskaber og var fra 1967 medlem af Det Danske Akademi. Talrige danske litteraturhistorier og antologier på de europæiske hovedsprog er blevet til under hans medvirken.