Søgeresultater: 3

Var der tale om rene tilfældigheder, når folk under besættelsen blev hængt ud i de illegale blade for at være værnemagere, stikkere eller håndlangere for Gestapo? Det spørgsmål har ingen før kunnet give et svar på. Måske fordi det er en kompliceret opgave at gå i gang med, men måske også fordi det er et meget ømtåleligt emne at røre ved. For hvad nu hvis det viser sig, at mange blev hængt ud i de illegale blade uden grund? Eller hvad nu hvis det rent faktisk var berettiget for flertallets vedkommende? "Hængt ud" gennemgår Henning N. Larsen en række af de største illegale blade, og han giver overblik over mere end 3.000 personer, som omtales negativt en eller flere gange i de illegale blade. Baggrunden for at disse personer blev omtalt var mangeartede, men fælles for dem var, at de på den en eller anden måde blev forbundet med besættelsesmagten eller den danske nazismes mange grupperinger. Ved at sammenholde data om disse personer med andre kilder fra både før, under og efter besættelsen skabes et overblik, som dels gør det muligt at udlede nogle generelle konklusioner, dels gør det muligt at svare på spørgsmålet: Var der noget om snakken? Henning N. Larsen (f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom og autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden. Han er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Har tidligere skrevet "Stikkeren – mord uden samvittighed" (2010), "Modstanden – valgene der skilte" (2012) og "Benådet – 32 dødsdømte danskere, der slap for henrettelse" (2014).

"Januar 1896: Det danske erhvervsliv er efter flere års stagnation midt i et opsving – landbruget er igennem sin omstillingsproces, handelen er blomstrende, produktionen orienterer sig mod internationale markeder, der stiftes overalt nye realkredit- og pengeinstitutter, en moderne forretningskultur er under dannelse – men i flere år har hele denne fremstormende foretagsomhed været uden egen avis. Og det er, hvad det første nummer af Børsen, udgivet lørdag den 25. januar 1896, er begyndelsen til."

Henning Fonsmark fortæller historien om en helt særlig dansk avis, dens fødsel i 1896, de første hårde år frem til århundredeskiftet og det tyvende århundrede set med Børsens briller. Samtidig beskriver bogen Danmarks økonomiske historie gennem hundrede år, og hvordan nationale og internationale begivenheder har påvirket landets økonomi. Den danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.

Der gik ikke lang tid, efter Hans Reitzels Forlag blev grundlagt i 1949, før det begyndte at skabe en heftig debat. Forlaget kæmpede blandt andet for erotisk ytringsfrihed, hvilket kom til udtryk med kontroversielle udgivelser af forfattere som Henry Miller, Jean Genet og Vladimir Nabokov. Disse bøger skaffede Hans Reitzel kælenavnet "sengeforlæggeren Hans Rædsel" og PH-prisen i 1969. I slutningen af 1960‘erne begyndte forlaget også at fokusere på fagbøger om moderne psykologi, sociologi, pædagogik, filosofi og kulturlitteratur.

"Vor tids Reitzel" er en hyldest til Hans Hertels og hans banebrydende forlag. Han har selv været tilknyttet Hans Reitzels Forlag som udgiver, redaktør, konsulent og oversætter. Hans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.