Søgeresultater: 21

Kunstig intelligens er et vigtigt og spændende emne, som der er mere og mere interesse for. Med denne nye titel i Sort Fagklub, Kunstig intelligens, sættes emnet netop på dagsorden, og der lægger op til overvejelser om de fordele og ulemper, som den teknologiske udvikling fører med sig.
Bogen har et indbydende udtryk, der helt sikker vil appellere til målgruppen.

Sort Fagklub
Kunstig intelligens er udgivet i Alineas Sort Fagklub, der henvender sig til de trænede læsere i udskolingen. Bogen er læsepædagogisk bearbejdet og bygget op som en eksemplarisk fagbog med indholdsfortegnelse, overblik og stikordsregister.

Der er udarbejdet gratis læseforståelsesopgaver til bogen, der kan downloades på fagklub.alinea.dk.

Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted.

Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden.

Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.

Vi lever i fortællingernes tid. Fortællende journalistik er en efterspurgt vare hos læserne, og er en af de ting medierne bør satse på, hvis journalistikken skal overleve, sådan konkluderer journalist Line Vaaben i Fortællingernes tid. Fortællingernes tid giver læseren en præsentation af genren. Via interviews med journalister, redaktører og fotografer fra flere lande introducerer Line Vaaben en række eksempler på den bedste fortællende journalistik fra både den amerikanske tradition og den særlige skandinaviske fortælletradition. Fortællende journalistik trives særligt godt i en stadig mere fragmenteret verden, fordi genren tilbyder læserne forståelse og fordybelse, og danner bro mellem ønsket om oplevelser og nødvendigheden af viden. Fortællingernes tid er en inspirationsbog til journalister, studerende og andre, der har lyst til at blive klogere på den journalistiske fortælletradition.

ADVARSEL: Denne bog vil ændre dit syn på din smartphone – og dig selv – for altid! Imran Rashid og Søren Kenner har allerede skabt international debat ved at afsløre de mind hacks, som Facebook, Apple og Google bruger for at fastholde dig (og dine børn) i en ’altid med-altid på’- digital adfærd, der er svær at styre. I OFFLINE tager de dig med ind i en hemmelig techverden, hvor målrettet afhængighedsdesign bruges til at påvirke din identitet, din virkelighedsopfattelse og din evne til at indgå i sociale sammenhænge – og hvor prisen du betaler blandt andet indbefatter stress, koncentrations besvær og en dårligere evne til at træffe fornuftige beslutninger. Et mustread, hvis du og dine børn bruger smartphones, tablets og i det hele taget bruger tid på sociale medier, onlinespil eller endda bare på onlinenyheder. Lær at genkende manipulationen, undgå digital forurening og få hjælp til sundere digitale vaner. Gå OFFLINE! Et skarpt blik på vores digitale liv, et mustread! Som samfund er vi nødt til at være mere bevidste. Især for børnenes skyld. Mette Ernlund, ph.d. og mor til to Et wakeupcall! Nu forstår jeg, hvorfor jeg har haft så svært ved at lægge min smartphone fra mig. Tak! Sarah Thorngreen Auken, præst og mor til to

Har du hørt om Facebook, Instagram og YouTube? Det er sociale medier. I denne bog kan du læse om dem. Du får også gode råd, der kan hjælpe dig på nettet. Maxi er en serie af letlæste fagbøger til børn i 2.-4. klasse. Bøgerne er bygget op som klassiske fagbøger og er velegnede til de letøvede læsere i indskoling i folkeskolen. Elevopgaver til bogen kan findes på forlagets hjemmeside. Lix: 20

Robotter og kunstig intelligens har i dag overtaget en mængde funktioner, som mennesker før tog sig af. De står for lagerarbejdet hos Amazon, og de kan holde øje med, hvad du lægger ud på Instagram og Facebook. Men de er også i stigende grad flyttet ind på hospitaler og advokatkontorer, de bevæger sig rundt i trafikken og er så småt begyndt at flytte ind i vores private hjem. Her skal de kunne omgås og forholde sig til mennesker – de skal kort sagt have situationsfornemmelse. Det stiller særlige krav til deres sociale intelligens. Thomas Bolander undersøger, hvad der skal til for at give fremtidens systemer med kunstig intelligens sociale evner, så de kan indgå i et frugtbart samspil med mennesker. Det kræver et dybere kig ned i sociale aspekter af ikke bare den kunstige, men også den menneskelige intelligens.

Der er få kvinder i IT-branchen – ikke mindst i “programmerende positioner”. Men faktisk var den første programmør en kvinde, og i mange tidligere rene "mandefag" kommer der flere og flere kvinder. Så det handler (heller ikke i dette fag(!)) om kvindens natur. Men hvad er det så, der holder kvinderne fra tasterne? Nogle peger på en favorisering af en ekskluderende nørdekultur blandt mænd, samt lærebøger, der er tilpasset denne type. Derudover er problemet manglende (kvindelige) rollemodeller, der opfordrer de unge kvinder og piger til at interessere sig for softwareudvikling, elektronik og computere.

Læs om nogle af de mest populære YouTubere, og få tjek på ord som collab, sister tag, daily vlog og click bait.

Bogen udkommer i serien Sort Fagklub, som er fagbøger til elever fra 9 år.

Bogen er læsepædagogisk bearbejdet, og indeholder mange fotos og QR-koder. Bogen er anvendelig til både faglig læsning og frilæsning.

Når nogen siger internettrold, tænker du måske, at der er tale om et moralsk afsporet kældermenneske. Men det er en misforståelse. ’Trolling’ er blevet et fænomen, der ikke længere er isoleret til online-subkulturer, men er udbredte taktikker som kan være alt fra satirisk fjol, aktivistiske afsporinger af debatter på sociale medier til hadekampagner, trusler og cyberstalking. Og de fleste af os, deltager i det. Troldene er med andre ord os selv. Kan trold tæmmes? analyserer troldeadfærd fra a til z og graver sig ned i ytringsfrihedens digitale dilemma: for hvad stiller man op, når den enes ytringsfrihed fører til intimidering og ekskludering af den anden? Hvordan skal vi forstå troldeadfærd, og hvad gør vi ved det, når adfærden truer den demokratiske samtale?

New Journalism, der opstod i 1960‘ernes USA, er et fænomen inden for journalistikken, der blander den klassiske journalistik med fiktionslitteraturens teknikker. I bogen "Journalistik og fiktion" gennemgår forfatter Jesper Klit genrens historie, teori og metode med udgangspunkt i et væld af eksempler på dens anvendelse på tryk og i radio og på TV. Jesper Klit (f. 1956) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Han har blandet andet haft jobs på Weekendavisen og TV2 og arbejder i dag som kommunikationsrådgiver.

På natten mellem den 4. og den 5. maj 1945 indtog en håndfuld pressefolk fra modstandsbevægelsen nazisternes trykkeri "Fædrelandet" i Store Kongensgade i København. Mens nazistiske skytter i nabohusene protesterede højlydt, fortsatte det brave arbejde med at trykke den første udgave af dagbladet Information.

Drivkraften bag det hele var Børge Outze, der havde været leder af det illegale nyhedsbureau Information under krigen, og som blev chefredaktør for dagbladet frem til sin død 35 år senere. Her fortæller han historien om, hvordan det hele begyndte for den legendariske avis. Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Jeg har kaldt denne afhandling for "Ideologier og litteratur" og hermed antydet, at vægten er lagt et særligt sted, ikke på litteraturen som sådan eller en del af denne, f.eks. et forfatterskab, men på forholdet mellem ideologier og litteratur. Det har været min hensigt i første række at forsøge en afklaring af det marxistiske ideologibegreb, og i anden række forsøge en påvisning af, at litteraturvidenskab med nødvendighed må bygge på en videnskab om ideologier."

Morten Things afhandling går til marxismen ud fra et kombineret litterært og ideologisk synspunkt. Han ser blandt andet på ideologi over for videnskab, subjektsproblematikken og menneskenes syn på deres egen historie. Morten Thing (f. 1945) er en dansk kulturhistoriker og forfatter, der arbejder som forskningsbibliotekar ved Roskilde Universitet. Han voksede op på Nørrebro som barn af russiske jøder. Morten Thing har udgivet flere bøger blandt andet om sin fars oplevelser som modstandsmand under besættelsen, jødisk identitet og kulturhistorie.