Søgeresultater: 29

Tv-kultur kan som begreb bruges til at beskrive den betydning, der ligger i tv-udsendelserne, og den betydning, seerne faktisk får ud af udsendelserne. Men det kan også bruges, så det omfatter de fælles erfaringer og forestillinger, hvormed vi i en bred forstand 'tænker' vores omverden.Det sidste aspekt er medinddraget i denne antologi om kulturen, der udfolder sig omkring såvel som i tv-mediet.Bogen er opdelt i fem hovedafsnit: 'tv-kultur', 'tv-fakta','tv-fiktion', 'tv-underholdning' og 'tv-reklame'.

I slutningen af det 20. århundrede troede de fleste, at radioen ville blive fortidens medium i kraft af web-mediets sejrsgang. Men i dag lever radioen i bedste velgående på nye præmisser, og den er med stor succes blevet integreret i det 21. århundredes digitale medieplatforme. Radioverdener. Auditiv kultur, historie og arkiver består af en række nedslag i radioens sammensatte historie, som den har udfoldet sig i Danmark siden begyndelsen af det 20. århundrede. Tilsammen danner bidragene en anderledes kulturhistorie, der afdækker lydens og lytningens rolle i det moderne Danmark lige fra, hvordan radioen skabte nye musikalske og journalistiske genrer til, hvordan Danmarks Radio kom til at indtage en nøglerolle i et demokratisk samfund under store forandringer. Og - måske vigtigst af alt - afslører bogen, hvem der kan tage æren af at være den første dj, der præsenterede danskerne for The Beatles. I denne indføring i Danmarks radiohistorie anlægger bogens forskere ikke kun et tilbageskuende blik. De udfolder også radioens rolle på det 21. århundredes digitale scene: Takket være podcasts og web-radio har vi ikke blot fået nye lyttevaner, vi har også fået adgang til mange af fortidens radioudsendelser og dermed til en helt ny og glemt del af vores kulturarv, hvis stemmer langt om længe er blevet tilgængelige. Både radioens nutid og dens fortid er forandret. Radioverdener. Auditiv kultur, historie og arkiver stiller skarpt på et medie, vi troede, vi kendte.

Kristeligt Dagblad udkom første gang den 1. oktober 1896 og indledte dermed foreløbig 125 års protest mod vedtagne sandheder og en frit svævende tidsånd.

Hvad lægger politikerne til grund, når de træffer beslutninger? Er det værdibaserede holdninger og ideologi eller faktabaseret viden? Er det følelser eller fornuft?

Med udgangspunkt i de seneste års udvikling i dansk mediepolitik argumenterer Christian S. Nissen for, at politik ikke længere kan forstås og begrundes alene med den rene fornuft og rationelle argumenter, men først og fremmest må bygge på værdier, holdninger og ideologi.

Spørgsmålet er så, om Folketinget og regeringen med den særlige beslutningskultur på Christiansborg kan håndtere stridende værdier og ideologi og udmønte det i en praktisk politik? Kan der skabes et større rum for idébåren politik. En modvægt til en stadig mere fremherskende teknokratisering af de politiske kulturer i det moderne samfund, der har afpolitiseret politikdannelsen og skabt en kløft mellem en politisk-administrativ elite og en fremmedgjort vælgerbefolkning. En politisk beslutningskultur, hvor der nærmest ikke længere er brug for politikere.

De spørgsmål har forfatteren sat sig for at belyse ved at følge medieforhandlingerne i perioden 2017-19. Hvordan spillede kulturelle, teknologiske, økonomiske og politiske forhold ind i beslutningerne om public service-mediernes indretning og udvikling? Hvad lagde politikerne til grund for deres beslutninger? Var det ideologi, sund fornuft – eller gammelt nag?

Bogen følger det taktiske spil op til medieaftalen i juni 2018 og frem til og med S-regerings forkastelse af aftalen. Indflettet i dette forløb belyser bogen det danske mediemarked under de globale mediekoncerners stigende dominans og striden om DR’s størrelse og rolle.

Verdensbilledet har det med at blive ens, når man bor og lever så tæt sammen, som journalister og politikere gør på Christiansborg. Niels Krause-Kjær, der kender gangene, spørger, om det er helt betryggende for borgerne og demokratiet?

Upåagtet i pressehistorien og litteraturen, men et faktum: Johs. V. Jensen var chefredaktør for dagbladet ”Pressen”, der udkom første gang 2. juli 1906 – og gik ind med samme måneds udgang. Bogen belyser, analyserer og illustrerer grundigt både den forfatter og journalist, der stod bag – og den avis, der kom ud af det.

Hele verden forfra handler om de seneste 25 år på Dagbladet Information. Nuværende og tidligere journalister, redaktører og chefer fortæller om de journalistiske satsninger, de interne diskussioner, aktivismen, kulturdækningen og medieudviklingen på Information.

Litteraturprofessor Hans Hertel ser nærmere på den litterære kulturs vilkår i årene fra 1950‘erne til 1990‘erne, hvor store teknologiske landvindinger vendte op og ned på vores tilgang til bøgerne. "Karen Blixen superstar" rummer små 100 artikler om bøger og bogfolk. Hans Hertel (f. 1939) er en dansk forsker, forfatter og kritiker. Han var professor i nordisk litteratur 1980-2009, og sideløbende har han været litteraturanmelder – først ved Information og siden ved Politiken. Hertel er forfatter til flere bøger og var desuden redaktør på "Verdens litteraturhistorie", der udkom i syv bind fra 1985-95. Han har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen (1985), Søren Gyldendal-prisen (1996) og Publicistprisen (2005).

Sandheden om Danmarks største sladderblad - og Danmarks største medieskandale I maj 2008 rejste journalist Kasper Kopping til Canada. I hælene på prins Joachim og prinsesse Marie, der var på bryllupsrejse. Allerede dengang var den 30-årige Kopping en af de højst skattede medarbejdere på ugebladet SE & HØR, og det scoop, han kort efter lavede i Canada, gjorde ham kun endnu mere populær. Kasper Kopping havde af bladets ledelse nemlig fået overdraget kontakten til en helt særlig kilde. Den sommer var han glad. Han anede ikke, at han netop havde været med til at starte det, der seks år senere blev den største danske medieskandale nogensinde.

Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted.

Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden.

Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.

DE BESATTE er den ufortalte historie om Flemming Roses afsked med Jyllands-Posten efter seks år med sindelagskontrol, håndhævet af bladhusets øverste ledelse. I en insiderberetning, der vil forarge og forbløffe, bryder han tavsheden om tyranniet på Rådhuspladsen og fortæller om håndfæstningen, der i otte punkter opmålte ytringsfriheden for landets mest kendte udlandsredaktør, under trusler om fyring. DE BESATTE er et drama om magt, medier og mennesker i en terrortid. Men det er også en eftertænksom bog til alle dem, der troede, det sidste ord var sagt om Muhammedkrisen. Med afsæt i sine personlige oplevelser på en avis under pres blotlægger Flemming Rose de sande dilemmaer bag de tyndslidte publicistiske idealer, og han spørger, om det frie ord virkelig trives, når det med simple midler kan lykkes fanatikere at vende en avis mod sig selv.

En avishistorie om begejstring og bedrag Den avis, der skulle forny den danske dagspresse og bringe journalistikken ind i det 21. århundrede, gik konkurs efter 40 dage og efterlod et morads af gæld og rasende, forsmåede medarbejdere. Samt et mildt sagt blakket rygte hos ejer Peter Linck og chefredaktør Kresten Schultz Jørgensen. I centrum af begivenhederne stod Peter Linck, avisens stifter. Med en fortid som 80’er-yuppie og ejer af Euroman og Eurowoman, skulle DAGEN være hans adgang til respekt på parnasset. Redskaberne var en psykopatisk charme, speedet energi og almindelig overbudspolitik, som overbeviste selv den mest garvede dybdeborende journalist om projektets troværdighed – selvom alt hvilede på kviksand. Men også chefredaktøren Kresten Schultz Jørgensen spillede ifølge forfatterne med fordækte kort i sin iver efter at bringe sig fri af faderskikkelsen Tøger Seidenfaden, Politikens chefredaktør. Ingen kender DAGEN er en journalistisk afdækning af det nye århundredes første store erhvervsskandale, men også en absurd komedie om plattenslageren og storcharmøren Peter Linck og på sidelinien hans tro væbner Schultz Jørgensen, der farer vild et sted mellem tårnhøje ambitioner og personlig integritet. Nikolaj Thomassen og Mads Brügger var begge ansat på DAGEN i den såkaldte ”gravergruppe” med frie hænder til journalistisk kulegravning. Som en lang række andre unge journalister faldt de for Lincks charme og ideer, og først for sent så de korthuset ramle.