Søgeresultater: 40

Nils Ufer døde i 1993, men hans ord er her stadig, og de står med samme lynende engagement og modsætningsfyldte synspunkter. Til refleksion i et erhverv, der for sjældent tager sig tid til den slags aktiviteter. Udkom første gang i 1988.

Har du kontakt til pressen på din arbejdsplads, selvom det ikke er dit primære arbejdsområde? I denne bog får du gode råd til at udføre pressearbejde – så journalisten lytter, og chefen smiler. • Hvorfor er det så svært at få en journalist til at skrive om lige netop din gode historie? • Hvordan forklarer du chefen, at I ikke kan komme i Aftenshowet med lige denne historie? Enhver kommunikationsmedarbejder, der har prøvet at lave pressearbejde, kan nikke genkendende til ovenstående. Og at det vrimler med famlende pressemedarbejdere samt irrelevante og dårligt formulerede pressemeddelelser kan de fleste journalister skrive under på. Man kan ikke uddanne sig i pressearbejde – det er learning by doing! Men nu har to erfarne kommunikatører skrevet den bog, de gerne selv ville have haft, da de stod i deres første job. Faktisk kan den være god at have i baghånden for alle, der laver pressearbejde. Bogen er skrevet til den medarbejder, som ikke har pressearbejde som sit primære arbejde, men fra tid til anden skal løse presseopgaver. Den kan læses fra ende til anden som en introduktion til disciplinen pressearbejde eller som en opslagsbog, du griber fat i, når du står over for en konkret opgave med at synliggøre et budskab i medierne.

Tanker om journalistik er en tankevækkende skildring af journalistikkens tilstand. Rosenberg beskriver her de rollekonflikter og udfordringer journalister idag stilles over for. Men er ikke kun en vindende og præcis kortlægning af journalistikkens ansvar og fristelser omkostninger og uvaner. Rosenbergs tanker om journalistik er - med et godt gammeldags ord - opbyggelige: han ved at der findes alternativer og at kvalitet altid overlever.

Peter Christensen er cand. mag., tidligere forlagsredaktør på Gyldendal og tidligere ansat på dagbladet Politiken, blandt andet som litteratur- og kritikredaktør og avisens New York-korrespondent. Han er i dag redaktør på Zetland og tilknyttet Politiken som anmelder. Han har udgivet bøgerne Film & Fin de Sieclé (red. med Bo Tao Michaëlis), Fodbold: Forfattere om fænomenet fodbold (red. med Frederik Stjernfelt) og Med andre øjne (red. med Adam Holm og Marcus Rubin).

PETER CHRISTENSEN HAR til denne bog opsøgt en række store reportere og talt med dem om deres væsentligste historier – om de beretninger, der i de seneste seks årtier er blevet skrevet ind i historiebøgerne. Fra Seymour Hershs afsløring af massakren i My Lai over Helen Zilles dokumentation af aktivisten Steve Bikos død i et af apartheidstyrets fængsler til Robert Fisks øjenvidneberetning efter massakren i Sabra og Shatila. Og - ikke mindst - Woodward og Bernstein om Watergate. SCOOP er en bog om journalistik, når den er allervigtigst – dengang og nu.

Det er et af de faste diskussionsemner, når politikere og politisk interesserede diskutere Danmarks Radio : Om der sker favorisering af de røde partier på bekostning af de blå. Siden 1960erne har højrefløjen løbende kritiseret Danmarks Radio for, at public service-stationens medarbejdere fast har givet en håndsrækning til venstrefløjens politikere og partier. En udbredt holdning der har gjort, at journalisterne ofte omtales som ”røde lejesvende”. Men er det faktisk sådan, at det er venstrefløjen der sidder tungt på dækningen? Og betyder det at der er hold i beskyldningerne om, at den statslige stations medarbejdere lever op til myten om at de er så venstreorienterede at det også smitter af på programfladen? Det analyserer Lars Bjørknæs i bogen ”Mytetjek : DRs røde lejesvende”, som bygger på opgørelser over 100 dages TV Aviser i perioden mellem september og december 2014. Fokus har bl.a. været på at fastslå, hvilke politikere der udtaler sig mest og i hvilke sammenhænge det sker. Lad det være sagt med det samme : De 100 dages TV Aviser viser, at der er noget om snakken – og at Danmarks Radio i meget høj grad giver taletid til venstrefløjen på bekostning af den modsatte side af Folketingssalen.

Hvordan undgår du journalistens delete-knap?
Pressemeddelelsen lever stadig! - Hvis man altså gør sig umage
Journalister modtager dagligt et utal af pressemeddelelser – og langt størstedelen havner i de ukendtes grav. Men nu er hjælpen nær: Søren Marquardt Frederiksens bog kan hjælpe de mange små, mellemstore og store virksomheder – med og uden PR- og kommunikationsmedarbejdere – som dagligt gerne vil igennem med historier til pressen, men som ikke evner at vinkle ordentligt, bruge nyhedskriterierne eller at udvælge medierne med omhu.

” forbindelse med bogen har jeg interviewet en række journalister, redaktører og dygtige kommunikationsfolk, der har fortalt, hvad der virker og ikke virker.”, fortæller Marquardt Frederiksen. ”Mange journalister bliver spammet af virksomheder og offentlige institutioner, der ikke har sat sig ind i journalisternes arbejdsvilkår. På den måde modtager mange journalister dagligt 2-300 pressemeddelelser i deres mailboks. Jeg har talt med flere journalister der kun bruger to (2!) sekunder på at vurdere pressemeddelelserne, inden de bliver slettet.

Bogen lærer læseren at servere sine historier, så journalisten kan bruge dem. Læseren lærer at tage hensyn til journalisternes produktionsvilkår, udvælge de rette medier, bruge de journalistiske redskaber og servere historien kort og klart. Bogen beskriver blandt andet, hvordan man vinkler, får et journalistisk sprog og skriver fængende rubrikker.

I bogen er der er en lang række eksempler på gode og dårlige pressemeddelelser og inter-views med dygtige journalister og kommunikationsfolk. I bogen bidrager blandt andre Claus Perregaard, pressechef for SF, Christian Ilsøe, redaktionschef på Politiken, Le Gammeltoft, PR-medarbejder for Copenhagen Records, Camilla Kjems, redaktør på Femina og Astrid Hauge, Pressechef i Københavns Kommune.

Journalisten og lektoren fra Journalisthøjskolen har tidligere skrevet om disse vigtige emner. Om hans "Vær god" skrev undervisningsminister Bertel Haarder: "Højskoleagtig på en god måde, og der er brug for dens budskaber". Etik er at skelne mellem rigtigt og forkert. Hvordan skelner man så, når det gælder journalistik? Det reflekterer bogen over.

Denne bog er baseret på tv-programmet "Reimer Bo møder ...", hvor Reimer Bo Christensen interviewede 23 kendte danskere, for i det 24. program selv at lade sig interviewe af Tommy Kenter. I "Samtaler" dykker han ned i nogle af de journalistiske og psykologiske overvejelser, han gjorde sig før, under og efter de mange interviews. Du kan blandt andet læse om mødet med Poul Nyrup Rasmussen, Bjarne Riis, Synnøve Søe, Hanne Boel og Ole Ernst. Reimer Bo Christensen (f. 1950) har været vært på blandt andet DR’s TV-Avisen og 21 Søndag samt på en lang række tv-programmer og talkshows. I dag arbejder han selvstændigt som journalist og rådgiver og er derudover formand for Publicistklubben.

Verdensbilledet har det med at blive ens, når man bor og lever så tæt sammen, som journalister og politikere gør på Christiansborg. Niels Krause-Kjær, der kender gangene, spørger, om det er helt betryggende for borgerne og demokratiet?

Sandheden om Danmarks største sladderblad - og Danmarks største medieskandale I maj 2008 rejste journalist Kasper Kopping til Canada. I hælene på prins Joachim og prinsesse Marie, der var på bryllupsrejse. Allerede dengang var den 30-årige Kopping en af de højst skattede medarbejdere på ugebladet SE & HØR, og det scoop, han kort efter lavede i Canada, gjorde ham kun endnu mere populær. Kasper Kopping havde af bladets ledelse nemlig fået overdraget kontakten til en helt særlig kilde. Den sommer var han glad. Han anede ikke, at han netop havde været med til at starte det, der seks år senere blev den største danske medieskandale nogensinde.

Politikerne træffer beslutninger i Bruxelles, Berlin, Paris, London og Washington. De store banker gør det i New York, Tokyo og Frankfurt. Store overskud flyttes via internationale systemer til lande med lav beskatning. Giftigt affald forsvinder diskret fra industrilande til Afrika og Asien. Kriminelle organisationer har altid opereret over grænser. Hvad gør journalister? De samarbejder på internationale hold i det, der har fået navnet cross border journalistik. Journalister fra forskellige lande researcher i fællesskab, deler viden og offentliggør til hver sin målgruppe på hver sit sprog. Bogen samler erfaringerne fra pionererne og præsenterer deres arbejdsproces fra idé til offentliggørelse. Den dansk/tyske journalist Brigitte Alfter er blandt pionererne på dette felt og har de senere år arbejdet med at opbygge netværk for journalister i Europa. I 2013 fik hun sammen med Ides Debruyne The Leipzig Prize for the Freedom and the Future of the Media for at have grundlagt journalilsmfund.eu . Birgitte Alfter har også de seneste år – i forskelligt samarbejde – fået The Overseas Press Club of America Award, The US Tom Renner Award og The IRE Freedom of Information Award, hun har været indstillet til flere andre priser, bl.a. Cavlingprisen i 2006 sammen med Nils Mulvad.