Søgeresultater: 16

Takket være vores smartphones og al mulig anden digital kommunikation kommer der flere tegn til verden end nogensinde før. Vi er altid tilgængelige for hinanden og udveksler dagligt utallige ord, emojier og billeder – og det er ofte nærmest umuligt at skelne de ægte visuelle fremstillinger fra de manipulerede. Derfor er semiotikken – videnskaben om tegn – så vigtig. For tegn er essentielle for vores bevidsthed og individualitet; de er unikt menneskelige og udgør den lim, der binder vores samfund sammen. Men for de fleste af os gælder det, at vores semiotiske evner ikke er nær så udviklede som den teknik, der har muliggjort tegnenes mangfoldighed, og vi er hverken dannet eller uddannet til at håndtere eller orientere os i denne jungle af analoge, konventionelle og situationelle tegn, som alle sammen kræver sansning, tydning og tolkning. Men der er hjælp at hente i Om tegn af Ole Togeby, professor emeritus i nordisk sprog ved Aarhus Universitet, der blandt andet stiller spørgsmålet, om et billede siger mere end tusind ord.

Kommunikation fra afsender til modtager har ændret sig - især efter sociale mediers indtog i Danmark. Det betyder, at den måde, interesseorganisationen og kommunikatøren skal kommunikere på, også har ændret sig, hvis de vil have resultater. Du skal udnytte de muligheder, sociale og digitale medier giver, fordi det er den optimale måde at smøre tandhjulene i dine klassiske kommunikationsdiscipliner, så du får effekten.

Har du kontakt til pressen på din arbejdsplads, selvom det ikke er dit primære arbejdsområde? I denne bog får du gode råd til at udføre pressearbejde – så journalisten lytter, og chefen smiler. • Hvorfor er det så svært at få en journalist til at skrive om lige netop din gode historie? • Hvordan forklarer du chefen, at I ikke kan komme i Aftenshowet med lige denne historie? Enhver kommunikationsmedarbejder, der har prøvet at lave pressearbejde, kan nikke genkendende til ovenstående. Og at det vrimler med famlende pressemedarbejdere samt irrelevante og dårligt formulerede pressemeddelelser kan de fleste journalister skrive under på. Man kan ikke uddanne sig i pressearbejde – det er learning by doing! Men nu har to erfarne kommunikatører skrevet den bog, de gerne selv ville have haft, da de stod i deres første job. Faktisk kan den være god at have i baghånden for alle, der laver pressearbejde. Bogen er skrevet til den medarbejder, som ikke har pressearbejde som sit primære arbejde, men fra tid til anden skal løse presseopgaver. Den kan læses fra ende til anden som en introduktion til disciplinen pressearbejde eller som en opslagsbog, du griber fat i, når du står over for en konkret opgave med at synliggøre et budskab i medierne.

I denne bog kan du læse om :-) :-( ;-) Det er smileys. Dem bruger vi tit i sms'er. Og når vi skriver på internettet. "Smileys" er en letlæst faktabog til læsere i alderen 6-8 år. Let-tal: 16

På Snapchat kan man sende fotos og videoer, der hurtigt bliver slettet. Hvordan gør man? Og kan man regne med, at alt bliver slettet? Det kan du læse om i denne bog. Maxi er en serie af letlæste fagbøger til børn i 2.-4. klasse. Bøgerne er bygget op som klassiske fagbøger og er velegnede til de letøvede læsere i indskoling i folkeskolen. Elevopgaver til bogen kan findes på forlagets hjemmeside. Lix: 19

Medielobbyisme er en effektiv kommunikationsform, der med fordel kan benyttes af enhver organisation – interesseorganisation, privat virksomhed eller
offentlig institution.
Det handler om at sætte dagsordener i medierne og om at kommunikere
mere offensivt med organisationens væsentligste interessenter. Midlet er de
historier, som medielobbyisten bringer i spil, og som på kort eller længere sigt
plejer organisationens interesser. Målet er, at de rette historier når frem til de
rette modtagere og dermed får indflydelse på deres holdninger og adfærd.
Medielobbyisme er spin i version 2.0. Og mere end det. Medielobbyisme kombinerer
forskellige metoder fra journalistik, kommunikation og PR og er samtidig
en kommunikationsform, der kan få afgørende betydning for nye måder
at udvikle organisationens gennemslagskraft på.
I bogen fortælles, hvordan man konkret kan bruge sit eget medie – f.eks.
en hjemmeside, et nyhedsbrev eller et blad – til både at kommunikere med
sine egne modtagere og som et bevidst redskab til at inddrage og påvirke relevante
interessenter og til at skabe historier i det øvrige mediebillede. I et
klart sprog og gennem masser af eksempler får læseren mange forskellige
redskaber til at arbejde effektfuldt og strategisk med medielobbyisme.

Vores samtaler efterlader indtryk og aftryk - både de store og de små samtaler. De kan give os ny viden, sjove erkendelser eller rar samhørighed. Det er samtalen, der danner relationen - opbygger de bånd, der eksisterer mellem os. Det er samtalens kvalitet, der bestemmer, hvordan de bånd kommer til at se ud. Du får simple værktøjer til at blive endnu bedre til at tale med andre. De 3 indsatsområder er: KONTAKT - hvad kan du gøre for at få flere relationer. TILLID - hvordan kan du speede tillidsprocessen op, og KVALITET - hvad kan du gøre for at få flere at de gode samtaler. Bogen er nem at gå til og skrevet så vi alle får lyst til at blive klogere på samtalen mellem os mennesker.

Sådan får du følgere på Instagram er en bog til alle unge med en influencer i maven, men kan også læses af deres forældre, der stadig ikke aner, hvad dét der Instagram er, og om der overhovedet er en vaccine imod det.
Sådan får du følgere på Instagram er en sjov guide til at begå sig på de sociale medier, spækket med illustrationer, der giver en masse tips til at få succes på Instagram, men er samtidig et underholdende indblik ind i, hvordan branchen fungerer.
SoMe-guruen Anders Hemmingsen guider læseren og giver tips og tricks til, hvordan alle, der drømmer om en karriere som influencer , kan gå fra at være en lille anonym larve i kommentarfeltet til en landskendt sommerfugl med hundredtusindvis af følgere. Med no nonsens guidelines, faktabokse om teknikken bag de sociale medier og masser af input fra andre instagrammere forklarer Anders Hemmingsen i lettilgængelige råd, hvordan man kan opbygge sin instagramprofil, hvad man skal holde sig fra, og hvilke faldgruber man skal være opmærksom på. Hvordan kommer du godt fra start? Hvilken type vil du være? Hvordan håndterer du en shitstorm? Og meget, meget mere.

Nogle afskyr emojis, fordi de efter sigende forfladiger sproget, andre tyr til hele arsenalet af grinende, grædende og grublende billedsymboler i snart sagt hver eneste besked. Ifølge Tina Thode Hougaard, dekrypterende sprogforsker ved Aarhus Universitet, er emojis dog ikke bare ligegyldig staffage i vores digitale kommunikation, men de små detaljers kunst. De giver nuancer til vores samtaler, som bogstaver ikke kan få frem, og en velvalgt smiley kan endda sikre, at vi ikke taber ansigt over for hinanden. Det er faktisk bare at finde en grimasse, der kan passe.

Kan man som forsker fange og fastholde folks opmærksomhed, når man vil fortælle andre mennesker om noget fra sit fag - uden at gå på kompromis med fagligheden? Ja, det kan man! Bogen er skrevet af folk fra videnskab.dk, som nu i fem år med succes har bevist, at det kan lade sig gøre. Hjemmesiden har over 1 million besøg - om måneden! Filosofiprofessor og forsker Vincent F. Hendricks siger i bogen om formidling af forskning: "Du er nødt til at finde ud af, hvad der er nødvendigt at have med, og det skal skrives i et muntert og let sprog uden at være plat. Du skal kunne se din læser og din forskerkollega i øjnene bagefter." Bogen fortæller hvordan. Fagligt og let. Konstruktivt og konkret. Med engagement. Bogen udkommer 16. maj - bestil den nu og få den på udgivelsesdagen.

"Klædt af på nettet" går tæt på unges ubehagelige oplevelser på nettet - og kommer med gode råd til de unge og deres forældre.

Hvis professionel kommunikation skal være effektiv og have den ønskede virkning, er der en række faktorer, man må tage højde for i planlægningen. Listen over de medier, vi har til rådighed, er nærmest uendelig, men de overvejelser, man bør gøre sig, er ofte de samme. Hvem er målgruppen? Hvem er afsender? Hvad er budskabet? Det er blot nogle af de spørgsmål, man bør stille sig selv, når man arbejder med kommunikation.
I denne bog stiller Jan Krag Jacobsen 25 spørgsmål, og kan man svare på dem, er man allerede godt på vej med sit formidlingsprodukt. Jan Krag Jacobsen (f. 1939) er uddannet kemiingeniør og cand.polyt. Han var i mange år ansat som lektor ved Kommunikationsuddannelsen på Roskilde Universitetscenter, hvor han blandt andet underviste i interviewteknik – et emne han har skrevet flere bøger om. Jan Krag Jacobsen har desuden været præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi.