Søgeresultater: 27

Du har måske svært ved at forestille dig, hvordan dit liv ville være, hvis du ikke havde dine profiler på de sociale medier, men Jaron Lanier, som opfandt virtuel reality, insisterer på, at du vil få det bedre uden.

Bogen er ikke imod ny teknologi. Det er en optimistisk bog om, at vi kan gøre det bedre. Den er kritisk over for den forretningsmodel, der styrer de sociale medier. Vi får det hele gratis, men til gengæld er vi blevet reduceret til produkter og verdens rigeste virksomheder lever af at høste vores data og vores kommunikation for bedre at kunne manipulere os. Det er muligt at gøre noget helt andet på nettet, men først må vi ud af det spindelvæv, som vi er blevet fanget i.

Shitstorme, hate speech, hævnporno, fake news, digital afhængighed og informationsoverload er virkelighed og hverdag. Vi er alle en del af det store socialpsykologiske eksperiment, det er at leve i den digitale tidsalder med hidtil usete udfordringer for mennesker og for samfund. Det digitale livs udfordringer vokser massivt med eksplosionen af smartphones og sociale medier. Vi taler om det over middagsbordet og diskuterer det i medierne, men hvordan kommer vi videre med digital dannelse?

Siden Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten i 1400-tallet, er bogen gået fra at være en sjælden skat til at blive et massemedie og en vare – og den udvikling er fyldt med spændende historier. Litteraturprofessor Hans Hertel fortæller her historien om bøger, formidlere og læsere i Danmark gennem 500 år. Hans Hertel (f. 1939) er en dansk forsker, forfatter og kritiker. Han var professor i nordisk litteratur 1980-2009, og sideløbende har han været litteraturanmelder – først ved Information og siden ved Politiken. Hertel er forfatter til flere bøger og var desuden redaktør på "Verdens litteraturhistorie", der udkom i syv bind fra 1985-95. Han har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen (1985), Søren Gyldendal-prisen (1996) og Publicistprisen (2005).

Opnå bedre koncentration, mental trivsel og præstationer med nye mobilvaner. “Reboot dine digitale vaner”er en ny fagbog af Thomas Pape, der er beregnet til undervisningsbrug i gymnasiet. Bogen er blevet til på baggrund af et fire ugers eksperiment med en række elever fra 2.B på Aarhus Statsgymnasium. Undersøgelsen med gymnasieeleverne viser blandt andet, at fokus på relationer, kommunikation og de unges egen bevidsthed om deres mobilvaner kan ændre de unges koncentrationsevne og mentale trivsel markant. I bogen suppleres eksperimentet med interviews med førende eksperter og forskere indenfor området. Thomas Pape er stressrådgiver og mentaltræner og har igennem mange år holdt foredrag og kurser samt skrevet bøger om eksamensangst og mistrivsel.

Hvorfor har kunstig intelligens så stor indflydelse på vores fremtid?Og hvad er kunstig intelligens egentlig?Kunstig intelligens er nu kernen af forretningen for nogle af de mest værdifulde selskaber i verden, og de investerer massive summer i den fortsatte udvikling af kunstig intelligens. Under dem vokser en underskov af start-ups fokuseret på anvendelsen af kunstig intelligens, drevet af ambitiøse grundlæggere og investorer med dybe lommer. Sammen med mere etablerede virksomheder har de planer om at revolutionere stort set alle sektorer med kunstig intelligens med nye intelligente tjenester og produkter. På den internationale scene har Rusland, USA og Kina startet et kapløb om at blive førende indenfor kunstig intelligens, hver med håbet om at blive den verdensledende nation. Kampen om fremtidens magt og markeder er startet, og den handler om kunstig intelligens.For de fleste er kunstig intelligens dog stadig noget abstrakt, som gemmer sig på fjerntliggende servere placeret i en lige så uhåndgribelig sky. Men kunstig intelligens er i virkelighed ikke så komplekst, og mekanikken bag er ofte inspireret af simple principper fra biologiens verden. Forstår man principperne, og hvordan de efterlignes i computeren, forstår man også, hvad kunstig intelligens er, og hvordan det kan bruges.Kampen om fremtiden - forstå hvordan kunstig intelligens påvirker mennesker, magt og markeder er den første bog på dansk, der i et letforståeligt sprog går bag om begrebet og giver en grunding indføring i årsagerne til kampen om at udvikle bedre kunstig intelligens, hvad kunstig intelligens egentlig er, og guider dig til, hvad du skal tænke over, når du vil anvende kunstig intelligens.

Franklin Foers internationale bestseller Verden fra forstanden er en højaktuel og dybt fascinerende debatbog om de allerstørste tech-giganter, den måde de styrer vores liv på og, ikke mindst, den trussel de udgør.
Vi danner sociale netværk på Facebook, har huset fuld af Apple-produkter og stoler på de informationer, som Google giver os, som aldrig før. I løbet af de seneste 10-20 år er der sket en revolution i den måde, hvorpå viden og informationer bliver delt og kontrolleret, og det har ændret den måde, vi tænker på. Uden at overveje konsekvenserne har den vestlige verden taget imod tech- giganternes fagre nye verden med kyshånd og købt deres budskab om, at deres produkter kun er skabt for at gøre verden til et bedre sted.
Men Franklin Foer viser, hvordan Facebook, Apple, Amazon og Google med deres nærmest monopollignende status og gennem beslutninger taget af kun en lille håndfuld mænd har indflydelse på almindelige menneskers tilværelse helt ned i detaljen. Han forklarer, hvordan disse beslutninger frarøver os vores menneskelighed, vores menneskelige værdier, vores privatliv og vores evne til at håndtere komplekse problemstillinger. Det, der er på spil, er intet mindre end, hvem vi er – og hvem vi ønsker at være i fremtiden.
Verden fra forstanden er en vigtig bog, som kan læses af enhver, der har prøvet at søge på Google, swipe på skærmen af et Apple-produkt eller scrolle ned gennem et Facebook news feed; med andre ord os alle sammen.

"500.000 pund er prisen: Bogen i mediesymbiosens tid" er en forelæsning holdt af den danske litteraturprofessor Hans Hertel i Sverige i 1995. "The Adam Helms Lecture" bliver afholdt hvert år af en prominent aktør i den internationale bogbranche for at sætte fokus på bogmarkedets aktuelle vilkår. Hans Hertel (f. 1939) er en dansk forsker, forfatter og kritiker. Han var professor i nordisk litteratur 1980-2009, og sideløbende har han været litteraturanmelder – først ved Information og siden ved Politiken. Hertel er forfatter til flere bøger og var desuden redaktør på "Verdens litteraturhistorie", der udkom i syv bind fra 1985-95. Han har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen (1985), Søren Gyldendal-prisen (1996) og Publicistprisen (2005).

Gennem et år har de to forfattere sammen opsøgt og interviewet omkring 100 redaktører, topchefer, iværksættere, udviklingspersoner og journalister både i Europa og USA. De har besøgt de medier, der er dygtigst til at nyudvikle deres journalistik og engagere deres brugere. I Den journalistiske forbindelse præsenterer forfatterne hovedkonklusionerne fra deres omfattende researchrejse.

Bogen giver en lang række opskrifter på, hvordan de mest innovative nyhedsmedier i disse år lykkes med at genskabe de afgørende forbindelser til deres brugere.

"Tanke, sprog og maskine" er en analyse af computerens symbolske egenskaber. Bogen tager udgangspunkt i de teorihistoriske forudsætninger for den moderne computer – Ludwig Boltzmanns finitte rum og "manglende information", Alan Turings "universelle computer" og Claude Shannons informationsbegreb.

Mens disse teorier giver væsentlige bidrag til forståelsen af computeren, slår de dog ikke til – hævder forfatteren – i beskrivelsen af dens symbolske egenskaber. I stedet anvendes en tegnteoretisk beskrivelse. Herved kommer computeren til at fremstå som det postmoderne medie for vidensrepræsentation: Den kan integrere vidensformerne i de moderne samfund med disses lager – og kommunikationsbehov – ikke blot i et og samme medie, men også i en og samme symbolske udtryksform.

Bogen afsluttes med en epilog om de mulige symbol- og bevidsthedsteoretiske betydninger for opfattelsen af kunstig intelligens og for den klassiske konflikt mellem det fysiske og det symbolske. Niels Ole Finnemann (f. 1945) er en dansk medieforsker og forfatter. I 2005 blev Niels Ole Finnemann Danmarks første professor i internetforskning ved Københavns Universitet. Han står bag en lang række udgivelser om idehistorie, kultur og kommunikation.

"Denne bog er en hyldest til ‘Den klassiske journalistik‘ – journalistik, som tager læsere, lyttere og seere alvorligt. Som tillader sig at regne gennemsnitlige danske medieforbrugere for selvstændigt tænkende mennesker.



Meningen med bogen er at give brugerne af medierne – både dem, der medvirker som kilder, og dem, der læser, lytter og ser – et indblik i den måde, aviser, radio og tv udvikler sig."



Journalist Kurt Strand sætter spørgsmålstegn ved, hvor den danske journalistik er på vej hen. Er nyhedsforbrugerne blevet så vænnet til overfladiske, spektakulære og letomsættelige historier, at de ikke længere formår eller forsøger at se virkelighedens nuancer og danne deres egen holdning til tingene? Hvordan vender vi udviklingen? Ligger ansvaret hos medierne eller medieforbrugeren? Eller måske et sted midt imellem? Den danske journalist Kurt Strand (f. 1955) blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1980 og har siden da arbejdet inden for flere forskellige journalistiske områder. Han var ansat ved Danmarks Radio i 25 år, men har siden 2010 været freelancejournalist. Han har blandt andet holdt foredrag, skrevet bøger og været vært for TV 2 NEWS‘ mediemagasin "Presselogen". Kurt Strand har udgivet flere bøger om journalistik og politik.

Hvor meget bør mit barn egentlig spille hver dag? Er det problematisk at se youtube i timevis? Og hvordan skal man egentlig opføre sig på de sociale medier?

Mange forældre (og bedsteforældre) er bekymrede for deres barns digitale liv og ved ikke helt, hvordan de skal håndtere det - eller for den sags skyld forstå det.

Det gør FÅ STYR PÅ DIT BARNS DIGITALE LIV noget ved. I en praktisk og letlæselig bog guider psykolog Ulla Dyrløv forældrene igennem de mange bekymringer og faldgruber, der er, når ens barn har et digitalt liv - hvadenten barnet er fem år gammel eller en ung, selvstændig teenager.

Bogen er delt sådan op, at det er nemt at bladre frem til det eller de emner eller aldersgrupper, der optager én lige nu, og hele vejen igennem er den fyldt med lister, opsamlinger og konkrete råd til aftaler og huskeregler.

Ulla Dyrløv, der bl.a. er kendt fra DR-programmet "Aldrig for sent", har stor erfaring med børns digitale liv gennem forløb i sin psykologpraksis.

"Stene for brød" er en samling af Thomas Døssings socialpolitiske betragtninger over den danske folkeoplysning i begyndelsen af den tyske besættelse. Essayet er udgivet i 1941 af Studentersamfundet, hvis udgivelser under besættelsen spillede en stor rolle for åndsfriheden i Danmark og opretholdelse af moralen i samfundet. Thomas Døssing var en dansk bibliotekar og en af hovedkræfterne bag udformningen af det danske folkebiblioteksvæsen. Under besættelsen blev Thomas Døssing arresteret, fordi han var kommet på kant med den tyske besættelsesmagt. Han blev senere repræsentant for befrielsesregeringen. Thomas Døssing var passioneret marxist og fortaler for det stalinistiske regime under Anden Verdenskrig.