Søgeresultater: 21

Takket være vores smartphones og al mulig anden digital kommunikation kommer der flere tegn til verden end nogensinde før. Vi er altid tilgængelige for hinanden og udveksler dagligt utallige ord, emojier og billeder – og det er ofte nærmest umuligt at skelne de ægte visuelle fremstillinger fra de manipulerede. Derfor er semiotikken – videnskaben om tegn – så vigtig. For tegn er essentielle for vores bevidsthed og individualitet; de er unikt menneskelige og udgør den lim, der binder vores samfund sammen. Men for de fleste af os gælder det, at vores semiotiske evner ikke er nær så udviklede som den teknik, der har muliggjort tegnenes mangfoldighed, og vi er hverken dannet eller uddannet til at håndtere eller orientere os i denne jungle af analoge, konventionelle og situationelle tegn, som alle sammen kræver sansning, tydning og tolkning. Men der er hjælp at hente i Om tegn af Ole Togeby, professor emeritus i nordisk sprog ved Aarhus Universitet, der blandt andet stiller spørgsmålet, om et billede siger mere end tusind ord.

"Overvej i det hele taget – og hver gang – om du overhovedet ønsker at udtale dig til en journalist, du ikke kender, og som du derfor ikke automatisk kan have tillid til.

At være studievært i TV er at være national babysitter, vagthund, filosof, entertainer og interviewer. Hvordan i alverden kan man finde på at overlade den opgave til kønne, unge ansigter?"

Den danske journalist og forfatter Poul Blak lægger op til debat om en af demokratiets hjørnesten: journalistikken. Hvad er god presseetik? Hvor langt kan man tillade sig at gå som journalist? Og hvor er journalistikken på vej hen? Poul Blak er en dansk journalist og forfatter, der blandt andet har arbejdet på Jyllands-Posten. Han har i mange år beskæftiget sig med jagt og fiskeri og har skrevet flere bøger om naturen, rejser og udendørsaktiviteter.

En samling artikler fra 1930'ernes venstreorienterede kulturskrifter udvalgt af Elias Bredsdorff, der selv i mange år selv var aktiv debattør på venstrefløjen og var med til at introducere kulturradikalismen som begreb. I mellemkrigstiden var den såkaldte revolutionære humanisme en vigtig aktivistisk agenda som modvirkning overfor den fremmarchende nazisme og fascisme i Europa. I denne bog introduceres nogle af bevægelsens kerneværdier. Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.

Vores bogkultur oplever store omvæltninger på et støjende mediemarked. Bogmennesker fra 2016 er en bog om, hvad litteraturen kan.

I 100 essays fortæller litteraturprofessor Hans Hertel om bøger i sit eget liv og om bøgernes liv i den store verden frem til 2010’erne – med biblioteksaktivister og bognørder i front mod biblioteksslagtere og fjender af ”papirbogen”.

Her er portrætter af kritikere og forskere fra Georg Brandes til dagens formidlere, af det 20. århundredes store forlæggere, af boghandlere og bogens andre aktører. Og her er personlige essays om litteraturhistoriens nytte og læsningens glæder, fra Odysseen og Dekameron til Henry Miller og forbudte klassikere, dyrket af en illegal kvinde-læsekreds under det iranske præstestyre.

Tonen er optimistisk. Bogverdenen har masser af problemer, men skal nok tumle de mange nye mediemuligheder. Det afgørende er passionen – for litteratur og bøger.

Hvordan danner og uddanner vi børn og unge til at leve meningsfulde og gode liv i en digitaliseret samtid? En designtilgang til teknologiforståelse besvarer dette spørgsmål ved at give en faglig indsigt i digitalt design og digital myndiggørelse. Bogens hovedargument er, at alle elever gennem uddannelse skal have mulighed for at medskabe den fremtid, der opstår gennem design af digitale teknologier. Det indbefatter en kritisk, konstruktiv og nysgerrig stillingtagen til teknologi. Bogens første del handler om, hvordan vi kan tale meningsfuldt om digital teknologi i undervisningen, og beskriver den udfordring, som elever, lærere og uddannelsesinstitutioner står over for. Anden og tredje del fokuserer på henholdsvis at sætte elever i stand til selv at designe digitale artefakter (digitalt design) og at give elever en forståelse for de digitale artefakter, som andre har designet (digital myndiggørelse). Gennem designprocessen kan eleverne lære at arbejde med komplekse problemer og konstruere med digital teknologi ud fra egne intentioner og under hensyntagen til de mennesker, der skal bruge teknologien. Gennem analyser af teknologier, som andre har designet, klædes eleverne på til at forstå, hvordan teknologi bruges, hvilken intentionalitet den indeholder, og hvilken betydning den har for individer, fællesskaber og samfund. En designtilgang til teknologiforståelse bidrager således med en forståelse af digitalt design og digital myndiggørelse og sigter mod at skabe et solidt fundament, på hvilket teknologiforståelsesfagligheden i undervisningen kan opbygges og kvalificeres.

På natten mellem den 4. og den 5. maj 1945 indtog en håndfuld pressefolk fra modstandsbevægelsen nazisternes trykkeri "Fædrelandet" i Store Kongensgade i København. Mens nazistiske skytter i nabohusene protesterede højlydt, fortsatte det brave arbejde med at trykke den første udgave af dagbladet Information.

Drivkraften bag det hele var Børge Outze, der havde været leder af det illegale nyhedsbureau Information under krigen, og som blev chefredaktør for dagbladet frem til sin død 35 år senere. Her fortæller han historien om, hvordan det hele begyndte for den legendariske avis. Børge Outze (1912-1980) var en af de mest indflydelsesrige personer for den danske avispresse under og efter 2. verdenskrig. Som journalist, debattør og modstandsmand stiftede han under besættelsen den illegale modstandsavis, der senere skulle blive til Dagbladet Information. Outze udviste allerede som militærnægter i sin ungdom den oprørske natur, der også var karakteristisk for hans journalistiske arbejde. Indtil sin død virkede han i 35 år som redaktør for Information, hvor én mission gennemsyrede hans arbejde - altid at være kritisk overfor magthaverne.

"Jeg har kaldt denne afhandling for "Ideologier og litteratur" og hermed antydet, at vægten er lagt et særligt sted, ikke på litteraturen som sådan eller en del af denne, f.eks. et forfatterskab, men på forholdet mellem ideologier og litteratur. Det har været min hensigt i første række at forsøge en afklaring af det marxistiske ideologibegreb, og i anden række forsøge en påvisning af, at litteraturvidenskab med nødvendighed må bygge på en videnskab om ideologier."

Morten Things afhandling går til marxismen ud fra et kombineret litterært og ideologisk synspunkt. Han ser blandt andet på ideologi over for videnskab, subjektsproblematikken og menneskenes syn på deres egen historie. Morten Thing (f. 1945) er en dansk kulturhistoriker og forfatter, der arbejder som forskningsbibliotekar ved Roskilde Universitet. Han voksede op på Nørrebro som barn af russiske jøder. Morten Thing har udgivet flere bøger blandt andet om sin fars oplevelser som modstandsmand under besættelsen, jødisk identitet og kulturhistorie.

HOV, ET EGERN! er en selvhjælpsbog til dig, der gerne vil have bedre styr på din digitale tjekkeadfærd. Det er også en bog helt uden skærmskyld og løftede pegefingre. I stedet giver cand.psych. Anders Colding-Jørgensen en spændende indføring i psykologien bag vores tjekkeri af skærme. Debatterende og kritisk kaster han samtidig et blik på tidens populære forklaringer om dopamin, FOMO og de sociale mediers algoritmer. Bogen bygger på psykologisk forskning og et indgående kendskab til sociale medier. Med begreber som tjekkekarrusellen, X Factor-effekten og det åbne feedbackloop får du originale begreber til at forstå din egen digitale tjekkeadfærd (hvis du har sådan én) – og konkrete ideer til at ændre den.

I Danmark er medierne folks primære kilde til information om minoriteter integration og indvandring. Men hvad er det egentlig for en formidling vi får fra vores medier?

Der er et yndigt land kortlægger de danske nyhedsmediers (aviser og tv) formidling om etniske minoriteter. Som den første forsker nogen sinde har Rikke Andreassen fået ubegrænset adgang til både DR og TV2´s arkiver. Gennem analyser af mere end 300 avisartikler og 300 nyhedsindslag fra 1980´erne til i dag kortlægger hun hvordan danske medier har beskrevet - og beskriver - etniske minoriteter.

Kunstig intelligens er et vigtigt og spændende emne, som der er mere og mere interesse for. Med denne nye titel i Sort Fagklub, Kunstig intelligens, sættes emnet netop på dagsorden, og der lægger op til overvejelser om de fordele og ulemper, som den teknologiske udvikling fører med sig.
Bogen har et indbydende udtryk, der helt sikker vil appellere til målgruppen.

Sort Fagklub
Kunstig intelligens er udgivet i Alineas Sort Fagklub, der henvender sig til de trænede læsere i udskolingen. Bogen er læsepædagogisk bearbejdet og bygget op som en eksemplarisk fagbog med indholdsfortegnelse, overblik og stikordsregister.

Der er udarbejdet gratis læseforståelsesopgaver til bogen, der kan downloades på fagklub.alinea.dk.

Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted.

Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden.

Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.

Vi lever i fortællingernes tid. Fortællende journalistik er en efterspurgt vare hos læserne, og er en af de ting medierne bør satse på, hvis journalistikken skal overleve, sådan konkluderer journalist Line Vaaben i Fortællingernes tid. Fortællingernes tid giver læseren en præsentation af genren. Via interviews med journalister, redaktører og fotografer fra flere lande introducerer Line Vaaben en række eksempler på den bedste fortællende journalistik fra både den amerikanske tradition og den særlige skandinaviske fortælletradition. Fortællende journalistik trives særligt godt i en stadig mere fragmenteret verden, fordi genren tilbyder læserne forståelse og fordybelse, og danner bro mellem ønsket om oplevelser og nødvendigheden af viden. Fortællingernes tid er en inspirationsbog til journalister, studerende og andre, der har lyst til at blive klogere på den journalistiske fortælletradition.