Søgeresultater: 23

En videnskabsmand sagde engang, at Salmonsens Konversationsleksikon gjorde de fleste andre bøger overflødige. Det hævdede forlaget i hvert fald i sit salgsmateriale i 1893. Og encyklopædierne solgte hurtigere, end de kunne skrives. Viden blev mere folkelig, da det nu var økonomisk muligt – og lidt trendy – at pynte stuen med et opslagsværk i 20-30 bind. Man kom ikke bare fra et hjem med klaver, men også fra et hjem med leksikon. De franske, engelske og tyske opslagsværker kunne sættes i kælderen, for Danmark havde fået sit eget. Encyklopædiernes historie er fortællingen om generationers adgang til viden og national identitet og kan stadig få folk op i det røde felt.

I 2004 fyldte Ekstra Bladet 100 år og i den anledning udkom første bind af "En krønike om Ekstra Bladet", "Fæle Frejlif og hans drenge", som fortæller historien om det kontroversielle dagblads første tid fra 1904-1958, hvor den markante chefredaktør Ole Cavling overrakte sin skarpe pen til nyere kræfter.

I en tid, hvor Danmark netop er ved at rejse sig efter 1. verdenskrig sidder Frejlif Olsen på tronen som Ekstra Bladets utæmmelige redaktør. Med sin skarpe pen går han løs på politikere, embedsmænd og præster og lader hånt om de mange bøder, der regner ned over ham for hans åbenmundede artikler, der chokerer det bedre borgerskab og irriterer og bekymrer magthaverne.

Gregers Dirckinck-Holmfelds bog er måske nok en krønike over Ekstra Bladet, men den tegner også et tydeligt billede af det land og den befolkning, avisen igen og igen stiller skarpt på.

Gregers Dirckinck-Holmfeld (f. 1932) er en dansk journalist og forfatter, der har været tv-vært på programmerne "Her er dit liv", "Kanal 22", Lørdagskanalen", "Dilemma" og "Hva mæ kulturen". Gregers Dirckinck-Holmfeld har i en lang årrække arbejdet som musikkritiker, kronikredaktør og kulturmedarbejde og står endvidere bag mange bøger om danmarkshistorien.

Børns glæde ved en god historie og nysgerrighed over for verden har inspireret Kristoffer Frøkjær til denne bog om virkelige videnskabelige forsøg.

Peter Christensen er cand. mag., tidligere forlagsredaktør på Gyldendal og tidligere ansat på dagbladet Politiken, blandt andet som litteratur- og kritikredaktør og avisens New York-korrespondent. Han er i dag redaktør på Zetland og tilknyttet Politiken som anmelder. Han har udgivet bøgerne Film & Fin de Sieclé (red. med Bo Tao Michaëlis), Fodbold: Forfattere om fænomenet fodbold (red. med Frederik Stjernfelt) og Med andre øjne (red. med Adam Holm og Marcus Rubin).

PETER CHRISTENSEN HAR til denne bog opsøgt en række store reportere og talt med dem om deres væsentligste historier – om de beretninger, der i de seneste seks årtier er blevet skrevet ind i historiebøgerne. Fra Seymour Hershs afsløring af massakren i My Lai over Helen Zilles dokumentation af aktivisten Steve Bikos død i et af apartheidstyrets fængsler til Robert Fisks øjenvidneberetning efter massakren i Sabra og Shatila. Og - ikke mindst - Woodward og Bernstein om Watergate. SCOOP er en bog om journalistik, når den er allervigtigst – dengang og nu.

I slutningen af det 20. århundrede troede de fleste, at radioen ville blive fortidens medium i kraft af web-mediets sejrsgang. Men i dag lever radioen i bedste velgående på nye præmisser, og den er med stor succes blevet integreret i det 21. århundredes digitale medieplatforme. Radioverdener. Auditiv kultur, historie og arkiver består af en række nedslag i radioens sammensatte historie, som den har udfoldet sig i Danmark siden begyndelsen af det 20. århundrede. Tilsammen danner bidragene en anderledes kulturhistorie, der afdækker lydens og lytningens rolle i det moderne Danmark lige fra, hvordan radioen skabte nye musikalske og journalistiske genrer til, hvordan Danmarks Radio kom til at indtage en nøglerolle i et demokratisk samfund under store forandringer. Og - måske vigtigst af alt - afslører bogen, hvem der kan tage æren af at være den første dj, der præsenterede danskerne for The Beatles. I denne indføring i Danmarks radiohistorie anlægger bogens forskere ikke kun et tilbageskuende blik. De udfolder også radioens rolle på det 21. århundredes digitale scene: Takket være podcasts og web-radio har vi ikke blot fået nye lyttevaner, vi har også fået adgang til mange af fortidens radioudsendelser og dermed til en helt ny og glemt del af vores kulturarv, hvis stemmer langt om længe er blevet tilgængelige. Både radioens nutid og dens fortid er forandret. Radioverdener. Auditiv kultur, historie og arkiver stiller skarpt på et medie, vi troede, vi kendte.

Kristeligt Dagblad udkom første gang den 1. oktober 1896 og indledte dermed foreløbig 125 års protest mod vedtagne sandheder og en frit svævende tidsånd.

Tiden efter Anden Verdenskrig var hård og sammenbidt, men også præget af behov for fælles kulturoplevelser. Ikke mindst omkring radioen. Det lyder måske underligt i en tid med avanceret TV og iPads. Men mange danskere født omkring 1950 og tidligere mindes radioglæderne og tiden, hvor sangkor, orkestre, teatergrupper m.m. blomstrede. 1950’erne blev Børneradioens, ja i det hele taget radioens, guldalder. Hos børnene steg forventningerne, når der klokken 16.20 blev sagt: ”Goddag, allesammen!” Især hørespillene kunne samle børn og unge, ofte også voksne. Bogens forfatter mindes personlige radioglæder og udviklingen af et sangkor og bornholmske teaterglæder. Forfatteren har samlet oplysninger i Danmarks Radios arkiv og interviewede engang radioens tidligere ’Onkel Kai’. Dr.med. Henning Kirk fortæller om sin tid som Juniorscenedreng, og maleren Bent Katzeff fortæller om oplevelser i Børneradioens maleklub. Blandt citaterne i ’Efterord og eftertanke’ fremhæves især skuespilleren Vigga Bros meninger som stærke udtryk for børnekulturens betydning for menneskers udvikling.

I 2020 fylder Gyldendal 250 år. I den anledning har Weekendavisens Pernille Stensgaard skrevet et portræt af Gyldendal: Historien begynder først i 1950´erne, da Knud W. Jensen køber aktiemajoriteten i forlaget og indsætter en ledelse bestående af tre unge mænd: Otto B. Lindhardt, Jokum Smith og Ole Wivel, som bliver dem, der kommer til at tegne det nye Gyldendal. Stensgaard fortæller sin historie med tilbageblik på vigtige perioder og personer, magtkampe og intriger i forlagets historie: om Søren Gyldendal, der grundlagde det hele, om de tre generationer Hegel, om Peter Nansen, Ingeborg Andersen, Kurt Fromberg, Stig Andersen, helt op til vores tid. Informativt, livfuldt, en fornøjelse at læse.

Var der tale om rene tilfældigheder, når folk under besættelsen blev hængt ud i de illegale blade for at være værnemagere, stikkere eller håndlangere for Gestapo? Det spørgsmål har ingen før kunnet give et svar på. Måske fordi det er en kompliceret opgave at gå i gang med, men måske også fordi det er et meget ømtåleligt emne at røre ved. For hvad nu hvis det viser sig, at mange blev hængt ud i de illegale blade uden grund? Eller hvad nu hvis det rent faktisk var berettiget for flertallets vedkommende? "Hængt ud" gennemgår Henning N. Larsen en række af de største illegale blade, og han giver overblik over mere end 3.000 personer, som omtales negativt en eller flere gange i de illegale blade. Baggrunden for at disse personer blev omtalt var mangeartede, men fælles for dem var, at de på den en eller anden måde blev forbundet med besættelsesmagten eller den danske nazismes mange grupperinger. Ved at sammenholde data om disse personer med andre kilder fra både før, under og efter besættelsen skabes et overblik, som dels gør det muligt at udlede nogle generelle konklusioner, dels gør det muligt at svare på spørgsmålet: Var der noget om snakken? Henning N. Larsen (f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom og autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden. Han er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Har tidligere skrevet "Stikkeren – mord uden samvittighed" (2010), "Modstanden – valgene der skilte" (2012) og "Benådet – 32 dødsdømte danskere, der slap for henrettelse" (2014).

Teorier på 30 sekunder forklarer på revolutionerende vis de 50 mest betydningsfulde og spændende videnskabelige teorier.

Da Aktuelt lukkede, var det dermed også afslutningen på arbejderbevægelsens aviser, der siden 1871 havde været væsentlige aktører i arbejderklassens kamp for lighed. Hvordan kunne det gå så galt? Det forsøger Mordet på Kalvebod Brygge at besvare.

Nogle afskyr emojis, fordi de efter sigende forfladiger sproget, andre tyr til hele arsenalet af grinende, grædende og grublende billedsymboler i snart sagt hver eneste besked. Ifølge Tina Thode Hougaard, dekrypterende sprogforsker ved Aarhus Universitet, er emojis dog ikke bare ligegyldig staffage i vores digitale kommunikation, men de små detaljers kunst. De giver nuancer til vores samtaler, som bogstaver ikke kan få frem, og en velvalgt smiley kan endda sikre, at vi ikke taber ansigt over for hinanden. Det er faktisk bare at finde en grimasse, der kan passe.