Søgeresultater: 40

Hvorfor træffer journalister nogle gange dårlige beslutninger? Hvorfor begår de fejl, som ligger langt under deres normale niveau? Hvorfor glemmer de somme tider deres faglige børnelærdom? Svaret på de tre spørgsmål er ofte det samme: Fordi de begår fikseringsfejl! Fikseringsfejl opstår, fordi man kun ser tingene på en ganske bestemt måde. Man lægger kun mærke til det, der bekræfter ens egne forventninger - og overser informationer, der peger i andre retninger. Læger, forskere, socialrådgivere og politifolk har gennem mange år arbejdet med fikseringsproblemet. Nu er tiden kommet til journalistikken. De to forfattere sætter ord på problemet og peger på løsningerne.

Hvordan tænker journalister? Hvordan gør de? Det fortæller de to erfarne journalister om. Om at finde historien, vinkle, strukturere, skrive i et sprog, som når målgruppen. Metoder bag spørgeteknik, coaching og redigering er de også igennem. Konkret. Mange gode råd.

Den klassiske måde at skrive nyheder på ligger som en solid hovedstrøm, men der har altid været på mod- og understrømme. Ikke kun som historisk fænomen – alle stilarterne er også i brug hos dagens journalister, og bogen bliver på den måde også en moderne værktøjskasse for skrivende væsener.

"Overvej i det hele taget – og hver gang – om du overhovedet ønsker at udtale dig til en journalist, du ikke kender, og som du derfor ikke automatisk kan have tillid til.

At være studievært i TV er at være national babysitter, vagthund, filosof, entertainer og interviewer. Hvordan i alverden kan man finde på at overlade den opgave til kønne, unge ansigter?"

Den danske journalist og forfatter Poul Blak lægger op til debat om en af demokratiets hjørnesten: journalistikken. Hvad er god presseetik? Hvor langt kan man tillade sig at gå som journalist? Og hvor er journalistikken på vej hen? Poul Blak er en dansk journalist og forfatter, der blandt andet har arbejdet på Jyllands-Posten. Han har i mange år beskæftiget sig med jagt og fiskeri og har skrevet flere bøger om naturen, rejser og udendørsaktiviteter.

Kunsten at lave blade er den første bog af sin art på dansk. Den henvender sig til alle, der professionelt, halvprofessionelt eller på hobbyplan beskæftiger sig med at lave blade. Det kan være personaleblade, beboerblade, foreningsblade eller mere kommercielt orienterede magasiner. Bogen kommer rundt om hele processen fra at lave et koncept for bladet over indholdet til selve designet. Henvender sig til alle, der laver blade: Personaleblade, beboerblade,fagforeningsblade, klubblade, organisationsblade...

"Factfulness" handler om verden, og hvordan vi kan blive bedre til at forstå den, som den virkelig er.
Når man stiller folk simple spørgsmål om globale tendenser, giver de altid de forkerte svar. Hvor mange piger går for eksempel i skole? Hvor stor vil Jordens befolkning være i 2050? Og lever størstedelen i rige eller fattige lande?
I "Factfulness" forklarer Hans Rosling sammen med Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, hvorfor misforståelserne sker. De beskriver 10 fundamentale menneskelige instinkter, som konsekvent forhindrer os i at have et faktabaseret verdenssyn. Læs denne bog, og dit syn på verden vil blive forandret for altid.

"En af de vigtigste bøger jeg nogensinde har læst – en uundværlig vejledning i at tænke klart om verden." – Bill Gates Hans Rosling blev født i Sverige i 1948 og var uddannet læge. Fra 1997 var han professor i international sundhed på Karolinska Instituttet. Hans Rosling er blevet udnævnt af TIME som en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer, og hans TED Talks er samlet blevet set mere end 20 millioner gange. Hans Rosling har skrevet denne bog sammen med sin søn og svigerdatter, Ola Rosling og Anna Rosling Rönnlund, som fortsætter arbejdet gennem den succesrige Gapminder Foundation. Hans Rosling døde af kræft i februar 2017.

Denne bog er en skudsalve mod den journalistiske selvforståelse. "Jeg er i stigende grad bekymret for, hvordan vi i medierne forvalter den magt og indflydelse, vi har på samfundet, på politik og på vores fremtid. Udviklingen truer den politiske proces og selve demokratiet", skriver Ulrik Haagerup. Men bogen er også en engageret og inspirerende brandtale med vovemod og gode eksempler på, at også den kritiske journalistik kan blive konstruktiv. For første gang går erfarne mediefolk, politikere, forskere og samfundsdebattører sammen i en fælles ambition om at inspirere til løsninger og nytænkning.

Nils Ufer døde i 1993, men hans ord er her stadig, og de står med samme lynende engagement og modsætningsfyldte synspunkter. Til refleksion i et erhverv, der for sjældent tager sig tid til den slags aktiviteter. Udkom første gang i 1988.

Har du kontakt til pressen på din arbejdsplads, selvom det ikke er dit primære arbejdsområde? I denne bog får du gode råd til at udføre pressearbejde – så journalisten lytter, og chefen smiler. • Hvorfor er det så svært at få en journalist til at skrive om lige netop din gode historie? • Hvordan forklarer du chefen, at I ikke kan komme i Aftenshowet med lige denne historie? Enhver kommunikationsmedarbejder, der har prøvet at lave pressearbejde, kan nikke genkendende til ovenstående. Og at det vrimler med famlende pressemedarbejdere samt irrelevante og dårligt formulerede pressemeddelelser kan de fleste journalister skrive under på. Man kan ikke uddanne sig i pressearbejde – det er learning by doing! Men nu har to erfarne kommunikatører skrevet den bog, de gerne selv ville have haft, da de stod i deres første job. Faktisk kan den være god at have i baghånden for alle, der laver pressearbejde. Bogen er skrevet til den medarbejder, som ikke har pressearbejde som sit primære arbejde, men fra tid til anden skal løse presseopgaver. Den kan læses fra ende til anden som en introduktion til disciplinen pressearbejde eller som en opslagsbog, du griber fat i, når du står over for en konkret opgave med at synliggøre et budskab i medierne.

Tanker om journalistik er en tankevækkende skildring af journalistikkens tilstand. Rosenberg beskriver her de rollekonflikter og udfordringer journalister idag stilles over for. Men er ikke kun en vindende og præcis kortlægning af journalistikkens ansvar og fristelser omkostninger og uvaner. Rosenbergs tanker om journalistik er - med et godt gammeldags ord - opbyggelige: han ved at der findes alternativer og at kvalitet altid overlever.

Peter Christensen er cand. mag., tidligere forlagsredaktør på Gyldendal og tidligere ansat på dagbladet Politiken, blandt andet som litteratur- og kritikredaktør og avisens New York-korrespondent. Han er i dag redaktør på Zetland og tilknyttet Politiken som anmelder. Han har udgivet bøgerne Film & Fin de Sieclé (red. med Bo Tao Michaëlis), Fodbold: Forfattere om fænomenet fodbold (red. med Frederik Stjernfelt) og Med andre øjne (red. med Adam Holm og Marcus Rubin).

PETER CHRISTENSEN HAR til denne bog opsøgt en række store reportere og talt med dem om deres væsentligste historier – om de beretninger, der i de seneste seks årtier er blevet skrevet ind i historiebøgerne. Fra Seymour Hershs afsløring af massakren i My Lai over Helen Zilles dokumentation af aktivisten Steve Bikos død i et af apartheidstyrets fængsler til Robert Fisks øjenvidneberetning efter massakren i Sabra og Shatila. Og - ikke mindst - Woodward og Bernstein om Watergate. SCOOP er en bog om journalistik, når den er allervigtigst – dengang og nu.

Det er et af de faste diskussionsemner, når politikere og politisk interesserede diskutere Danmarks Radio : Om der sker favorisering af de røde partier på bekostning af de blå. Siden 1960erne har højrefløjen løbende kritiseret Danmarks Radio for, at public service-stationens medarbejdere fast har givet en håndsrækning til venstrefløjens politikere og partier. En udbredt holdning der har gjort, at journalisterne ofte omtales som ”røde lejesvende”. Men er det faktisk sådan, at det er venstrefløjen der sidder tungt på dækningen? Og betyder det at der er hold i beskyldningerne om, at den statslige stations medarbejdere lever op til myten om at de er så venstreorienterede at det også smitter af på programfladen? Det analyserer Lars Bjørknæs i bogen ”Mytetjek : DRs røde lejesvende”, som bygger på opgørelser over 100 dages TV Aviser i perioden mellem september og december 2014. Fokus har bl.a. været på at fastslå, hvilke politikere der udtaler sig mest og i hvilke sammenhænge det sker. Lad det være sagt med det samme : De 100 dages TV Aviser viser, at der er noget om snakken – og at Danmarks Radio i meget høj grad giver taletid til venstrefløjen på bekostning af den modsatte side af Folketingssalen.