Søgeresultater: 57

Kan du lide kunst? Og hvad er kunst egentlig? Svaret er mange ting. Det kan både være et maleri, en skulptur, en installation - eller endda en lampe eller en stol! Fælles for tingene er, at de ofte giver os en særlig følelse indeni. Måske får du endda lyst til at skabe noget selv. Kunst kan nemlig åbne din fantasi.

Går vi i dag ind på et kunstmuseum, møder vi højst sandsynligt ikke kun kunst skabt af oliefarver på lærred eller tilhugget marmor på en sokkel. Vi møder også værker skabt alene til og ved hjælp af internettet. Ud af denne digitale kommunikationsform er der opstået en række nye muligheder for, hvordan vi oplever kunsten: Vi kan blive medskabere af interaktive kunstværker, mobiltelefoner kan guide os rundt til enhver bys offentlige kunstværker, statuer og skulpturer, og vi kan dele vores kunstoplevelser med andre via sociale netværk. Det er nu over tyve år siden, at de første eksperimenter med kunst på internettet begyndte. Mange af dem fandt sted i Minneapolis på Walker Art Center, hvor man i 1996 etablerede afdelingen New Media Initiatives, der skulle undersøge, hvordan internettet i fremtiden ville udfordre kunstmuseets rum og formidling. Det var afdelingens daværende direktør, Steve Dietz, der introducerede begrebet 'cybermuseologi'. Med Cybermuseologi - kunst, museer og formidling i et digitalt perspektiv bliver den digitale indflydelse på kunst og museer for første gang gjort til genstand for en samlet dansk udgivelse. Antologien præsenterer både internettets betydning for kunstmuseernes udstillinger, formidling, forskning, bevarings- og registreringspligt. Og den diskuterer de kunstneriske, teknologiske og formidlingsmæssige udfordringer, der er opstået i kølvandet på den digitale tidsalder.

Det gakkede, det nuttede og det interessante gennemstrømmer den postmoderne kultur. Kategorierne dominerer vor tids kunst og forbrugsvarer såvel som den måde, vi taler om de ambivalente følelser, kulturen afføder. I Vores æstetiske kategorier udfolder Sianne Ngai en teori om de æstetiske kategorier, vi bruger til at bearbejde den hyperkommercialiserede, massemedierede og performancedrevne senkapitalistiske verden – og hun gør det med samme seriøsitet, som filosoffer tidligere har viet analyser af det skønne og det sublime.

Harer ved nat er 16 tekster og 25 fotografier. Om tid og sted, fotografi og erindring, rejser, grænser og store øde landskaber. Om nødvendigheden af at fare vild. At overgive sig til uroen og det fremmede.
Måske er det ikke det, at fare vild, men at lade sig føre rundt og rundt, til der opstår en tilstand af overgivelse, en bevægelse indad og udad. At ting, der normalt er modsætninger, eller bevægelser i hver sin retning, kan forekomme på samme tid og sted.
Maj-Britt Boa er født i 1963 og vokset op syd for København. Hun er billedkunstner og har i mange år arbejdet med fotografi og installationer udfoldet i rum. Harer ved nat er hendes bogdebut.

Kunstneren og kunsthistorikeren har kendt hinanden i en lang årrække, og den frugtbare uenighed mellem dem fandt sit første udtryk i Samtaler fra en bjergtop, der udkom i 2006.



I foråret 2014 fik Leo Tandrup som medlem af kunstudvalget ved Vor Frue Kirke i Horsens ideen til en altertavle. Han kontaktede Arne. Om han ville male? Hvad? Kristi begrædelse!

Det ville Arne gerne, og det blev starten på en turbulent korrespondance, der varede i to år.



Bogen skildrer ikke bare tilblivelsen af et moderne hovedværk, Kristi begrædelse, der i dag hænger på kunstmuseet i Videbæk – de ville alligevel ikke i Horsens – men det viser også, hvorledes skabelsesprocessen foregår – i kunsten og i vores eget liv, set med kunstnerens og kunsthistorikerens øjne og anskuet i kunsthistoriens lange lys.

Arne Hagen Sørensens kristne kunst skildres i bogen bl.a. i lyset af hans tidligere, verdslige og modernistiske kunst, men også i lyset af hans personlige og kunstneriske udvikling. En udvikling som Leo Tandrup her bidrager til at sætte ord på. Arne Haugen Sørensen er ifølge Leo Tandrup den nok betydeligste danske kunstner, fordi han gennem den kristne tradition beskæftiger sig med det største og ikke snubler over de individuelle og dybest set små problemstillinger på vejen.

Leo Tandrup er født i 1935. Historiker og kunsthistoriker, dr. phil. Har i en lang årrække – til 2005 – undervist på Aarhus Universitet. Hans credo: at magt, sex, penge og forbrug har udpint værdierne og tømt den moderne civilisation. Frihed til omsorg er reduceret til frihed til selvudfoldelse; solidaritet og tillid mellem høj og lav er næsten forsvundet, og kærligheden reduceret til forførelse og magtkampe. Hans roste hovedværk, Det oprejste menneske I-III, handler om, hvordan vi frigør os fra dekadencens kultur. Det skildrer det vestlige menneskes op- og nedture, fra huleboerne til i dag. Arne Haugen Sørensen er født i 1932 i København, maler og grafiker. Medlem af Grønningen. Selvlært, bortset fra studier i de grafiske teknikker i Paris 1957-58. Siden 1981 bosat i Andalusien. Har modtaget en række udmærkelser bl.a. Statens kunstfonds 3-årige arbejdslegat, Eckersberg Medalje og Skovgaard Medalje. I 1980 modtog han Statens kunstfonds Livsvarige ydelse. I 2017 blev Arne Haugen Sørensen Museum indviet i Videbæk. Han er repræsenteret på stort set samtlige danske kunstmuseer, og har desuden – og ikke mindst – udsmykket 29 kirker i Danmark.

Vi nærmer os afslutningen – på demokratiet, på liberalismen, på kapitalismen, på en sund planet og på civilisationen, som vi kender den. Men hvad kommer efter verdens undergangRadikale futurismer er en undersøgelse af, hvad der følger efter undergangsfortællingerne, og hvordan vi derfor bør organisere os. Med udgangspunkt i eksempler på eksperimentel visuel kultur, nye medier og sociale bevægelser fremkalder kunsthistorikeren T. J. Demos visioner for retfærdige fremtider og argumenterer for, at det er lige så vigtigt at bekæmpe nihilistisk sortsyn som kapitalismens greenwashing og algoritmiske herredømme.

William Blake (1757-1827) er kendt for sine vidunderlige digte med de imponerende illustrationer, sine dramatiske malerier og sin unikke blanding af kristendom og mysticisme. På mange måder var William Blake langt forud for sin egen tid, og mange af hans ideer er senere blevet videreført af vidt forskellige tænkere som Freud, Marx og Nietzsche, ligesom han var en stor inspiration for Jim Morrison og The Doors.

I sin egenskab af kulturhistoriker, filolog og religionshistoriker var Vilhelm Grønbech om nogen kvalificeret til at udgive et værk om en kunstner, der selv favnede så bredt over forskellige medier og genrer. Vilhelm Grønbech (1873-1948) var en dansk litteraturforsker. Han var uddannet cand.mag. i dansk, engelsk og latin og blev i 1902 dr.phil. på en afhandling om tyrkisk lydhistorie. Han udgav en lang række bøger om litteraturhistorie og kultur i oldtiden. Vilhelm Grønbech har blandt andet skrevet om det gamle Grækenland, mysticismen i Indien og Europa og Johann Wolfgang von Goethe.

Stor gennemillustreret biografi om et af verdens mest begavede mennesker gennem tiden skrevet af Walter Isaacson, som er kendt for sine enestående biografier om andre store personligheder som Steve Jobs og Albert Einstein. Et fascinerende værk om nysgerrighed og talent skabt på grundlag af Leonardo Da Vincis berømte notesbøger og nye opdagelser om hans virke og kunst.

En kunstner men også en videnskabsmand, som på den ene side skabte Mona Lisas gådefulde smil og perspektiviske illusioner i ”Den sidste nadver” og på den anden side dessikerede lig for at undersøge musklerne, foretog optiske forsøg og projekterede maskiner, som foregreb udviklingen mange århundreder frem.

Alle taler om oplevelsesøkonomi. Men hvad er meningen med oplevelser, og hvad betyder oplevelsers design i digitale medier? Inden for webdesign, multimedier, digital forvaltning, museer, turisme og andre områder understøtter digitale teknologier stadig flere oplevelser. Dermed er det også blevet relevant at træde et skridt tilbage og spørge: Hvad er oplevelsers mere almene karakter, og hvad gør oplevelser meningsfulde for os i dag? Dette er første bog på dansk, som handler om at skabe meningsfulde rum for brugere af digitale oplevelsesprodukter. Udgangspunktet er, at en stor del af verden efterhånden er indlejret i teknologi, og at vores oplevelser af verden også er det. Samtidskunsten leverer opskrifterne til, hvordan oplevelsessamfundets mange nye entreprenører og procesledere kan skabe sammenhæng i deres arbejde med digitalt design. Bogen er en opdagelsesrejse, der går gennem hjernens verden, giver indblik i, hvordan mening bliver til, og bevæger sig hen til steder, hvor menneskers perception, kategorisering og hukommelse spiller sammen med ny teknologi.

En fortolkning af kernepunkter i den kristne billedtradition inden for kunst og poesi

Bente Hansen redegør for den marxistiske litteraturkritik, og hvordan kunsten i den forbindelse forholder sig til samfundsstrukturerne. Hun indfører os i den ungarske marxistiske filosof Georg Lukács‘ romanteori og kritik af modernismen og præsenterer os for en lang række af de øvrige indflydelsesrige marxistiske filosoffer det 20. århundrede.

Bente Hansen (f. 1940) er mag.art. i litteraturvidenskab. Hun var blandt frontfigurerne i 1960‘ernes ungdomsoprør og bidrog som chefredaktør for Politisk revy og chefredaktør for Information til at fastholde denne bevægelses socialistiske og feministiske idealer. Hun har senere tilrettelagt kulturudsendelser i radio og tv samt udgivet flere bøger og digtsamlinger.

I bogen Skoven og floden  møder Karl Ove Knausgård den tyske kunstner Anselm Kiefer mange forskellige steder i verden, blandt andet i Paris, hvor han bor, i København og London, og i Freiburg og Donaueschingen, hvor Kiefer voksede op. Han overværer Kiefer arbejde i sit atelier, og han taler med ham om hans kunst, i et forsøg på at prøve at forstå, hvad mødet med Kiefers kunst gør ved os. Gennem møderne og samtalerne med Kiefer stiller Knausgård ham de store spørgsmål: Hvordan kan billeder uden mennesker i den grad være ladet af det menneskelige? Hvordan kan et tomt landskab være ladet af historie?

Skoven og floden er et fascinerende blik ind i en af verdens største kunsterens liv og virke.