Søgeresultater: 118

Neymar er historien om verdens største fodboldtalent - fortalt af hovedpersonen selv. Den brasilianske boldkunstner beretter om en tragisk ulykke, som var tæt på at koste ham og hans familie livet, da han blot var en baby, om en hård barndom og om en kometagtig karriere i den hæderkronede klub,Santos, hvor også hans far spillede som professionel. Han tager læseren med ind bag kulisserne på det brasilianske landshold og i FC Barcelona, hvor Neymar spiller side om side med verdensklassespillere som Xavi, Iniesta og Messi. En fascinerende fortælling, hvor man kommer helt tæt på fodboldens store idol.

Bodil Jørgensen mestrer både det inderlige og det absurde. Hun er i dag en af Danmarks mest succesfulde skuespillere, kendt fra et bredt spekter af roller, der strækker sig fra Hvidstengruppens krokone til den vrede sønderjyde i Rytteriets dialektservice. I filmens og teatrets verden, der umiddelbart kan virke glamourøs med røde løbere, champagnebobler og primadonnanykker, er det ifølge Bodil Jørgensen ekstra vigtigt at slå dørene op og vise, hvad der gemmer sig bag scenetæppet. Det gør Bodil i "En rejse gennem bly og græs". Her fortæller hun åbenhjertigt, varmt og med stor følsomhed om sin barndom og sine usikre år på skuespillerskolen, om familien, ægteskab og en svær skilsmisse, om sin tro og om at holde fast i de sande værdier og i livskraften – også når livet slår en kolbøtte. Som det gjorde for Bodil Jørgensen, da hun i juni 2014 under en filmoptagelse kom ud for en frygtelig ulykke.

Æstetikken har også noget at give historieskrivningen og overvejelserne over, hvad idéhistorie er. Idéhistorikere afviser ofte spørgsmålet om, hvad det vil sige at behandle noget på en idéhistorisk måde. For der findes angiveligt intet svar. Men måske skulle den idéhistoriske tænkning tage ved lære af den filosofiske. Dorthe Jørgensen viser i Historien som værk, at historieskrivningen, herunder den idéhistoriske, med fordel kan hente inspiration i den filosofiske æstetik, f.eks. i værkbegrebet og værkforståelsens historie. Æstetikken rummer tilmed stof til kritik af den karrierelivsform, der breder sig i disse år med stress og uro til følge. Den filosofiske æstetik kan hjælpe os i vor søgen efter det gode liv. Men kun hvis vi lader æstetikken være, hvad den er, i stedet for at gøre den til noget andet. Kun hvis vi lærer at opfatte den som filosofien om den æstetiske erfaring forstået som en form for sand erkendelse.

Man siger at sporten er i krise. Den kan ikke længere legitimeres som noget særligt sundt, dannende eller demokratisk, og ikke mindst dopingdebatterne har udfordret dens berettigelse. Men måske kan sporten reddes, hvis den indlemmes i det æstetiske felt og gives værdi som kunst? Denne bog præsenterer en samlet gennemgang af dansk litteraturs sportsskildringer og svarer at et æstetisk blik på sport kan være et givende supplement, men ikke nogen redning for sporten. Litteraturens billede af sporten viser sig at være meget traditionelt. Sporten beskrives ofte som naturlig, autentisk og umiddelbar, og den forbindes næsten altid med noget seksuelt, religiøst, infantilt eller etnisk. Rationalitet og kultur sættes i modsætning til sportens sanselighed: Den typiske sportsroman handler om en fortæller der gerne ville have været god til sport, men ikke er det og derfor må skrive om det i stedet for - ofte ved at portrættere en barndomsven som er god til sport, men dårlig til at skrive. Kunst og konkurrence argumenterer for at litteraturen kan fortælle os noget vigtigt om sporten, men uden at den dermed kan hæves over de aktuelle problemer. Det er i øvrigt heller ikke sikkert at sporten har brug for at blive reddet. Måske skal den bare have lov at være sig selv lidt.

Vikingeskjaldenes lovprisninger af fyrster, flåder og tapre mænd er mere og andet end ren hofpropaganda - fyrstedigtningen vidner om forhold og forandringer i de oldnordiske samfunds militære og civile organisation. Det er udgangspunktet for oldtidhistoriker Rikke Malmros' forståelse af vikingetidens og den tidlige middelalders hofpoesi - og omdrejningspunktet for denne bog. I en række forskelligartede artikler betragtes vikingetidens samfund gennem fyrstedigtningens rige kildemateriale, der længe har været overset som gyldigt historisk vidnesbyrd. Myten om den nordiske oldtids brede folkestyrer spillede en væsentlig rolle i udviklingen af Skandinaviens moderne demokratier, skønt den ikke har belæg i fyrstedigtningen. Gennem inddragelsen af skjaldenes vigtige, men forbigående digtning tegner Malmros et levende og nuanceret billede af det gamle Nordens skiftende politiske magtforhold, og historievidenskabelige konventioner underkastes en anderledes, kildekritisk behandling. Denne samling af artikler henvender sig til vikingeforskere af enhver art: historikere, arkæologer og filologer, og til alle med interesse for de nordiske rigers tidligste militære, sociale og politiske historie læst i lyset af et nyt og rigt kildemateriale. Nordens oldtid har sjældent taget sig så livskraftigt sprudlende og personligt nærværende ud, som den gør for skjaldene og Malmros' blik.

Romantikken bliver ofte fremstillet som en apolitisk eller konservativ strømning i europæisk litteratur, hvor forfattere vendte samfundet ryggen for at fortabe sig i naturen og dyrke det åndelige liv. Men det er på tide at begrave de gamle domme over romantisk litteratur: Læser man epokens værker i lyset af Den Franske Revolutions demokratidebat, vil man se, at de ofte også har en politisk dimension. Romantikkens dyrkelse af geniet medfører en udforskning af forholdet mellem de dannede eliter og det jævne folk, dens besættelse af kærlighed rummer idealer om fællesskabets samliv, og dens ideer om det åndelige kredser om frihed. Disse tanker bliver udfoldet i tre af periodens hovedværker, nemlig Friedrich Hölderlins brevroman Hyperion (1797/1799), William Wordsworths lyriske epos The Prelude (1805) og Victor Hugos historiske roman Notre-Dame de Paris (1832). Gennem idé- og litteraturhistorisk forankrede nærlæsninger undersøger forfatteren nogle af de vigtigste tendenser i det righoldige og modsætningsfyldte bidrag, som europæisk romantik giver til forståelsen af det moderne demokratis fundamentale og stadig aktuelle ideer og problemer.

Kunstens fortællinger kan supplere med nye vinkler på nutidens psykosociale problemer med appetit, som hidtil har været domineret af biologiske forklaringer. Ifølge bogen "Tantaluskvaler" beskriver den knap så kendte klassiske myte om Tantalus samtidens problemer med appetitten bedre end psykoanalysens kanoniserede myter om Ødipus og Narcissus. Sagnfiguren Tantalus fik en hård straf, da han fornærmede guderne: Han måtte til evig tid sulte og tørste, mens han var fanget i en overflod af mad og drikke. Det er denne bogs pointe, at Tantalusmyten begynder at ligne en ny fortælling over det moderne menneskes paradoksale appetit og følelsesstruktur. I kunstens fortællinger træder appetit frem som et behov, der ikke blot er biologisk, men også kulturelt variabelt og præget af et mønster af globalt genkendelige billeder. "Tantaluskvaler" undersøges i fortællinger af bl.a. Franz Kafka, Siri Hustvedt, J.M. Coetzee, Karen Blixen, Klaus Rifbjerg, Salman Rushdie, Claus Beck-Nielsen, Jørgen Leth og Lars von Trier. En række af modernitetens mest centrale fortællinger tyder ligefrem på udbredelsen af et Tantaluskompleks, og det samme gør i øvrigt en væsentlig del af forskningen i anoreksi, uden at den selv har erkendt det. Det mytekritiske perspektiv suppleres med ny teori om hvordan madvarers hverdagsagtige betydning kan forklares med sprogvidenskab, og bogen udmunder i en samtale med Klaus Rifbjerg - om den forrykte appetit.

Omkring 1800 var Århus en lille, fortættet handels- og håndværksby beboet af godt 4.000 indbyggere og med torvene i byens midte som det økonomiske og sociale midtpunkt. Ved århundredets slutning var indbyggertallet vokset til flere end 50.000, byen havde spredt sig ud over de middelalderlige grænser, og dele af de omkringliggende sognekommuner og landsbyer var blevet indlemmet i købstadskommunen. Nye kvarterer var opstået med særlige beboer- og erhvervssammensætninger, og selv om der stadig var mange små håndværksforetagender, lå tyngden i byens erhvervsliv nu hos storhandelen og industrien. Byens udvikling afspejlede dermed forandringen af købstæderne landet over. Bogen er koncentreret om en række enkeltstudier, der sigter mod at give en ny forståelse af den moderne bys fremkost. Byens forandring anses således ikke for at være et resultat af til-fældighedernes spil, idet byplanlægningen og den kommunale forvaltning tillægges en særlig betydning på et tidligt tidspunkt. Nye tilgange og metoder anvendes for at forstå forandringen af byens rumlige strukturer. Med udnyttelsen af digitale kort på grundlag af massekilder viser bogen, hvordan elektronisk visualisering i højere grad end ord kan blotlægge skiftende mønstre i beboelse, erhverv og immigration.

Spillet mellem ørerne er bogen til dig, der vil opnå endnu bedre mental balance på golfbanen, større spilleglæde og lavere score. Golf-coachen Lisbeth Bender lægger vægt på den mentale træning, fordi det i sidste ende er den, der påvirker den fysiske tilstand. Man må blive nærværende og skabe positive følelser, som så smitter af på spillet. For som forfatteren siger: ”Det gælder om at bruge den indvendige side af bolden, det er nemlig der, det sande drive ligger.” Spillet mellem ørerne bidrager bl.a. til: • At fokusere på det, du ønsker, i stedet for det, du vil undgå. • At håndtere de mentale udfordringer, du kommer ud for på golfbanerne, der er konstrueret til at frustrere dig mest muligt. • At komme væk fra frygten for at slå et mindre godt slag og øge mulighederne for at lande, hvor du ønsker. • At slippe fokus på resultatet eller scoren for i stedet at være i nuet i hvert eneste slag. I denne bog får du mentale værktøjer og metoder til at forbedre din mentale balance, bl.a. en udbytterig 5-trins-strategi til hvert eneste slag på runden. De mentale værktøjer kan du med stor fordel også bruge udenfor golfbanen, da det er den samme hjerne, du bruger, uanset om du befinder dig på golfbanen, i erhvervslivet eller i privatlivet.

Dette er en dansk litteraturhistorie, men det særlige er, at den ser sit emne fra så højt et fugleperspektiv, at detaljerne forsvinder og hovedkonturen - hovedsporet - træder frem. I én bog på 700 sider når vi fra Vølvens spådom og de islandske sagaer over Kingo, Holberg, Oehlenschläger og Hauch til Brandes, Blixen, Brøgger og Guldager. Arbejdsgruppen bag Hovedsporet - Jens Anker Jørgensen, Johnny Kondrup, Peter Olivarius, Bjarne Sandstrøm, Svend Skriver, Marianne Stidsen og Knud Wentzel - har skåret en principielt grænseløs historie ned til en stor, spændende fortælling om dansk litteratur.

Denne e-bogsudgave er uden illustrationer.

Historien om operasangerinden Tina Kibergs liv, barndom, ungdom, den lysende karriere som operasangerinde med Wagner som speciale på Det Kongelige Teater og en række store operascener verden over, - til hendes møde med canceren, der er livstruende. Men også historien om mirakuløs helbredelse, genoptagelse af karrieren, nu med  en erfaring og en bagage der sætter alle oplevelser i et større perspektiv.

Redigeret af Dan Ringgaard og Anne-Marie Mai Fornemmelsen af at leve i harmoni med et historisk forankret sted er med globaliseringen blevet udfordret, og stedet som sådan er kommet i fokus. Denne bog giver svar på, hvad stedet kan betyde for os, og hvordan man analyserer stedets funktion og betydning i litteraturen. "Sted" introducerer til stedets teori og beskriver dens udvikling fra 1970'erne og frem. Studiet af stedet er udpræget tværfagligt og sætter begreber som landskab, rum og topografi i spil med fx kosmopolitisme, økologi, identitet, urbanisering og hjemstavn. Perspektivet spænder fra fænomenologi og sociologi til litterær kartografi og litteraturhistorie, og antologien forener centrale stedsteoretiske tekster med litterære tematiseringer af stedet.