Søgeresultater: 22

Litteraturforskningen er rig på værker, der behandler tværgående problemer inden for de enkelte perioder og forfatterskaber; derimod hører bøger, der koncentrerer gennemgangen om et enkelt hovedværk, til sjældenhederne.

Man er ofte henvist til at stykke sin fortolkning sammen fra afhandlinger, der behandler enkelte sider af det pågældende værk. Denne fremgangsmåde kan have sine fordele, når det drejer sig om at præsentere de forskellige metoder og principper, men læseren lades ofte i stikken, når det drejer sig om en sammenhængende forståelse.

Analyse og fortolkning af enkelte hovedværker indgår stadig centralt i undervisningsplanerne på forskellige niveauer. Med denne bog er forsøgt en værkgennemgang af en enkelt roman, hvis komplicerede struktur stiller store krav til læseren. Samtidig er den pågældende roman, Harald Kiddes "Helten", et værk som fortjener en dybdegående gennemgang, for at læseren kan påskønne alle værkets nuancer og lag.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

"Litterære skæbnetydninger" udforsker fem store danske forfatteres kunstneriske tilblivelse. N.F.S. Grundtvig, H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø og Kaj Munk gennemgik alle en langvarig og ofte pinefuld udvikling som forfattere, og Niels Kofoeds bog fortæller levende om, hvordan deres personlige liv og forfatterskab har flettet sig sammen og påvirket hinanden.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen og Søren Kierkegaard var enige om, at et geni er den, der taler i gudernes navn. Faktisk var 1800-tallet præget af en decideret genifeber, og danske forfattere var så inspirerede af den tyske eventyrdigter E.T.A. Hoffmann, at de blev beskyldt for at efterligne ham i søgen efter at opnå samme afgudsstatus.

Niels V. Kofoed forsøger gennem en række afhandlinger at påvise de store danske forfatteres uafhængighed af deres europæiske forbilleder, og ved at behandle forfattere som H.C. Andersen, B.S. Ingemann og Søren Kierkegaard understreger han, at tilblivelsen af guldalderens litterære klassikere bygger på inspiration fra udlandets forfattere og ikke efterligning af dem.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Niels V. Kofoeds bog beskriver arabesken som æstetisk anskuelsesform og digterisk genre med udgangspunkt i de måder, H.C. Andersen har beskæftiget sig med arabesken, særligt i sin ungdomsdigtning. Bogen gennemgår arabesken i H.C. Andersens egne værker, men den belyser også arabeskens historie som billedkunstnerisk genre, der kan spores tilbage til antikken og den islamiske kunst, samt dens filosofiske og litterære rolle i overgangen fra romantikken til modernismen.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

I "Den ukendte Ingemann" belyser Niels V. Kofoed sider af B.S. Ingemanns digtning, der ellers er blevet forsømt af litteraturforskere. Ingemanns eventyrlige værker blomstrede op i den dunkle skygge af den franske revolution, Napoleonskrigene og det ydmygende danske nederlag ved fredsslutningen i Kiel, og alligevel lykkedes det ham at krydre sine digte med filosofi, mytologi, folkeminder og en dyb kærlighed til europæisk kultur.

Niels V. Kofoed bringer sider af den ukendte Ingemann frem i lyset ved at genfortolke hans forfatterskabs skjulte motiver og afdække dets indre udvikling. "Den ukendte Ingemann" viser, hvordan den store eventyrdigter ikke blot giver udtryk for sin egen inderste sjæl, men også for hele sin samtid og den kulturelle tradition, han skrev i.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

"Det gode venskab bygger ikke altid på ligestilling eller ligeværd, men snarere på en aldersforskel mellem en ældre – ofte faderlig – og en yngre, der sønligt tager imod. Hvad den ældre deler ud af erfaring til den yngre, får han tilbage i taknemmelig beundring. Denne form for venskab forudsætter en indre balance hos den ældre. Han må dele ud af sin erfaring uden smålig jalousi. Det kunne B.S. Ingemann, og derfor er hans venskab med H.C. Andersen et vigtigt kapitel i dansk litteraturhistorie".

I denne bog har litteraten Niels Kofoed samlet dagbogsoptegnelser, selvbiografier, digterværker og mere end 300 breve, der allesammen dokumenterer og følger det særlige venskab mellem Andersen og Ingemann fra 1821 til 1862.

I denne bog giver Niels Kofoed en analyse af Tove Ditlevsens (1917-1976) forfatterskab; kronologisk, fra de første romaner til de sidste selvbiografiske udgivelser, for dermed at give Ditlevsen en plads i litteraturvidenskaben. For selv om Tove Ditlevsen hører til blandt 1900-tallets mest læste danske forfattere, har hendes ligetil fortælleteknik – med uret – ikke for alvor været genstand for litteraturforskningen.

Gennem sit liv som digter og forfatter modtog Jacob Paludan (1896-1975) et utal af priser og legater og stod som en af den tyvende århundredes største danske forfattere. Alligevel er den kritiske litteratur om hans forfatterskab ganske sparsom, og der findes ingen monografi, der udelukkende beskæftiger sig med Jacob Paludan og hans værker. Det laver Niels V. Kofoed om på med "Jacob Paludan. Ambivalensens digter", som gennem en grundig gennemgang af Jacob Paludans liv og værker genopliver den store forfatter og præsenterer Danmarks læsere for ham på ny.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Ifølge den græske naturfilosofi består verden af fire grundelementer: ild, luft, jord og vand. Disse fire elementer er at finde overalt i europæisk billedkunst og litteratur, hvor de spiller en væsentlig rolle som symboler og i strukturer. Niels V. Kofoeds bog "De fire elementers poetik" undersøger elementernes placering i nogle af de største danske forfatterskaber, heriblandt H.C. Andersen, Henrik Pontoppidan, Sophus Claussen og Harald Kidde.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Ordene esoterisme og hermetisme refererer til den græske gud for visdom og skrift, Hermes, og den ægyptiske gud Hermes Trismegistos, der bevogter al hemmelig viden.

Store danske forfattere som B.S. Ingemann, H.C. Andersen og Henrik Pontoppidan har alle flettet esoterisme og hermetisme ind i deres litterære værker, og dog har litteraturforskere endnu ikke beskæftiget sig alvorligt med emnet som en del af Danmarks litteraturhistorie. I "Esoterismen i dansk litteratur" kaster Niels V. Kofoed lys over dette spændende emne, der for mange stadig er indhyllet i mystik, men som dukker op overalt i vestlig billedkunst og litteratur.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

B.S. Ingemann er kendt for sine mangfoldige og sammensatte eventyrdigte. Hans fantastiske fortællinger strækker sig ud over hverdagens verden og ind i eventyrlige fantasiverdener og dæmoniske åndeverdener. Ingemann så eventyret som den vigtigste genre i romantiske digtning, og han var i høj grad inspireret af de tyske romantikere som E.T.A. Hoffmann og Ludvig Tieck.

Niels V. Kofoeds bog om Ingemann som eventyrdigter giver en unik indsigt i de mest karakteristiske dele af Ingemanns forfatterskab, nemlig den fantastiske fortælling, det esoteriske eventyr og det allegoriske kunsteventyr.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Med afsæt i hele Karen Blixens (1885-1962) litterære produktion gennemgår litteraten Niels Kofoed kronologisk hovedværkerne og analyserer og belyser motiver, fortællestil og samtidens modtagelse af værkerne.