Søgeresultater: 18

Hvad foretog man sig egentlig dengang, det ikke var alle, der havde fjernsyn og video og DVD-afspiller og computer? br br Tja, man kunne jo underholde sig med at spille kort eller brætspil eller gætte gåder eller løse forskellige former for opgaver eller lege selskabslege . man behøvede faktisk ikke at kede sig, og mange af aktiviteterne var noget, som man gjorde sammen med familien eller vennerne. br br Poul Malmkjær har i denne bog samlet masser af gåder, rebusser, fiksérbilleder, opgaver af enhver tænkelig art, tryllerier og selskabslege samt tricks med kort, tændstikker, mønter og terninger - kort sagt mange timers underholdning for hele familien. br br Så med bogen i hånden kan man være umoderne og hygge sig på den gammeldags måde. Denne form for underholdning er ikke afhængig af elektronik, men det er en god ide at have tændstikker, mønter, spillekort, papir, blyanter, glas samt drikkevarer og snold klar.

Påskeidéer til pynt på påskebordet og i vinduet og med skabeloner til flotte gækkebreve og påskekort dekoreret med harer, kyllinger, påskelam og påskeæg. Bogen henvender sig til hele familien og kan give inspiration til mange og hyggelige timer med forskellige materialer.

Michael Rasmussen var på vej til en sikker samlet sejr i Tour de France 2007, da hans hold Rabobank valgte at trække ham ud af løbet. Det var kulminationen på en pressehetz uden fortilfælde i sportshistorien. Det kom frem, at Michael Rasmussen havde fået advarsler fra antidoping-myndighederne, men det blev dækket af medierne, som om der var tale om en positiv dopingtest. Løgn over løgn, som er skrevet af idrætsprofessor Verner Møller, dokumenterer, at Michael Rasmussen ikke blev smidt ud af sportslige grunde. Bogen er en kompromisløs afdækning af en antidopingkampagne og et sportssystem, som i en uskøn blanding af opportunistisk fairplay-profilering og forretningshensyn har drevet sporten til vanvid og spillet moralsk fallit.

Om manifestet som det foretrukne medium for politiske grupper og radikale kunstneriske gennem mere end 300 år.

Kniber det med at få tid til motionen? Ligger fitnesscenteret lidt for langt væk? Og kommer der konstant noget i vejen, hver gang sportstasken er pakket?

Det er ikke altid let at få tiden til at slå til. Heller ikke når det gælder om at holde sig i form.

Motionen er vigtig. Ikke mindst som et pusterum i en fortravlet hverdag. Men hvem siger, at man behøver at tage af sted for at dyrke motion og komme i form? Hvorfor ikke gøre det dér, hvor man er: derhjemme, på forretningsrejsen eller på ferien?

I form på farten giver eksempler på øvelser, du kan lave når som helst og hvor som helst - med et minimum af udstyr. Ud fra enkle og letforståelige beskrivelser guides du gennem hver enkelt øvelse, trin for trin. Øvelserne omfatter muskeltræning, pilates og yoga. Du behøver intet forudgående kendskab til motionsformerne for at kunne udføre øvelserne, og de kan kombineres på netop den måde, der passer bedst til dig. Bogens øvelsesprogrammer hjælper dig til at sammensætte øvelserne ud fra dine forudsætninger, behov og ikke mindst tid. Derudover får du eksempler på løberuter i udvalgte storbyer kloden rundt fra København til Honolulu.

Det er motion i sin enkleste form. Så enkel at den kan dyrkes på farten. Lidt gå-på-mod samt et par løbesko og en træningsmåtte - det er alt, der skal til.

Den nationale sangskat og de store, nationale forfatterskaber har gennem mere end hundrede år lært os hvad der er værd at se i Danmark. Dermed har vi også indirekte lært hvad der absolut ikke er værd at se på. Det der er værd at se på er frem for alt gammelt. Bykerner fra middelalderen, vikingeskibe eller mindesmærker fra den forhistoriske tid. Det der er værd at se på er også symboler på de store, samfundsbærende institutioner som stat og kirke. Derfor betragter man for eksempel slotte, klostre og kirker som værd at se.

Endvidere er det seværdige lig med ting der indgår i den nationale erindring, og endelig har det at gøre med den finere kultur. Derfor er Dybbøl Mølle, der får os til at tænke på et afgørende øjeblik i nationens historie, værd at se. Og det samme er Det Kongelige Teater og Operaen. Det der ikke er værd at se på er alt det modsatte: Nyt i stedet for gammelt. Uden symbol- og erindringsværdi, og dermed rent praktisk. Endelig er det ikke-seværdige lig med det der er uden finkulturel værdi. Det vil sige at det er lavkulturelt eller populærkulturelt.

Det paradoksale er at der i det tyvende århundrede skete to ting samtidig. På den ene side lærte generation efter generation sangskatten og den nationale litteratur at kende i skolen. På den måde lærte vi at agte det danske landskab og de steder der var gamle, symbolske og kulturelle. På den anden side byggede generation efter generation i samme periode en helt ny verden, der var spritny, aldeles praktisk og aldeles uden finkulturelle ambitioner. Den nye verden var kort og godt den diametrale modsætning til alt det man lærte at agte i skolen. Eller med andre ord: en verden skabt til foragt.

Hvordan blev den verden som vores dannelsesinstitutioner lærte os at foragte egentlig skabt? Og ikke mindst: hvorfor? Hvilke konsekvenser har det for en befolkning at den bygger og bebor en verden som den ifølge sine egne dannelsesinstitutioner bør foragte? Og er den paradoksale udvikling noget man kan gøre noget ved? Det er de spørgsmål Den usynlige verden stiller – og forsøger at besvare.

Den usynlige verden er en underholdende, tankevækkende og uhyre velskrevet bog, om nutidsdanskernes livsudfoldelse og geografiske selvopfattelse.

I 1986 deltog et dansk fodboldlandshold for første gang i et VM. Holdet var seedet nederst i sin gruppe, men var efter de tre puljekampe slutrundens bedste. Forud var gået Sepp Pionteks opgør med foreningslandets gemytlighed  nu var det slid og disciplin, det gjaldt, og resultaterne kom. Det var Danmarks bedste hold gennem tiderne, og et uoverkommeligt ideal for dansk fodbold siden (også selv om ottendedelsfinalen mod Spanien forvandlede ekstase til traume.)

Han var Danmarks store tennishåb og indledte karrieren med præstationer i verdensklasse, men blev i stigende grad drevet frem af et enormt forventningspres fra både sig selv og omgivelserne. I Alene på banen fortæller Kenneth Carlsen hudløst ærligt om sit liv som professionel tennisspiller og om den præstationsangst, der var tæt på at knække ham fysisk og psykisk.

Kenneth Carlsen tog kampen op med sine dæmoner og kæmpede sig tilbage. Til sine største sejre og rollen som Danmarks bedste tennisspiller, men vigtigst af alt: Han fandt tilbage til barndommens glæde ved sporten og ved livet. I Alene på banen fortæller han hvordan og løfter samtidig sløret for en eventyrlig, men også ubarmhjertig tennisverden. Kom med Kenneth Carlsen helt ind i omklædningsrummet og ud på tennisbanen, hvor han har mødt de seneste 20 års største tennisstjerner.

Kenneth Carlsen (f. 1973), er Danmarks mest vindende professionelle tennisspiller nogensinde. Det meste af hans 16 år lange karriere befandt han sig blandt de 100 bedste i verden. Under-vejs vandt han bl.a. ATP-turneringerne i Hongkong, Memphis og Tokyo. I dag arbejder Kenneth Carlsen som træner, foredragsholder og kommentator.

Ole Thestrups liv er som en stor, græsk tragedie ... trods kreative evner og en unik evne til at fange opmærksomheden hos høj som lav, måtte Ole Thestrup bruge halvdelen af sit liv på at finde tilbage til lykken.

Hans alkoholmisbrug tog magten så meget fra ham, at han blev berygtet landet over for tvinge et fly til nødlanding i Canada, men ved den yderste grænse - da han var ved at tage livet af sig selv - fandt han vejen tilbage mod det lykkelige liv.

Fra sin lykkelige barndom til sin lykkelige alderdom handler Ole Thestrups liv om fortabelse og håb - i kærligheden, kunsten og troen på det gode i mennesket. Selv om alkoholen nær tog livet af ham, fandt han modet til at gå på scenen igen, og han vandt en helt ny generation af fans på biograflærredet i film som ´Blinkende lygter´ og ´Adams æbler´.

Bogen er skrevet med fokus på de rasende kræfter i Ole Thestrups indre. Selv om Ole Thestrup var nede at skrabe bunden som få andre kendte danskere, er hans karisma så stor, at han i dag som få kunstnere samler danskerne - både i de allerbredeste komedier og de smalle film og teaterstykker er han et ikon.

Ole Thestrup (f. 1948) blev uddannet skuespiller i 1976 og fejrede siden en lang række succeser på Det Kgl. Teater og film. Efter at have vundet en livslang kamp mod alkoholisme vendte han i 2003 med stor succes tilbage til scenen. Yngve Rasmussen er alkoholbehandler og Thestrups gode ven.

Trinvise, tegnede skitser til hvordan man lærer at tegne tegneserier: ansigtsudtryk, bevægelse, perspektiv, farver, baggrund og talebobler. Desuden med omtale af selve plottet.

En efterårsdag i 1983 slog Danmark stormagten England 1-0 på Wembley Stadium i London - som det første landshold i 30 år. Den aften vågnede Danmark som fodboldnation. Et lille land, som ingen regnede med, og som aldrig havde deltaget i en slutrunde, var klar til EM. Denne aften indledtes en glorværdig periode anført af Danmarks største fodboldnavne nogensinde

Bogen skruer tiden tilbage til 1983 og genfortæller kampen set fra de 19 hovedpersoners perspektiv. Efter hvert klip møder vi en af heltene, som ser tilbage på, hvad livet bragte i de 25 år, der er gået siden.

Bogen er illustretet af landsholdets egen fotograf, Per Kjærbye, og bogen er spækket med aldrig offentligjorte billeder fra 1983. Til bogen har han desuden fotograferet alle de midaldrende stjerner på ny.

Hver af landsholdsspillerne fortæller en ny historie om livet på og uden for banen - og det viser sig, at spillerne tacklede deres succes og livets udfordringer på vidt forskellig vis. Fra ydmyge Ole Kjær, hvis feberredning i sidste sekund reddede sejren, men som siden gik ned med flaget på grund af sin succes - til Sepp Piontek, der beretter om at være katolik og tysk krigsbarn i mødet med en nation af blødsødne danskere.

Henning Larsen taler ud om operabyggeriet og om sine kontroverser med Danmarks mægtigste mand, ’den gamle’ Mærsk McKinney Møller. Operaen – ét af Danmarks dyreste byggerier – står i dag færdig som gave til den danske befolkning, men det har ikke været noget kompromisløst byggeri – tværtimod. I dette testamente bryder Henning Larsen endelig sin tavshedsklausul og giver sin version af byggesagen og en beskrivelse af den opera, han oprindeligt havde i tankerne, men aldrig fik lov til at bygge. Han gør myndigt, men venligt og smagfuldt op med parnasset i dansk kulturliv – med repræsentanter som Per Arnoldi og Allis Helleland, og han giver et rystende indblik i Mærsks arbejdsmetoder og enevældige dynasti med magtstrukturer, der rækker langt ud over Esplanaden. Måske er det første gang nogensinde, at nogen tager bladet fra munden og siger en sandhed eller to til Hr. Mærsk Møller – det gør Henning Larsen endelig og genvinder dermed sin integritet som Danmarks største arkitekt.